Straffelovrådets betænkning nr. 1534/2012 om seksualforbrydelser.

19 December 2012
Vi har valgt at kommentere på de dele af betænkningen, der vedrører prostitution og voldtægt.

Prostitution

Ift. en kriminalisering af sexkøb finder Kvinderådet helt overordnet ikke, at regeringen har fået noget nyt at basere sin beslutning om et forbud mod køb af seksuelle ydelser på gennem Straffelovrådets betænkning. Kvinderådet opfordrer derfor regeringen til at gennemføre et forbud mod køb af seksuelle ydelser.

Kvinderådet finder, at Rådets konklusioner dels bygger på en fuldstændig ureflekteret opdeling af prostitution i hhv. ufrivillig/tvungen og frivillig prostitution, dels en manglende forståelse for de social- og ligestillingsmæssige sider af prostitution og endelig en ganske påfaldende uvilje mod at anerkende, se og bruge svenske erfaringer og resultater.

Generelle kommentarer

Kvinderådet stiller sig undrende overfor hvordan den undersøgelse, regeringen ifølge sit eget grundlag ville gennemføre på området, kunne komme til at ligge i Straffelovrådet. Havde man ønsket en virkelig undersøgelse ville en meget bredere faglig repræsentation have været nødvendig i det fora, man lod en sådan undersøgelse ligge i. Straffelovrådets medlemmers faglige spredning er alt for lille til at udtale sig generelt i forhold til et så sammensat område som prostitutionsområdet. Betænkningen bliver ensidig i hele sin vinkling og forståelse af prostitution.

Straffelovrådets gennemgang af diverse rapporter og undersøgelser producerer intet nyt. Man kan undre sig over den vægt eller mangel på samme nogle rapporter og argumenter får lov at have. Rådets betænkning ligner et partsindlæg og kan ikke regnes for en uvildig undersøgelse af et forbud mod sexkøb.

Kvinderådet har noteret sig, at Straffelovrådets 8 medlemmer alle er mænd. Kvinderådet finder det dybt beskæmmende at et offentligt nedsat råd i 2012 udelukkende kan bestå af repræsentanter fra det ene køn. I alle de holdningsundersøgelser vi gennem tiden har set, har tilslutningen til et forbud mod sexkøb altid været mindst blandt det køn, der netop er repræsenteret i Straffelovrådet.

Kvinderådet har søgt aktindsigt for at få mulighed for at se, hvad Straffelovrådet specifikt er blevet bedt om at undersøge, lægge til grund for undersøgelsen og hvilke områder der skal komme indstillinger til. Vi har fået at vide at der intet skriftligt kommissorium har ligget, som Rådet har skullet arbejde efter. At offentligheden ikke kan se, hvad Rådet er blevet bedt om at undersøge og udtale sig om finder vi dybt beklageligt.

Det manglende kommissorium er uheldigt, da man under gennemlæsning af betænkningens dele vedr. sexkøb får indtryk af, at Rådet er blevet bedt om at pege på, hvordan man kan gøre det så let som muligt at fungere som såkaldt frivillig prostitueret i Danmark og ikke som der ellers er politisk konsensus om: at se prostitution som et socialt problem. Hensigten synes ikke at være at vurdere forskellige tiltag ift. at nedbringe antallet af prostituerede, ej heller synes det oplyst for Rådet at mange prostituerede forlader prostitution med fysiske og/eller psykiske skader også de prostituerede som Rådet konsekvent omtaler som frivillige prostituerede.

Specifikke kommentarer til forslag, overvejelser og sprogbrug fra Straffelovådet vedrørende prostitution:

•1.    Frivillig kontra ufrivillig/tvungen prostitution

Hele Rådets sprogbrug i bl.a. afsnit 3.1.14 og måden at se, hvad der kaldes, den frivillige prostitution og prostitutionsvirksomhed på, vidner om et Råd, der aldrig nogensinde ville kunne drømme om at anbefale en kriminalisering af sexkøb.

Med sætningen "Et forbud mod betaling for sex vil være udtryk for, at en aktivitet, der i øvrigt er lovlig - sex mellem samtykkende voksne - bliver strafbar, hvis der ydes betaling" (s. 65) skriver Straffelovrådet sig lige ind i en pro-prostitutions opfattelse.

At beskrive prostitutionshandlen som "sex mellem samtykkende voksne" er en generaliserende og temmelig naiv opfattelse af store dele af prostitutionsscenen. Et utopisk skønmaleri af det Rådet har valgt at kalde frivillig prostitution.

Intet sted står det at læse, at de prostitutions forhold som Rådet kategoriserer som frivillig prostitution kan være udtryk for særdeles ulige magtforhold, undertrykkelse, fattigdom og endeløs stigmatisering af den prostituerede fra bl.a. kundernes side.

Kvinderådet noterer sig at Rådet er blindt ift. sexkøbernes ofte negative rolle ift. de prostitueredes helbred. Rådet vil naturligvis voldtægterne mod de prostituerede og anden vold til livs, men intet ord om de langsigtede skader prostituerede pådrager sig, i det Rådet kalder den frivillige prostitution. Intet favntag med sexkøberne, der forvolder mange af skaderne som kvinderne pådrager sig ved den gentagne prostitution. Dette ville ellers have klædt Rådet, der repræsenterer de instanser der skulle tage opgøret med dette - politietaten, advokaterne og domstolene.

•2.    Medvirken til andres prostitution, rufferi og bordeldrift

Det er positivt at Rådet anbefaler en udvidelse af rufferiparagraffen så denne også omfatter gadeprostitution, escortprostitution og barprostitution.

I forhold til medvirken til andres prostitution, rufferi og bordeldrift gør Rådet sig flere overvejelser og kommer med flere forslag, bl.a.:

  • Rådet har "... overvejet, hvordan prostitutionsvirksomhed bør kunne være organiseret, og i hvilket omfang og på hvilke vilkår andre bør kunne bistå med hjælpefunktioner i relation til prostitution (f.eks. lokaler, telefonbetjening, reception, annoncering mv.)" (s. 61).
  • Rådet foreslår at der "... ikke opretholdes en særskilt kriminalisering af mellemmandsvirksomhed". (s. 63)
  • Rådet foreslår at "justere grænsen mellem straffri og strafbar prostitutionsvirksomhed".
  • Rådet foreslår en "afkriminalisering af mellemmandsvirksomhed vedrørende andres prostitution, der ikke indebærer, at mellemmanden driver virksomhed med eller i øvrigt udnytter andres prostitution". (s. 83)

Kvinderådet kan ikke støtte op om dette. Vi mener at det er en glidebane, hvor grænserne for rufferi og bordeldrift bliver endog meget svære at få øje på. Hvornår tjener andre for meget på de prostitueredes prostitution? Over hvor lang tid kan pengestrømme flyde og hvor store kan de være samtidig med, at man kan være sikker på, at der er tale om et "ligeværdigt forhold" og uden det er udnyttelse? Kvinderådet ønsker færre prostituerede i Danmark og mener ikke at ovenstående bidrager hertil. Tværtimod kan tiltagene opfattes som en regulering af prostitutionsmarkedet med det formål at gøre det lettere at drive bordel. Endvidere bør man spørge sig selv, om der ikke blot vil være tale om en legalisering af de kriminelle netværk, der i dag styrer store dele af prostitutionsmarkedet. De kan nu få nogle af deres penge udbetalt lovligt, og resten under bordet.

Kvinderådet støtter således ikke Straffelovrådets forslag om at "justere grænsen mellem straffri og strafbar prostitutionsvirksomhed" (s. 62) og ej heller "Afkriminalisering af mellemmandsvirksomhed vedrørende andres prostitution, der ikke indebærer, at mellemmanden driver virksomhed med eller i øvrigt udnytter andres prostitution" (s. 83). Ovenstående er en vej væk fra de andre nordiske lande og en åbning overfor et massivt prostitutionsmarked som det hollandske.

Kvinderådet finder det bemærkelsesværdigt at Rådet uden overhovedet at reflektere mere over det selv anfører, at prostituerede nu i fællesskab vil have mulighed for at ansætte personer til eksempelvis at varetage opgaver omkring telefonpasning, revision og sikkerhed. Hvorfor frivillige prostituerede, som Rådet kalder det, skulle have behov for at ansætte personer til at varetage sikkerhedsopgaver kunne måske være en tanke værd.

 

•3.    Annoncering

Kvinderådet mener at annoncering af seksuelle ydelser i eksempelvis dagblade er rufferi. Kvinderådet anbefaler derfor at annoncering af seksuelle ydelser betragtes som rufferi og dermed gøres strafbart/bødesanktioneres.

•4.    Ressourcer

Rådet forholder sig gentagne gange til det faktum, at håndhævelsen af et forbud mod købesex vil være ressourcekrævende. Rådet bemærker bl.a. "...virkningen af et forbud mod købesex vil være meget afhængig af omfanget af håndhævelse..." (s. 556), "Flertallet af potentielle kunder kan imidlertid kun forventes at afstå fra at købe sex som følge af forbuddet, hvis risikoen for opdagelse er forholdsvis høj" (s. 556) og "Straffelovrådet finder på det foreliggende grundlag, herunder erfaringerne fra Sverige, Norge og Finland, anledning til at fremhæve, at et forbud mod købesex vil være ressourcekrævende at håndhæve" (s. 65-66).

Hvis det svenske og norske samfund kan tilvejebringe ressourcerne til at håndhæve et sexkøbsforbud kan Kvinderådet ikke se, hvad der skulle tale imod at Danmark og dansk politi ikke skulle kunne gøre nøjagtig det samme. Det er en politisk prioritering. Dette bør Straffelovrådet derfor ikke blande ind i deres lange argumentation imod et sexkøbsforbud. Kampen mod alle former for lovovertrædelser kræver ressourcer.

•5.    Underkendelse af svenske resultater

Under afsnit "3.1.14 Prostitution", der leder op til "3.2. Straffelovrådets forslag" er manglen på inddragelse af konkrete svenske resultater, der kunne tale imod Rådets påstande og forslag, påfaldende mangelfuld.

Under afsnit 3.1.14 skriver Rådet bl.a.:

  • "Det er endvidere Straffelovrådets opfattelse, at det er mest sandsynligt, at et forbud mod købesex højst vil have marginal indvirkning på omfanget af menneskehandel, rufferi og alfonseri". (s. 66)
  • "Som nævnt er det imidlertid Straffelovrådets opfattelse, at det er mest sandsynligt, at et forbud mod købesex højst vil have marginal indvirkning på omfanget af menneskehandel, rufferi og alfonseri," (s. 68)
  • "Med den eksisterende viden om prostitution i Danmark og oplysningerne om erfaringerne med forbud mod købesex i andre lande er der således efter rådets opfattelse ikke grundlag for at antage, at et forbud mod købesex vil have mærkbare positive konsekvenser i andre henseender end selve den principielle afstandtagen fra køb af sex, som et strafsanktioneret forbud vil være udtryk for. Tværtimod vil et forbud mod købesex kunne have negative konsekvenser for et antal prostituerede både i form af ringere økonomiske forhold og i form af øget stigmatisering". (s. 68)

Kvinderådet mener, at svenske erfaringer og resultater som de bl.a. er fundet af den svenske rigsadvokats evaluering af den svenske sexkøbslov fra 2010 med fordel kunne være brugt af Rådet til at skyde flere af deres påstande ned. Således ligger antallet af ofre for menneskehandel på et relativt stabilt niveau i Sverige, mens det stiger i sammenlignelige lande og omfanget af menneskehandel har et væsentligt mindre omfang end i sammenlignelige lande. Væsentlige resultater mener Kvinderådet. I Sverige er prostitutionens omfang stagneret, politiet har ikke fået sværere ved at få kontakt til de prostituerede, intet tyder på at de prostituerede har fået forværret deres livsvilkår og der er sket en betydelig holdningsændring ift. befolkningens støtte til loven der nu støttes af over 70 % af befolkningen. Pudsigt at Straffelovrådet ikke har inviteret den svenske rigsadvokat på kaffe, så disse og mange andre resultater af den svenske lov kunne være trådt tydeligere frem i Rådets medlemmers bevidsthed.

Kvinderådet kender ikke til nogen undersøgelse der viser, at prostituerede i de andre nordiske lande skulle føle sig mere stigmatiserede end prostituerede i Danmark.

 

Voldtægt efter straffelovens § 216

Generelle kommentarer

Som udgangspunkt foretager Straffelovrådet ikke nogen ændringer i voldtægtsbestemmelserne. De foretager heller ikke ændringer med hensyn til definition, således som der ville være mulighed for gennem noter, der kunne komme med i lovforslaget.

Kvinderådet erklærer sig enig i, at strafferammerne ikke bør ændres.

Derimod bør der ske et opgør med den praksis og opdeling, der er sket i forbindelse med kontakt- og overgrebsvoldtægt samt voldtægt i parforhold.

Straffelovrådet understreger, at der ikke i ordlyden af § 216 lægges op til en sondring mellem forskellige typer af voldtægt, og at straffe i den enkelte sag udmåles på baggrund af konkrete foreliggende omstændigheder. Derfor ønsker Straffelovrådet ikke at ændre bestemmelsen. Kvinderådet er uenig i dette.

Kvinderådet mener, at uagtsom voldtægt bør kriminaliseres.

Specifikke kommentarer

  • 1. Kontaktvoldtægt

Den sondring, der i dag sker mellem overfaldsvoldtægt og kontaktvoldtægt er således, at der ingen kontakt må have været mellem gerningsmand og offer førend voldtægten sker. En enkelt samtale, et nik eller måske en dans på en restaurant eller bar bevirker - hvis gerningsmanden følger efter kvinden eller på anden vis forsøger at komme i kontakt med hende og det ender med voldtægt - at der udmåles en lavere straf end for overgrebsvoldtægt. Straffelovrådet nævner, at hvis/når kontaktvoldtægt straffes mindre strengt end overfaldsvoldtægt, skyldes det ikke, at det er en formildende omstændighed at det er kontaktvoldtægt, men at der ikke er skærpende omstændigheder. Kvinderådet mener, at der ikke bør ske denne sondring. mellem overfaldsvoldtægt og kontaktvoldtægt. Udgangspunktet må være, at overfaldsvoldtægt og kontaktvoldtægt er lige dadelværdigt, og først i den egentlige straffeudmåling, på samme måde som i overfaldsvoldtægten, kan formildende omstændigheder komme ind.

•2.    Voldtægt i parforhold

Voldtægt i parforhold bør have en selvstændig bestemmelse, idet det bør præciseres, at der ikke er nogen formildende omstændigheder forbundet med at parterne har levet sammen eller lever sammen. Det bør nærmere være en skærpende omstændighed, at man forbryder sig mod nogen, som man tidligere har haft et meget tæt fortrolighedsforhold til.

•3.    Ofre der tillige har været udsat for menneskehandel.

Straffelovrådet finder ikke, at der skal være særregler , selv om  ofret tillige har været udsat for menneskehandel.På samme måde som ved voldtægt i parforhold bør det være en skærpende omstændighed, at den forurettede tillige har været udsat for menneskehandel. Disse former for voldtægt skiller sig ud fra de andre former for voldtægt ved den følelsesmæssige relation mellem gerningsmand og forurettede, og gerningsmanden udnytter denne relation.

•4.    Uagtsom voldtægt

 Straffelovrådet mener fortsat ikke, at der skal være en bestemmelse vedrørende uagtsom voldtægt.

Kvinderådet mener, at uagtsom voldtægt bør kriminaliseres. Straffelovrådet har i betænkningen gennemgået litteratur og domme, og ikke mindst den norske praksis. Kvinderådet henviser til de hensyn, der gør, at man fortsat i Norge ønsker at kriminalisere uagtsom voldtægt. Når det danske Straffelovråd konkluderer, at de ikke finder, at der er behov for at kriminalisere uagtsom voldtægt, henviser de til at der er sket en udvikling i retspraksis i retning af i højere grad end for år tilbage at dømme for voldtægt ligesom man også henviser til udviklingen i bevisbedømmelsen. Imidlertid vil en selvstændig kriminalisering af uagtsom voldtægt betyde, at politiet ikke af egen drift kan henlægge sager men nødvendigvis må rejse flere sager, hvilket ikke er til skade for gerningsmændenes retssikkerhed men vil have stor betydning for de forurettede også i de tilfælde, hvor det ville føre til en frifindelse.

Selv om det er hårdt for kvinderne, der har været udsat for de pågældende overgreb, at skulle i retten, er det bedre at det er domstolene der tager stilling til den endelige bevisbedømmelse, end at det er politiet, der ikke rejser sigtelse/tiltale, fordi de ikke mener, at beviserne kan holde til en forsætlig voldtægtsanklage. Under hensyntagen hertil finder Kvinderådet, at der er et behov for en bestemmelse om uagtsom voldtægt, og at de retssikkerhedsmæssige forskrifter for gerningsmændene heller ikke taler imod dette.

•5.    Seksuelle overgreb mod et forsvarsløst offer

Kvinderådet kan tilslutte sig Amnesty Internationals bemærkninger til § 218 stk.2.

 

Med venlig hilsen

Randi Iversen

Forkvinde

Kvinderådet

 


Niels Hemmingsens gade 10 Postboks 1069, 1008 Kbh. K Tel/fax.: 3312 8087/3312 6740
Udgiv indhold