Kvinderådet har udarbejdet statistik for kvinderepræsentationen i alle kommuner og regioner efter valget og sammenlignet tallene med dem fra 2005. Se linket til statistik nedenfor.
For første gang nogensinde er kvindeandelen i landets byråd kommet over de 30%. Efter valget d. 17. november sidder der nu gennemsnitligt 32,1% kvinder i landets byråd mod 27,3% efter valget i 2005. Også regionsrådene oplevede en lille fremgang fra 33,7% kvinder til 35,1%. På borgmester posterne kan 15 kvinder smykke sig med en borgmesterkæde mod 8 efter valget i 2005. Men med 98 borgmestre er det dog stadig et tal, der er beskæmmende lille for et land som Danmark. Se borgmesterlisten her...
I mange kommuner er der stadig lang vej til lige repræsentation, men dette valg har givet fornyet håb om at vi kan nå en lige repræsentation, hvis vi vil. Valget viser, hvor vigtigt det er, at der til stadighed sættes fokus på ligestillingen, for der er masser af velkvalificerede kvindelige kandidater rundt omkring i kommunerne.
Kvinderådet havde i forbindelse med valget udnævt lørdag d. 7. nov. 2009 til national kampagnedag. Derfor samledes kvindelige kandidater til by- og regionsråd i næsten 2/3 dele af de danske kommuner for på tværs af partifarve at sætte fokus på at de er mange kvinder der gerne vil ind.