Lov om ændring af udlændingeloven

18 Januar 2013
Kvinderådets høringssvar vedr. Lov om ændring af udlændingeloven (Bedre beskyttelse af ofre for menneskehandel og ret til fortsat ophold for voldsramte ægtefællesammenførte).

Bedre beskyttelse af ofre for menneskehandel

Forlængelse af refleksionsperioden fra 100 til 120 dage

Kvinderådet hilser denne forlængelse velkommen selvom vi gerne havde set refleksionsperioden forlænget med væsentligt mere end 20 dage.

Vi beklager at de første 30 dages refleksionsperiode ikke forlænges. Vi havde gerne set denne periode forlænget væsentligt, da denne periode er helt essentiel ift. at få skabt tillid til myndighederne hos de handlede personer og give disse personer bedre mulighed for at få overblik over egen situation etc.

Kvinderådet er generelt bekymret over hvor få handlede personer, der tager imod den forlængede refleksions-periode og tilbuddet om forberedt hjemsendelse. Vi har (via Kvinfo) fra Center mod Menneskehandel fået oplyst at der i perioden 2007-12 er 271 personer, der officielt er blevet vurderet handlet og at blot 44 indenfor samme periode har taget imod den forberedte hjemsendelse og benyttet tilbuddet om den forlængede refleksionsperiode. Kvinderådet opfordrer til at der laves en undersøgelse blandt de handlede personer der takker nej til forberedt hjemsendelse for at kortlægge årsagerne hertil.

Reintegrationsperiodens forlængelse.

At reintegrationsperioden forlænges fra 3 til 6 måneder og gøres mere fleksibel samt at der åbnes op for at midlerne kan brugestil en bredere vifte af aktiviteter bakker Kvinderådet op.

Kvinderådet vil endvidere opfordre til, at man fra dansk side arbejder på at få gjort større virksomheder som opererer i flere lande interesserede i, som en del af deres CSR strategier, at give kvinderne job.

Måske først som praktikanter/trainees el. lign. i deres afdeling i Danmark for så at give kvinderne job i deres filial i kvindernes hjemland. Dette kræver selvfølgelig en refleksionsperiode i Danmark, der er længere end 120 dage til de kvinder, der kunne have lyst til at indgå i en sådan ordning. Samtidig kunne det måske gøre flere kvinder interesserede i at takke ja til den forlængede refleksionsperiode.

Ret til fortsat ophold for voldsramte ægtefællesammenførte.

Kvinderådet finder det positivt, at regeringen efter norsk forbillede vil indføre en ret til fortsat opholdstilladelse for familiesammenførte personer, der udsættes for vold i hjemmet.  Vi er enige med regeringen i, at den nuværende retstilstand på området indebærer en risiko for, at kvinder, som det oftest drejer sig om, fastholdes i voldelige parforhold af frygt for at miste opholdstilladelsen i Danmark.

Med lovforslaget gives der bedre muligheder for, at voldsudsatte ægtefællesammenførte, der har været i Danmark i mindre end to år, kan undgå at få inddraget deres opholdstilladelse.

Endvidere udvides bestemmelsen til også at omfatte udlændinges børn, det vil sige at vold mod barnet er sidestillet med vold mod den ægtefællesammenførte selv. Det opfatter vi som en klar forbedring.

Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at det fremover ved afgørelsen skal tillægges betydelig vægt i forbindelse med vurderingen af tilknytningen til Danmark, om udlændingen har udvist evne og vilje (min fremhævning) til at lade sig integrere i det danske samfund. Eksempler på tilknytning er arbejde eller uddannelse. Det er det, der er det centrale, og ikke antallet af år, man har opholdt sig i Danmark.

Udenlandske kvinder, der er udsat for partnervold, kan i sagens natur have vanskeligere ved at dokumentere evne og vilje til integration end andre udenlandske kvinder, i og med at volden netop kan have karakter af indespærring, social isolation og forbud mod at deltage i aktiviteter. Det er der taget højde for i de gældende regler, idet voldsudøverens forhindring af den voldsudsattes integration så at sige skal tale til hendes fordel.

Det ændrer dette lovforslag ikke.

Vi mener imidlertid, at man bør gå et skridt videre i erkendelsen af, at voldsudsatte udenlandske kvinder lever under vilkår, der vanskeliggør integration også i tilfælde, hvor isolation, indespærring og lignende ikke kan dokumenteres eller ikke har fundet sted. Vi vil derfor foreslå, at det kommer til at fremgå af bemærkningerne, at vurderingen af evne og vilje til integration ikke må være rigid.

Venlig hilsen
Randi Iversen
Forkvinde, Kvinderådet 


Niels Hemmingsens gade 10 Postboks 1069, 1008 Kbh. K Tel/fax.: 3312 8087/3312 6740
Udgiv indhold