Ligestillingsnævnet får flere klager fra mænd end fra kvinder, viser nævnets årsberetning for 2007. Det skyldes, at en del klager drejer sig om forskellige priser på diskotekerne afhængigt af køn. Men ikke alle klager ender med at blive en sag. I alt blev 33 sager afgjort i 2007, heraf 24 fra kvinder og 9 fra mænd. 15 klagere fik medhold og i 8 af disse fik klageren en godtgørelse.
Ligestillingsnævnets årsberetning kan findes på http://www.ligenaevn.dk/ under publikationer.