Billeder fra "Kvinder til Tops" -arrangementerne

9 November 2009

Se hvad der skete i kommunerne rundt omkring i landet i forbindelse med "Kvinder til tops"-kampagnen her...


Kvinderådet
udnævnte tidligere på året lørdag d. 7. november 2009 til national kampagnedag for flere kvinder i lokalpolitik - flere kvinder til tops. De sidste par måneder har Kvinderådet derfor arbejdet intensivt på at få udbredt kendskabet til kampagnedagen, så flest muligt kunne deltage. Initiativet blev modtaget positivt og mange af de kvindelige kandidater rundt om i kommunerne havde lyst til medvirke til at problematisere den lave kvinderrepræsentation i by- og regionsrådene i kraft af en tværpolitisk markering. Selv i de kommuner, hvor der næsten er lige repræsentation af kvinder og mænd, synes de kvindelige kandidater stadig, at det var vigitgt at markere dagen. En sådan placering er nemlig ikke noget, der kommer af sig selv - det kræver en stadig opmærksomhed. De mange mange mails og timevis af telefonopringninger lønnede sig og ugen op til arrangementet havde næsten 70 kommuner gang i en eller anden form for aktivitet. Kvindernes fantasi har spændt vidt fra mere traditionelle valgaktiviteter som uddeling af pjecer og valgmøder til thesaloner, speed dating og cykelture.

 

I Albertslund gik de kvindelige kandidater på tværs af partifarve sammen og uddelte valgmateriale for at skabe opmærksomhed om behovet for flere kvinder i Albertslund Kommunalbestyrelse.

 

 

 

 

 

 

 

I Vordingborg havde kvinder fra fem forskellige opstillede partier inviteret pressen og andre interesserede til cafémøde på Café Einstein, hvorefter de gik videre på gaden og opfordrede vælgerne til at stemme på en kvinde til kommunalvalget d. 17. november!

 

 

 

 

 

Kvinderådet markerede også dagen med to store netværksskabende events i Århus og Odense. Her samledes de kvindelige kandidater til oplæg fra kendte kvindelige MF'ere der fortalte om deres vej ind i politik og om hvorfor det er så vigtigt med flere kvinder på den politiske arena. Bagefter var der mulighed for at netværke og på den måde skabe grobund for et konstruktivt samarbejde i byrådene på tværs af partiskel.

 

Til arrangementet i Musikbiblioteket i Odense lagde ligestillingsordførerne Helle Sjelle (Kons.) og Julie Rademacher (Soc.) vejen forbi og fortalte om vigtigheden af kvindenetværk i det politiske arbejde. Helle Sjelle kunne bl.a. fortælle hvordan hendes netværk muliggjorde barselsfonden og fortalte dermed historien om hvordan tværpolitiske netværk kan være vejen til store politiske landvindinger.

 

Julie Rademacher  Her er det Julie Rademacher, som fortæller om de overraskede ansigter på de mandlige medlemmer af den socialdemokratiske folketingsgruppe, da hun dukkede op til et netværksarrangement under kaldenavnet " Flæskeklubben", som vist var tænkt...mest for mænd.

 

 

 

 

 

Standupkomiker Mette Frobenius sluttede Odense-arrangementet af med et par skarpe bemærkninger og gav de kvindelige kandidater både et kærligt spark og gode råd med på vejen ind i kommnalpolitik!

 

 I den gamle byrådssal i Århus var smilene fremme, da den rapmundede foredragsholder Lotte Heise gav de fremmødte kandidater en lektion i at tro på sig selv og i at lære at sige NEJ uden at komme med en masse forklaringer og undskyldninger. Dermed var salen varmet op til Marianne Jelved (Rad.V.), Kirsten Brosbøl (Soc.) og Anne-Mette W. Christiansen(Venstre) som efterfølgende fortalte om deres vej ind i og liv i politik, netværk og nødvendigheden af lige repræsentation.

 

Både i Århus og Odense blev dagen afsluttet med, at de kvindelige kandidater sendte hundredvis af farvestrålende balloner fra de repræsenterede partier til vejrs med håb om, at kvinderepræsentationen ved valget vil bevæge sig samme vej.

 

Ballonerne slippes i Odense

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Ballonerne sendes til tops i Århus Balloner sendtes til tops på Sct. Clemens Torv i Århus


Niels Hemmingsens gade 10 Postboks 1069, 1008 Kbh. K Tel/fax.: 3312 8087/3312 6740
Udgiv indhold