Kontanthjælpsreformen: Konsekvent fattiggørelse af kvinder

18 Marts 2016

I dag har Regeringen, Liberal Alliance, Konservative og Dansk Folkeparti stemt kontanthjælpsreformen igennem. - Og det er en ligestillingsmæssig katastrofe, siger Kvinderådets forkvinde Nanna Højlund, når fattige enlige forsørgere skæres med op til 25 %.

 

  • Det nye kontanthjælpsloft rammer i særlig grad enlige forsørgere, hvoraf 3 ud af 4 er kvinder. De mister 20 til 25 % af deres indkomst, mellem 2.000 og 3.000 kr. hver måned.


  • Voldsramte kvinder og kvinder, der lever i stærkt socialt kontrollerede miljøer, vil have særlig vanskeligt ved at leve op til kravene i 225-timers reglen.

 

For en enlig forsørger uden arbejde er det rigtig mange penge, der mistes. Uden disse penge er risikoen for social udelukkelse stor, og det medfører dårligere fremtidsudsigter for børnene. Det vil medføre flere sociale problemer og udgifter for samfundet.

 

Overfor kritikken om, at lovgivningen i særlig grad rammer børnene, gentager Venstre og DF at de er gode ved børnene, fordi arbejdende forældre er det bedste der kan ske for børn. Men argumenterne lyder hult, når den selvsamme regering antager, at reformen KUN vil bringe 700 i arbejde, mens den gør 30.000 børn fattige.

 

Regeringens kontanthjælpsreform vil øge den ulighed i indkomst og muligheder, der i forvejen er mellem kønnene.

 

Nanna Højlund

forkvinde, Kvinderådet

kontakt: +45 26 72 31 34


Niels Hemmingsens gade 10 Postboks 1069, 1008 Kbh. K Tel/fax.: 3312 8087/3312 6740
Udgiv indhold