Stramninger i udlændingeloven rammer kvinder

Det er konsekvensen af den nye aftale, regeringen og DF har indgået om, at ægtepar på kontanthjælp fremover skal arbejde 450 timer inden for 24 måneder i stedet for hidtil 300, ellers mister den ene kontanthjælpen. Reglen er tidligere blevet kritiseret for især at ramme indvandrerkvinderne, som har svært ved at få arbejde. Efter stramningerne gælder reglerne nu også selv om ens ægtefælle er i arbejde. Det betyder, at endnu flere vil blive ramt af reglerne, og det er især kvinderne det vil gå ud over. Det virkede ikke, da kravet var 300 timer, og det kommer heller ikke til at virke med 450 timer. Kvinder med indvandrer baggrund stilles blot endnu ringere. Og bliver ydermere taget som gidsler i det politiske spil om udlændingepolitikken.

Iflg. Peter Nannestad, Århus Universitet, i Information den 2. okt. 2008, er der risiko for at de nye stramninger vil øge netværkskontrollen i de etniske minoritets kredse. De som har svært ved at få de 450 timers arbejde vil typisk søge hjælp i deres netværk, som bliver stærkere, og hermed øges kontrollen over kvinderne. En kontrol som vi gennem henvendelserne i Kvinderådgivningen oplever som et stort problem og barriere for en del kvinder, der ønsker f.eks. skilsmisse.

Stramningerne rammer i det hele taget mange familier og enlige mødre, som i forvejen er hårdt trængt økonomisk. Kvinderne får højst sandsynligt ikke mere personligt eller økonomisk overskud til at klare hverdagen og give deres børn de bedste betingelser i deres opvækst ved at blive udsat for flere 'pisk' end de i forvejen møder. Og det er netop det paradoksale, at man ønsker at øge integrationen og mindske kriminalitet blandt børn og unge med indvandrerbaggrund, samtidig med at man gør vilkårene sværere for familierne og risikerer at øge følelsen af at blive ekskluderet.

Guleroden kunne være en dag at få dansk pas, at opnå dansk statsborgerskab og endelig blive budt velkommen som fuldgyldigt medlem af det danske samfund. Den gulerod er også blevet mere pisk end gulerod med de nye stramninger. Det var ikke nemt i forvejen, og det er nu blevet endnu sværere at opnå dansk statsborgerskab. De henvendelser, vi får i Kvinderådgivningen omkring statsborgerskab, handler oftest om en kvindes frustrationer, angst og bekymringer over, at hun ikke kan opnå statsborgerskab og dermed få samme rettigheder som sin mand og sine børn. Det betyder at hun ingen muligheder har for at stemme til folketingsvalg, hun er udelukket fra visse erhverv og afskåret fra at rejse til nogle lande, typisk de lande, hvor familiens slægtninge bor.

Iflg. den seneste udgave af Artikel 1a, Dansk Flygtningehjælps nyhedsbrev, havde Danmark allerede før stramningerne de højeste sprogkrav i EU. Danskprøve 3 er adgangsbillet til statsborgerskab. Det er samme niveau som engelsk som fremmedsprog ved afgangsprøven for folkeskoleelever, et relativt højt niveau. Det skal med stramningerne bestås med mindst karakteren 4, hvilket svaret til 7 på den gamle karakterskala. Desuden betyder den nye aftale, at indfødsretsprøven bestås ved at besvare 32 spørgsmål rigtigt mod før 28, og prøvetiden bliver nedsat fra 60 til 45 minutter. Nu er spørgsmålsbankens 200 spørgsmål offentligt tilgængelige, men det er slut når de nye stramninger træder i kraft.    

Det er ikke særlig demokratisk at en større del af befolkningen udelukkes fra det demokratiske fællesskab og har færre rettigheder og muligheder for at deltage end majoriteten. Det kan ikke være særligt fremmende for integrationen, det er i hvert fald ikke motiverende for de kvinder, vi møder i vores arbejde.
Tværtimod møder kvinderne flere og flere barrierer de skal kæmpe imod for at opnå et arbejds-, fritids- og familieliv som deres danske medsøstre.