Ligestillingsplan 2017

17 Marts 2017

Folketingets årlige ligestillingsdebat foregår d. 29. marts, og den nye ligestillingsplan, der skal debatteres, kan findes her. ”En af nutidens helt store ligestillingsudfordringer er, at alt for mange i de etniske minoritetsmiljøer bliver begrænset af social kontrol. Blandt andet i form af forældede kønsroller og æresbegreber. Det hører ikke til i Danmark. Det handler om den enkeltes frihed, men det handler også om integration – både socialt, kulturelt og økonomisk,” sagde Karen Ellemann i forbindelse med lanceringen af planen.

Kvinderådet har nærlæst handlingsplanen, og vi må desværre konstatere, at også denne gang er der et stort fravær af konkrete, tidsfastsatte og målbare mål. Vi spørger: hvornår skal løngabet være lukket i Danmark? Hvornår skal vi ramme en lige fordeling af barselsorloven? Vi savner også et sammenhængende blik på kønsligestilling, dvs. en beskrivelse af hvordan alle ministerier skal bidrage til at fremme ligestilling inden for deres områder. 


Niels Hemmingsens gade 10 Postboks 1069, 1008 Kbh. K Tel/fax.: 3312 8087/3312 6740
Udgiv indhold