FL netværket er et netværk for kvinder med baggrund i fagbevægelsen, men åbent for alle. I foråret 2009 sætter netværket gennem en seminarrække fokus på muligheder og barrierer i den kommunale ligestillingspolitik. Emnerne spænder vidt, det handler både om lige repræsentation i kommunalbestyrelserne og om hvordan man i praksis kan fremme ligestilling i kommunerne.
Der holdes i alt 9 seminarer - til det sidste seminar inviteres pressen samt alle de kvindelige borgmestre. "Det kunne lyde stort, men det er det ikke", som der står i programmet. Samtlige kvindelige borgmestre kan sagtens være i et mindre mødelokale.
Se hele programmet på http://www.kvinderaadet.dk/ under arrangementer.
Pris for seminarrækken er 9.750 kr. Man tilmelder sig gennem sin fagforening/forbund. Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til pih@danskmetal.dk