Danmarks Nationale Reformprogram

9 Maj 2011
Kvinderådet har modtaget og med interesse læst udkast til Danmarks Nationale Reformprogram.  Vi beklager den korte svarfrist på det omfattende materiale.

Indledningsvis vil Kvindeådet bemærke det slående fravær af ligestillings- og kønsperspektiver i reformprogrammet. I Kvinderådets øjne er det perspektiver, der ellers i høj grad kan bidrage positivt til løsningen af flere af de udfordringer, Danmark står over for - dels gennem bedre udnyttelse af Danmarks fulde arbejds- og videnspotentiale og dels gennem større fleksibilitet i arbejdsstyrken ved nedbrydning af stereotype forestillinger om køn og fag.  Fuld kønsligestilling kan udgøre et væsentligt bidrag til løsningen af dansk økonomis centrale udfordringer ved at styrke vækstmulighederne og de offentlige finanser. Finansministeriet har senest den 10. december 2010 fremlagt en beregning, som viser, at fuld kønsligestilling (dvs. samme beskæftigelsesgrad, samme træk på indkomstoverførsler, arbejdstid og lønniveau samt træk på offentlige serviceydelser) kan medføre et beskæftigelsesbidrag på 165.000 personer og en styrkelse af de offentlige finanser på 6½ pct. af BNP. Også rapporten "Gender equality, economic growth and employment" udarbejdet af det svenske ligestillingsministerium i 2009 indikerer et stort vækstpotentiale ved at arbejde for fuld kønsligestilling.

Samtidig vil Kvinderådet indstille, at regeringen benytter reformprogrammet til at fremme Danmarks opfyldelse af EU traktatens bestemmelser om ligestilling og forbud mod forskelsbehandling (paragraf 3 og 5).

Dette kan blandt andet ske med følgende tiltag:

1) at der foregår en overvågning og indgriben, såfremt der sker en skævvridning af langtidsledigheden i forhold til køn.

2) at tiltag, der skal forbedre beskæftigelsen tilgodeser kvinder og mænd ligeligt.

3) at det offentlige forbrugbeskæres på en sådan måde, at det ikke forringer børnefamiliers mulighed for fuld aktivitet på arbejdsmarkedet.

4) at gender budgetting kan bidrage til at sikre en mere effektiv anvendelse af offentlige ressourcer i forhold til de forskellige behov, som mandlige og kvindelige borgere har.

5) at lønstigninger fremadrettet i større grad sker for kvinder end for mænd - dermed mindskes forskellen i kvinders og mænds livstidsindkomst, samtidig med at konkurrenceevnen overfor udlandet kan fastholdes.

6) at der ydes en tidlig indsats fra børnehave og primær skolegang med rollemodeller og kønsperspektiv i undervisning og eksemplificering for dermed at skabe en aktiv indsats for at bryde stereotypificeringen af mande- og kvindefag (jf. det nationale mål for uddannelse). Det vil bidrage til en øget fleksibilitet og mangfoldighed på arbejdsmarkedet.

7) at der motiveres til en mere ligelig kønsmæssig anvendelse af barselsorlov, barns første sygedag mv. for ikke at tabe et stort og veluddannet erhvervspotentiale i årene med små børn.

Endelig hilser Kvinderådet handlingsplanen for kvindelige iværksættere velkommen. Erfaringer fra andre lande har vist, at initiativer i den retning kan være gode katalysatorer for vækst. I det hele taget vil inklusion og en yderligere konkretisering af flere af regeringens 2015-mål for ligestilling i reformprogrammet kunne bidrage til løsningen af mange af Danmarks fremtidige udfordringer.


Niels Hemmingsens gade 10 Postboks 1069, 1008 Kbh. K Tel/fax.: 3312 8087/3312 6740
Udgiv indhold