International ligestillingskonference i København

14 Maj 2008
Danida har med udviklingsminister Ulla Tørnæs i spidsen iværksat en kampagne, der skal sætte fokus på det tredje af 2015-målene, også kaldet Millenium Development Goals (MDG). MDG3 fokuserer på at fremme ligestilling og styrke kvinders rettigheder.  

I april var ministeren i samarbejde med Dansk Industri vært for en konference, der skulle identificere konkrete initiativer for at kunne nå målsætningerne inden år 2015. Mere end 200 deltagere fra hele verden var samlet i København. Det var politikere, ledere fra internationale organisationer og den private sektor samt repræsentanter fra civilsamfundet. Hovedkonklusionerne fra konferencen var blandt andet behovet for øget politisk vilje til at sætte ligestilling og kvinders rettigheder øverst på dagsordenen, øgede ressourcer til ligestillingsarbejdet og et katalog med best practices, der kan gøres efter andre steder i verden.

Alt i alt var det en spændende konference, hvor der kom mange gode ideer på bordet. Men for at det ikke som så mange andre initiativer skal blive ved de flotte ord og glittede brochurer er det vigtigt, at civilsamfundsorganisationerne holder de politiske ledere fast ved de løfter, der nu er blevet givet i forbindelse med denne kampagne.. 

Læs mere på kampagnens hjemmeside

www.mdg3action.um.dk/en/.


Niels Hemmingsens gade 10 Postboks 1069, 1008 Kbh. K Tel/fax.: 3312 8087/3312 6740
Udgiv indhold