”En fælles og tryg fremtid – forslag til en handlingsplan om forebyggelse af ekstremistiske holdninger og radikalisering
"En fælles og tryg fremtid - forslag til en handlingsplan om forebyggelse af ekstremistiske holdninger og radikalisering blandt unge, juni 2008"
Rapporten om forebyggelse af ekstremistiske holdninger og radikalisering blandt unge har særligt fokus på radikalisering i relation til militant islamisme, selv om andre former for ekstremisme også nævnes i rapportens indledende bemærkninger. Da rapportens forslag således i høj grad drejer sig om unge med anden etnisk baggrund end dansk, vil Kvinderådet også begrænse sig til denne 'gruppe'. Kvinderådet forholder sig i dette høringssvar ikke til, om der er brug for en særlig handlingsplan med det foreslåede formål, da det ikke har været til diskussion i rådet.
Manglende kønsvinkel
Helt generelt mangler rapporten kønsvinklen i sine analyser og forslag. Selv om et af målene med indsatsen beskrives som følger: "Mere overordnet skal der også fremover arbejdes for at værne om Danmark som et åbent, trygt og mangfoldigt samfund med personlig frihed, ytrings-, tros- og åndsfrihed samt ligeværd, ansvar og muligheder for alle borgere uanset køn, hudfarve og overbevisning" (s.8) ses der ikke at være særlige overvejelser om, hvordan piger og drenge, kvinder og mænd oplever og stilles over for forskellige barrierer og udfordringer og har forskellige roller og muligheder i dagens Danmark.
Forældreansvar og forældres rolle er beskrevet flere steder, f.eks. s.33. Der nævnes intet om at kvinder/mødre ofte er nøglepersonen i mange familier og derfor er en vigtig person at inddrage. Det er vigtigt at pointere, da mænds og kvinders situationer ofte er forskellig. Også enlige mødres situation bør have opmærksomhed.
I rapporten nævnes manglende eller begrænsede dansk sprogkundskaber, manglende eller lidt kendskab til danske forhold, f.eks. deltagelse i forældremøder. Det er endnu et eksempel på, hvor det kan være vigtigt at se på faderens og moderens forskellige roller i familien og hvordan det påvirker børnenes opdragelse.
Generelt omtales de unge som en homogen gruppe, og dermed ignoreres de forskellige vilkår, der kan være for piger og drenge.
Anerkendelse, mangfoldighed, ligebehandling
Kvinderådet noterer sig med tilfredshed, at rapporten peger på behovet for "en øget gensidig anerkendelse af den mangfoldighed, der i dag præger den danske befolkning" (s.36). Det er vores erfaring, gennem mange års samarbejde med etniske minoritetskvindeforeninger, at netop begrebet gensidig anerkendelse er helt centralt.
Rapporten peger på, at racisme og diskrimination kan fremme følelsen af eksklusion og skabe grobund for ekstremisme. Vi vil opfordre til, at der gennemføres et lovtjek med henblik på at afdække, om der er tilstrækkelig beskyttelse mod diskrimination både ift. etnisk diskrimination og kønsdiskrimination. For nogle år siden tog Folketingets Politisk Økonomiske Udvalg initiativ til en afdækning af området, og det kunne være interessant med en opfølgning på de høringssvar, der blev formuleret i den sammenhæng.
I rapporten nævnes det nye Ligebehandlingsnævn (s.32). Kvinderådet vil gøre opmærksom på, at nævnet har brug for mange flere ressourcer end tiltænkt, hvis det skal blive en stærk faktor ift. at modvirke diskrimination, og vi mener, at nævnet burde have ret til at tage sager op af egen drift. Det indgår desværre ikke i nævnets kompetence.
Gensidig integration i foreningslivet
Kvinderådet er enig i, at foreningslivet er en vej til integration, indflydelse og synliggørelse på egne præmisser. Gennem mange års dialog og samarbejde med etniske kvindeforeninger er det vores erfaring, at der er brug for en langsigtet, solid støtte til foreningerne. I Kvinderådet har vi to foreningskonsulenter (svarende til foreningsmentorer), som er i personlig kontakt med mange foreninger, og den personlige kontakt er helt central.
Det er også vigtigt at støtte samarbejde på tværs af etnicitet. I rapporten foreslås der nedsat en demokratisk platform for unge med flerkulturel baggrund. Her vil det være vigtigt at være meget opmærksom på kønssammensætningen og på repræsentativiteten.
Rådgivning om rettigheder
Kvinderådet har siden 2004 drevet "Kvinderådgivningen for etniske minoriteter". Med baggrund i flere hundrede henvendelser om året ved vi, at mange kvinder med etnisk minoritetsbaggrund har manglende kendskab til deres rettigheder og deres muligheder i det danske samfund, samt at det offentlige system ikke altid opleves som det bedste sted at henvende sig med problemer, bl.a. fordi der ikke er tid nok til at afdække komplicerede problemer.
Empowerment af kvinderne, bl.a. gennem gode rådgivningstilbud, er en vigtig opgave i et samfund, der gerne vil være inkluderende og mangfoldigt.
Langsigtet indsats nødvendig
Kvinderådet mener, at der er brug for en langsigtet integrationsindsats med permanente tilbud.
Med venlig hilsen
Randi Theil Nielsen
sekretariatsleder
Kvinderådet
