Flere kvinder i politik - Kvinderådet inviterer til tværpolitisk netværk

14 Maj 2008
”To køn – ét demokrati” stod der på bannerne på Kvinderådets ladvogn, der var med i festparaden 20. april i København, da 100-året for kvinders valgret blev fejret. Også bolcher og foldere produceret til lejligheden var prydet med det slogan.  

På Københavns Rådhus var der blandt andet en paneldebat med politikere og forskellige debattører, hvor spørgsmålet, hvorfor der er så få kvinder i politik i dagens Danmark, blev stillet. Under debatten luftede klima- og energiminister Connie Hedegaard en ide om et tværpolitisk netværk, der i forbindelse med partiernes opstillinger til det kommende kommunalvalg i november 2009 kunne sætte fokus på underrepræsentationen af kvinder i de danske kommunalbestyrelser. Kvinderådet synes dette er en rigtig god ide og har netop taget initiativ til et sådant netværk. Netværket skal blandt andet udarbejde en handlingsplan for, hvordan man ved det næste valg kan sikre mere end de nuværende 27 % kvinder i lokalpolitik.


Niels Hemmingsens gade 10 Postboks 1069, 1008 Kbh. K Tel/fax.: 3312 8087/3312 6740
Udgiv indhold