Kvinderådets kommentarer til Perspektiv og Handlingsplan 2007

I forbindelse med Folketingets debat 10. april om ligestillingsredegørelsen og handlingsplan for 2007 har Kvinderådet udarbejdet følgende kommentarer, som vi håber I vil tage med i debatten. 

Generelt finder vi, at handlingsplanen er kendetegnet af pæne hensigter med meget lidt substans, når det kommer til de konkrete forslag til politiske initiativer. Vi vil gerne stille spørgsmålstegn ved, om det overhovedet er en god ide hvert år at opstille nye mål (for 2007 er 2 af de 3 mål nye/omformuleringer af gamle mål). De grundlæggende ligestillingsproblemer er ikke løst og løses ikke i løbet af et år eller to, og derfor forekommer disse årlige skift i fokus mere forvirrende og tilslørende end sagligt velbegrundede.   

Vi vil her kommentere de enkelte mål og delmål side for side: 

1. Det lige og frie valg hele livet.

Børn skal have mulighed for at udfolde deres personlighed.

Det er umuligt at være uenig i målet om, at fastlåste forventninger fra omgivelserne ikke må begrænse det frie valg for det enkelte menneske. Vi er enige i, at det er helt centralt at fokusere en del af ligestillingsindsatsen på børn, hvor kønsrollemønstre og –forventninger grundlægges. Vi mener imidlertid ikke, det er tilstrækkeligt, at ministeren vil udarbejde ”inspirationsmateriale om kønsroller og ligestilling til børnehavepædagoger og andre, der arbejder med børn frivilligt eller professionelt” (s.4). Der er brug for en meget mere grundig og langsigtet indsats på uddannelsesområdet, både inden for de professionsuddannelser, der retter sig mod børne- og ungdomsområdet og børne- og ungdomsuddannelserne.

Kvinderådet foreslår, at ligestillingsministeren og undervisningsministeren pålægges at gennemføre en undersøgelse af disse uddannelser med henblik på at afdække, om undervisning i køn/kønsroller/kønnets betydning er integreret i læseplaner og undervisningsvejledninger. Kort sagt: mainstreamingforpligtelsen skal tages alvorligt også her. Hvor det ikke er tilfældet, skal der rettes op på det.   

Lige muligheder for orlov

Ligestillingsministeren har lanceret en pjece og en debatfilm, som kan bruges på arbejdspladserne og i hjemmene med henblik på at få flere fædre til at tage barselsorlov. (s. 5). Vi mener ikke, oplysende initiativer er tilstrækkelige til at ændre det helt skæve mønster, der er i fordelingen af barsels- og forældreorlov mellem kvinder og mænd (se fx Fakta om Ligestilling s. 13). Alle erfaringer peger på, at øremærket barselsorlov til fædre virker.

Kvinderådet foreslår, at Folketinget vedtager en model for orlov, der svarer til den islandske model med en tredeling af orloven: 1 del til moderen, 1 del til faderen og 1 del, der kan fordeles efter behov. 

2. Mangfoldige talenter

Fælles klagenævn

Kvinderådet har afgivet høringssvar om det fælles klagenævn, hvor vi bl.a. påpeger, at de ressourcer, der er afsat til det fælles klagenævn, nemlig 1,7 mio. årligt, i sig selv udgør en klar begrænsning for, at klagenævnet kan blive et stærkt instrument mod diskrimination. Vi har også påpeget, at klagenævnets sammensætning er uheldig, idet man ikke har medtænkt sagkyndig ekspertise, og som et stort minus er det ikke meningen, at klagenævnet skal kunne tage sager op af egen drift. På trods af, at vi naturligvis hilser det velkomment, at alle diskriminationsområder nu får klageadgang, betvivler vi, at klagenævnet i den foreslåede udformning vil blive et løft for kønsligestillingen. 

Repræsentation og ledelse

Kvinderådet er dybt bekymret over det lave antal kvinder på samfundets topposter og i bestyrelseslokaler. Det er tid til handling ift. det massive talentspild og demokratiske underskud, der så massivt kommer til udtryk i de nuværende bestyrelsers sammensætning. Kvinderådets generalforsamling har netop vedtaget en udtalelse, der ønsker at modgå mændenes selvsupplerende adfærd.

Generalforsamlingen udtrykker ønske om, at Danmark kigger mod Spanien og Norge og lovgiver om kønskvotering, der kan sikre tidsfastsatte måltal for kønnenes repræsentation i virksomhedsbestyrelser.

Et forslag som Susanne Larsens, Ligestillingsambassadør udpeget af Ligestillingsministeren og adm. direktør i SAS Danmark, finder Kvinderådets styrelse uhyre interessant. Susanne Larsen foreslår ”at Folketinget vedtager, at der som udgangspunkt skal lovgives om kvoter for kvinder i bestyrelse og anmeldt direktion i danske aktieselskaber med virkning fra 1. januar 2010.

For hvert kvartal frem mod 2010 registrerer Erhvervs og Selskabsstyrelsen udviklingen i antallet af kvinder på direktionsgange og i bestyrelser. For hvert kvartal med en samlet vækst på fire procentpoint eller mere udskydes datoen for lovgivning med et kvartal, og for hvert kvartal med negativ eller nulvækst fremskyndes lovgivningen med et kvartal.” (Jyllandsposten, 11.03.07).

3. Vold og handel

Handel med mennesker skal bekæmpes med alle midler,

Indledningsvist står der ”Handel med mennesker er en meget alvorlig forbrydelse. Det vidner om et menneskesyn, der ligger langt fra vores demokratiske idealer om ligeværd og næstekærlighed”. En næstekærlighed, der med Folketingets velsignelse gør det fuldt lovligt for danske mænd at bruge og købe kvinder til sex. Denne ”har du penge, så kan du få” holdning til køb af sex fra prostituerede, mener Kvinderådet står i et voldsom kontrast til ovennævnte citat. Endvidere er det uklart for Kvinderådet, hvorfor danske mænds fuldt ud lovlige køb af prostituerede kvinder åbenbart ikke ”vidner om et menneskesyn, der ligger langt fra vores demokratiske idealer om ligeværd og næstekærlighed”.

Danske mænds fuldt ud lovlige efterspørgsel af kvinder til sex udgør et ligestillingsmæssigt dilemma af dimensioner, og derfor ønsker Kvinderådet indført et forbud mod køb af seksuelle ydelser.

Ofre for handel skal have støtte og hjælp.

Selvsagt bakker Kvinderådet op om dette. Vi har dog et par bemærkninger til dette punkt, som vi vil fremhæve. 

Kvinderådet beklager, at de handlede kvinder for at nyde godt af refleksionsperioden på de 100 dage, som en betingelse skal indvilge i at samarbejde om forberedt hjemsendelse. Kvinderådet mener ikke, at kvindernes fysiske og psykiske helbredstilstand er sådan, at man skal sætte betingelser som disse op, for at kvinderne får tilbudt de 100 dage med adgang til sundhedspersonale, psykologer, juridisk hjælp mm. 

Opholdstilladelse (permanent eller midlertidig) til de handlede kvinder nævnes ikke. Kvinderådet mener, det er kritisabelt at vægte udsmidning, eller forberedt hjemsendelse, i stedet for f.eks. at tilbyde kvinderne permanent eller midlertidig opholdstilladelse. 

Erstatninger til kvinderne nævnes ligeledes ikke, hvilket det ellers gør i den Europa Råds konvention på området, som Danmark har underskrevet. 

Vold mod kvinder skal bekæmpes.

Det Nationale Voldsobservatorium i Kvinderådet har drøftet handlingsplanens afsnit om vold mod kvinder. Vurderingen er, at der er sat mange gode initiativer i gang som følge af regeringens handlingsplaner til bekæmpelse af vold mod kvinder, fx er det positivt, at der nu fokuseres på udvikling af behandlingsmæssig støtte til børn, der oplever vold i familien. Men der er stadig store problemer med at effektuere tiltag, der allerede er vedtaget. Et eksempel på dette er evalueringen af den såkaldte bortvisningslov, her viser det sig, at såvel politi som sociale myndigheder mangler kendskab til lovens eksistens, samarbejdet mellem myndighederne er mangelfuldt eller fraværende, og socialforvaltningerne ved ikke, hvad de skal stille op, når de bliver gjort bekendt med sager om bortvisning. Loven virker ganske simpelt ikke efter hensigten, og derfor foreslår Kvinderådet, at der indføres såkaldte interventionscentre, som man kender dem fra Østrig. Centrene skal modtage oplysning fra politiet om bortvisningen, etablere kontakten til den bortviste og den forurettede, samt koordinere social, psykologisk og juridisk bistand til begge parter. (se bl.a. www.joan-soestrene.dk) 

Et andet påtrængende problem er, at der stadig ikke ydes gratis, langvarig psykologbehandling til kvinder (og deres børn), der har været udsat for partnervold. De tilbud, der eksisterer, er slet ikke nok til at dække behovet.

Endelig vil vi gøre opmærksom på de problemer, der kan opstå for krisecentrene i forbindelse med strukturreformen, der har medført en ny finansieringsform (se bl.a. LOKKs nyhedsbrev på www.lokk.dk) 

4. Bilag

Der er en inkonsekvens i beskrivelsen af status for regeringens handlingsplaner (bilag s. 22 - 25). I de fleste tilfælde er det ikke nævnt, hvem der har udført de forskellige elementer i handlingsplanerne, og denne usynliggørelse af aktørerne betyder, at man ikke kan bruge listen uden først at skulle kontakte op til flere ministerier for at finde ud af, hvem der har udført hvad. Underligt nok er nogle aktører nævnt, men det er ganske få, og det forekommer ikke indlysende, hvorfor nogle er nævnt og andre ikke.  

For yderligere kommentarer: Kvinderådet 33 12 80 87 (Sekretariatet er lukket i påskeferien).