Handlingsplan om ligestilling

4 Marts 2016

Ligestillingsminister Ellen Trane Nørbys første handlingsplan blev offentliggjort 25. februar. Indsatsområderne er velkendte og også relevante: 1. Rettigheder og frihed for den enkelte, herunder ligestilling blandt flygtninge og indvandrere, bekæmpelse af vold, stalking og menneskehandel, sexisme og hadytringer 2. Bedre udnyttelse af ressourcer og talenter, herunder ligestilling i skole og uddannelse, arbejdsmarked og ledelse samt styrkelse af ligestillingsvurdering i offentlige myndigheder og 3. Global ligestillingsindsats, herunder bekæmpelse af vold mod kvinder, fremme af kvinders og LGBTI-personers deltagelse i samfundet.

MEN: Handlingsplan er egentlig en misvisende betegnelse for dette katalog over problemfelter, enkeltstående indsatser og gode hensigter. Vi savner langsigtede planer, der bygger på en egentlig ligestillingsstrategi. Konkrete målsætninger og beskrivelse af vejen til målene. Indikatorer, der kan måles på. Tidsfastsatte rammer for opfyldelse af målene. Vurdering og sammenligning af forskellige redskabers effekt. Uden disse nødvendige forudsætninger for en seriøs ligestillingsindsats bliver denne handlingsplan endnu et nummer i den lange række af uforpligtende hensigtserklæringer.

 Kvinderådet mener, at der er brug for at inddrage NGOer og forskere direkte i udarbejdelsen af en 'ligestillingspakke', der rækker ud over en tidshorisont på et år.

 

se handlingsplanen her


Niels Hemmingsens gade 10 Postboks 1069, 1008 Kbh. K Tel/fax.: 3312 8087/3312 6740
Udgiv indhold