Velbesøgt møde på PhCafeen om hvad vi lærte af Nordisk Forum

15 August 2014
20140814_181414 (2).jpg

Torsdag den 14. august holdt Kvinderådet møde og workshop om Nordisk Forum i PhCafeen på Halmtorvet i København.


Med musik fra Wärme-kvartetten og oplæg fra blandt andre Zonta Danmark, One billion Rising og Landsforeningen For Socialpædagoger diskuterede vi, hvordan vi skal bruge slutdokumentet til at skabe mere ligestilling i Danmark.

Det skal vi blandt andet ved:

  • Arbejde sammen om at flest mulige organisationer og civilsamfund føler ejerskab over dokumentet. Og få flest mulige , der arbejder med ligestilling, med i det arbejde.
  • Dele slutdokumentet op i temaer og målrette den de organisationer, ministerier og meningsdannere, som vi gerne vil have skal tage det med i deres arbejde.
  • Sætte bevågenhed på emnet. Udbrede slutdomentet nationalt og internationalt. For eksempel gennem UN Women og den europæiske kvindelobby.
  • Gøre det til en fælles mærkesag at gøre feminisme til et positivt begreb. Der også inkluderer mænd. For eksempel når det kommer til retten til ligestillet barsel.
  • Insistere på at kvindebevægelsen skal inkluderes i stat og kommunes ligestillingsarbejde. 
Læs Nordisk Forums slutdokument på dansk her 

Læs mere om køn i pædagogik i Kvinfos webmagasin via dette link  


Niels Hemmingsens gade 10 Postboks 1069, 1008 Kbh. K Tel/fax.: 3312 8087/3312 6740
Udgiv indhold