I en ny undersøgelse foretaget af Als Research for Københavns Kommune, kortlægges de sociale forhold blandt isolerede kvinder med anden etnisk baggrund i København. Undersøgelsen konkluderer, at kommunen har meget svært ved at rumme kvinderne og deres omfattende problemkomplekser. Denne gruppe kvinder tabes i prioriteringen af beskæftigelse og selvforsørgelse på bekostning af den sociale indsats.
Kvindernes sociale forhold og livsvilkår
Hverdagen for gruppen af isolerede kvinder med anden etnisk baggrund er i høj grad præget af at overleve og af at holde familierne kørende. De fleste kvinder er eneansvarlige for og ene-omsorgsgivere i deres familier. Man kan sige, at de er enlige mødre - med eller uden mænd. Kendetegnende for kvinderne er en udsathed på alle klassiske marginaliseringsparametre: ingen tilknytning til arbejdsmarkedet, psykiske og fysiske helbredsproblemer, manglende socialt netværk, svære økonomiske kår, manglende danskkundskaber, manglende viden om og tilknytning til det danske samfund og familieproblemer.
Forholdet til kommunen: Mistillid og frygt
Endnu et fællestræk ved kvinderne er deres oplevelse af kommunen: de fleste er enten skrækslagne eller dybt frustrerede over mødet. Kommunen har meget svært ved at rumme kvinderne, der ikke er systemvante og -kompetente. De har meget svært ved at gennemskue det offentlige system og deres egen placering heri. De føler sig ikke set og hørt, og de oplever mødet med kommunen som ydmygende og umyndiggørende. Deres udsathed kræver et system, hvor der er tid, ressourcer og overskud til at møde det enkelte menneske, og det har kommunen vanskeligt ved at levere.
En markant problemstilling i kvindernes møde med kommunen omhandler opdelingen af socialområdet og beskæftigelses-/integrationsområdet. Kvindernes behov og problemer er i så overvejende grad sociale, at det vanskeligt kan adskilles fra eller underordnes kravet om beskæftigelse og selvforsørgelse. Jobcenteret er ofte kvindernes eneste kontakt til kommunen. Sammenholdt med at koordineringen mellem Jobcenteret og kommunens øvrige instanser ofte er ikke-eksisterende, tabes denne gruppe kvinder imellem forvaltningerne og får ikke den påkrævede hjælp.
Hvad kan der gøres?
At bryde den sociale isolation og marginalisering kræver først og fremmest en øget social indsats og dernæst en erkendelse af, at marginaliseringen og dens konsekvenser smitter. Problemer og løsninger må således inkludere kvindernes familier og deres samlede problemkompleks. Det kræver en helhedsorienteret indsats, hvor succeskriterierne tilpasses kvindernes faktiske tilstand og tilværelse. Det er for manges vedkommende de helt basale hverdagsbehov, der skal adresseres, og det forudsætter en støtte, som kvinderne i dag hverken får i kommunen eller hjemmefra.
Det tilbyder til gengæld Integrationshuset Kringlebakken og FAKTI (Foreningen af kvinder til fremme af integration) i Københavns Nordvest og Indvandrerkvindecentret på Nørrebro. Alle tre steder er godt besøgt af etniske minoritets kvinder. Her kommer mange socialt isolerede kvinder og deltager i danskundervisning, mor/barn kurser, motion, syning, lektiehjælp, jobsøgningskurser, får rådgivning, socialt samvær og meget andet. FAKTI, Indvandrerkvindecentret og Kringlebakken nævnes i rapporten af Als Research som nogle af de få steder, der virker. De har god kontakt til den gruppe kvinder, der omtales i rapporten og formår at møde kvindernes behov ud fra et helhedsorienteret syn. Det paradoksale er at alle tre huse har store problemer med at få finansieret deres projekter og aktiviteter. Det betyder, at medarbejderne bruger meget tid på fundraising og på at banke på døre på Københavns Rådhus og Christiansborg. Tid, de kun har i begrænset omfang, da det i forvejen er svært at få midler til almindelig løn og driftsomkostninger. Københavns kommune støtter via bl.a. §18 midlerne alle tre huse, men hverken Kringlebakken eller Indvandrerkvindecentret har hele deres finansiering for 2009 på plads, og fælles for dem og FAKTI er, at fremtiden ser meget usikker ud. Finansieringen for 2010 og fremadrettet er langtfra sikret. Det skaber stor frustration og bekymring både blandt medarbejderne, de frivillige og ikke mindst de kvinder, som har glæde af husenes aktiviteter.
Als Researchs rapport kommer på et kærkomment tidspunkt. Forhåbentlig kan den være med til at skabe opmærksomhed om den store værdi af det arbejde som Indvandrerkvindecentret, FAKTI og Kringlebakken gør for isolerede etniske minoritetskvinder og de behov, husene imødekommer med deres aktiviteter. Kvinderådet ønsker at skabe opmærksomhed om husenes trængte økonomiske situation. Gennem vores projekter samarbejder Kvinderådet med husene og kender til deres uundværlige arbejde for kvinder med etnisk minoritets baggrund.
Rapporten Socialt isolerede kvinder med anden etnisk baggrund i Københavns Kommune (2008) kan downloades på http://www.alsresearch.dk/ eller bestilles hos Socialforvaltningen, Københavns Kommune.
Læs mere om husene på: http://www.indvandrerkvindecentret.dk/, http://www.fakti.dk/, http://www.kringlebakken.dk/