Klimaforandringer i et kønsperspektiv
Klima. Det magiske ord som de seneste par år har bevæget sig ind i vores daglige samtaler og har bemægtiget sig spalteplads og tv-tid som intet andet emne. Klimaet er på alles læber og særligt i disse dage, hvor COP 15 finder sted i København. Mens de politiske topledere diskuterer CO²-kvoter, grøn energi og klimaforandringer, har der ikke været det store internationale fokus på den kønsskævhed, der eksisterer både i forhold til påvirkning af klimaet og konsekvenser af klimaforandringerne. Der er en relativt stor bevidsthed om at, der findes en skævvridning i forhold til hvem, der udleder mest CO² og hvem der betaler prisen for klimaforandringerne. Når klimaet forandres og jorden for eksempel tørrer ud i et fattigt land i Afrika, er det imidlertid ofte kvinderne og pigerne, der betaler den højeste pris. De skal gå længere efter vand og brænde og det kan blandt andet betyde, at pigerne ikke længere kan gå i skole. Der er dog også kønsforskelle at spore i et land som Danmark i forhold til klimapåvirkning. Kvinders og mænds forbrugs- og transportvaner er på en række områder meget forskellige, og derfor kan det være nødvendigt at forholde sig forskelligt til de to grupper i forhold til oplysningskampagner mv. I forbindelse med den store klimadebat er der netop udkommet to tidsskrifter, der sætter fokus på og diskuterer kønsmæssige aspekter af klimapåvirkninger og -forandringer.
NIKK Magasin: Focus: Gender and Climate Change. Cool Down. Nr 2 2009.
Nordisk Institut for Kundskab om Køn (NIKK) har udgivet et temanummer om køn og klimaforandringer. Her diskuteres sammenhængen mellem køn og klima i 10 kortere artikler. Der ses på mænds og kvinders forskellige forbrug i forhold til kød, biler og luksusvarer generelt. Klimaforandringernes hårdere virkning på fattige kvinders liv bliver også taget op i to af temanummerets artikler. Kvinderne skal gå længere efter vand og har en meget større risiko for at omkomme ved naturkatastrofer, fordi de for eksempel ikke har lært at svømme og løbe eller hæmmes af deres kulturelle påklædning. Tidsskriftet indeholder også en klumme skrevet af ligestillingsminister Inger Støjberg og udviklingsminister Ulla Tørnæs, hvor de pointerer vigtigheden af at inddrage kvinders perspektiver, rettigheder og muligheder i udviklingsarbejdet i forhold til håndtering og begrænsning af klimapåvirkningerne.
Kvinder, Køn og Forskning: Gendering Climate Change Nr. 3-4 09
Tidsskriftet Kvinder, Køn og Forskning er også udkommet med et nyt temanummer om køn og klima. Temanummeret er en opfølgning på en konference, som Koordinationen for Kønsforskning afholdt i foråret 2009. Den amerikanske professor Joni Seager problematiserer i sin artikel det mål, der er blevet sat om en maksimal temperaturstigning på 2º C. Ifølge Joni Seager vil sådan en temperaturstigning faktisk have store konsekvenser for mange mennesker i den ikke-vestlige del af verden. Gennem en feministisk analyse af magtforholdene kommer hun frem til, at det er et økonomisk rationale og 'markedet', der i høj grad sætter dagsordenen i forhold til klimadebatten og de løsninger, der opstilles for klimaproblemerne (fx i forhold til 2º C-stigningen). Ifølge Joni Steager er kapitalismen kønnet og mænd er som regel vinderne, når man lader markedskræfterne råde. Selvom alle til en vis grad vil være ofre for klimaforandringerne, så er det vigtigt at have for øje, at hvis man fortsætter den nuværende klimapolitik, så vil kvinder blive de helt store tabere.
Stacy Alaimo, som også er amerikaner, skriver i sin artikel om en hypermaskulinisering af forbrugsvanerne, der er øget i det amerikanske samfund efter 11. september. I dag er den klimabelastende tankegang "jo større jo bedre" meget udbredt, hvilket blandt andet kommer til udtryk i kæmpestore huse, der giver en følelse af større sikkerhed og enorme pick-up trucks. Bilerne er ikke bare vokset helt eksplosivt, men i Texas, hvor Stacy Alaimo bor, kan man også se store biler med metal-testikler hæftet under anhængertrækket, som et symbol på rå maskulin styrke. Denne tankegang giver særlige udfordringer i forhold til at skabe en bevidsthed omkring klimaforandringer og løsningerne herpå hos den amerikanske befolkning.
I temanummeret findes også en række kortere essays om klimapolitik, maskulinitet og transport, mobilitet og forbrug og eco-feminisme.
