Forslag til lov om ændring af lov om ligebehandlingsnævnet

27 Marts 2015

Beskæftigelsesministeriet Att. Kathrine Storm Waage


Kvinderådets høringssvar vedr.: Forslag til lov om ændring af lov om ligebehandlingsnævnet

Kvinderådet ønsker, at indsatsen mod diskrimination og forskelsbehandling bliver forstærket, og vi er derfor positive overfor tiltag, der kan gøre Ligebehandlingsnævnets arbejde mere effektivt og målrettet.

Klager, der behandles af nævnet, er ikke kun vigtige for den pågældende klager, men også for befolkningen som sådan, da antallet og karakteren af indkomne klager er med til at afdække diskrimination i samfundet, og klagesagerne kan dermed bidrage til at tegne et billede af, hvor der er
behov for en forbedret ligestillingsindsats.

Derfor skal klageadgangen være let, gratis og ubureaukratisk, og Ligebehandlingsnævnet skal være synligt og kendt i offentligheden.

Vi er enige i, at nævnets ressourcer skal bruges effektivt, dvs. flest ressourcer til de mest komplicerede sager, og vi har derfor ingen indvendinger imod, at et medlem af nævnets formandskab kan træffe
afgørelser alene i sager, hvor der er etableret en fast praksis.

Forslaget indebærer en begrænsning i retten til at indbringe en sag for Ligebehandlingsnævnet, idet man fremover vil stille krav om, at en klager skal have "retlig interesse" for at kunne indbringe en klagesag for Ligebehandlingsnævnet. Denne svækkelse kompenseres der for med et forslag om at give Institut for Menneskerettigheder adgang til at indbringe principielle sager eller sager af almindelig offentlig interesse for Ligebehandlingsnævnet. Det kunne være en god ide, da det vil styrke Institut for  menneskerettigheders kompetence som ligebehandlingsorgan, og instituttet har i forvejen forpligtelse
til at rådgive om diskrimination samt forpligtelse til at undersøge og overvåge ligestilling.

Kvinderådet mener, at det er helt afgørende at sager af principiel karakter og sager af almindelig offentlig interesse kan indbringes for nævnet. Vi er imidlertid tvivlende overfor, om den valgte model vil sikre dette. Det fremgår nemlig af bemærkninger til lovforslaget (1.1.) at "Det forudsættes, at Institut for Menneskerettigheder løfter opgaven inden for sin eksisterende bevilling til at behandle igebehandlingsspøgsmål, og at ordningen skal evalueres, når den har fungeret i to år". Vi ved, at midlerne til IMRs ligebehandlingsarbejde inden for kønsligestillingsområdet i forvejen er sparsomme. Set i det lys er der ikke tale om en styrkelse og effektivisering af indsatsen mod diskrimination, men nærmere om en begrænsning af klageadgangen. Vi er heller ikke tilfredse med, at Institut for Menneskerettigheder kan afvise at bringe en sag videre til nævnet uden begrundelse (bemærkningerne 2.3.2.).

Kvinderådet har tidligere påpeget, at vi ønsker at Ligebehandlingsnævnet kan tage sager op af egen drift, og det mener vi fortsat ville være den optimale model. I forhold til det aktuelle lovforslag vil vi
indtrængende opfordre til, at der afsættes nye ressourcer til at varetage den opgave, som foreslås varetaget af Institut for Menneskerettigheder.

Vi kan i øvrigt konstatere, at der tilsyneladende ikke er foretaget en ligestillingsvurdering af lovforslaget.

Venlig hilsen

Nanna Højlund, næstforkvinde



Niels Hemmingsens gade 10 Postboks 1069, 1008 Kbh. K Tel/fax.: 3312 8087/3312 6740
Udgiv indhold