EN god dag for ligestillingen

23 Februar 2010

"9 ud af 19 ministre er kvinder, landets første kvindelige udenrigsminister og forsvarsminister er udnævnt og så får ligestillingen ny minister i Lykke Friis - sikken en dejlig dag" udtaler Kvinderådets forkvinde Randi Iversen.

At statsminister Lars Løkke Rasmussen og udenrigsminister Lene Espersen vælger at sætte et hold af nye ministre hvor så tæt på halvdelen, som man kan komme, er kvinder, samt sætter kvinder på to ministerposter, der aldrig før er bestridt af kvinder, håber jeg er et tegn på, at man nu aktivt tænker ligestilling både kvantitativt og kvalitativt, påpeger forkvinde Randi Iversen

Med Lykke Friis som ny minister for ligestilling har jeg stor tiltro til at den nærmest gradvise afvikling af ligestilling som aktivt indsatsområde, som vi har set under Inger Støjberg, vendes. Lykke Friis' indsigt i universitets- og forskningsverdenen og hendes store interesse for EU, hvor meget lovgivning på ligestillingsområdet kommer fra, kan danne en solid platform for, at der nu kan føres en pro-aktiv og positiv ligestillingspolitik til gavn for samfundsudviklingen.

Og der er nok at tage fat på, påpeger forkvinde Randi Iversen, og peger på to presserende områder:

  • Ligestillingsafdelingen skal genrejses - for ikke så mange måneder siden var det en selvstændig afdeling under ministeren, nu er den flyttet hen til bare at være et kontor i arbejdsmarkedsstyrelsen meget længere fra ministeren og med mandefald blandt de ansatte til følge. Ligestillingen skal ligge som selvstændig afdeling under en ligestillingsminister.
  • EU Kommissionen har slået fast, at Danmark ikke lever op til kravene i EU's ligebehandlingsdirektiv på kønsområdet. Det er en langtrukken sag, hvor regeringen inden længe må fremsætte et lovforslag, der skal få den danske gennemførelse af direktivet på niveau med EU kravene. Den nuværende minister har spillet ud med en absolut minimumsløsning. Der er brug for større visioner og en uafhængig institution, der overvåger ligestillingen i Danmark og kvalificerer debatten. Det er en pinlig sag for et land som Danmark, der burde være bragt ud af verden for lang tid siden, hvilket jeg ser frem til, at Lykke Friis vil gøre, slutter Randi Iversen.

Randi Iversen
Forkvinde, Kvinderådet

For yderligere kommentarer:

Forkvinde Randi Iversen, 2087 1492

Akademisk medarbejder Majken Lundberg 3312 8087/6095 5535


Niels Hemmingsens gade 10 Postboks 1069, 1008 Kbh. K Tel/fax.: 3312 8087/3312 6740
Udgiv indhold