Det skal være muligt at gå foran – også på ligestilling

af Ditte Staun, Folkebevægelsen mod EU

I Folkebevægelsen synes vi, at ethvert internationalt samarbejde bør lade ligestilling indgå som et tværgående hensyn. Vi er dog bekymrede over flere ting, når det drejer sig om EU's nuværende og fremtidige indflydelse på ligestillingsspørgsmål.

For det første oplever vi et pres på den nordiske velfærdsmodel med sin solide offentlige sektor og velfungerende aftalemodel på arbejdsmarkedet. Denne model presses af en række direktiver og domme fra EU og af euroens såkaldte konvergenskrav, som udgør en spændetrøje - især nu i en krisetid. Nedskæringer i den offentlige service rammer altid kvinderne hårdest, både som ansatte og som brugere (fx børnepasning, sundhedssystemet og ældreforsorg)

For det andet bliver EU's regler til efter mindste fællesnævner. Hvis vi fx ser på retten til barsel, er der først og fremmest tankevækkende, at EU-landene ikke er kommet længere end et krav om 6 ugers barsel til kvinder. Derudover vil et stort tilbageskridt, hvis Sverige tvinges at opgive muligheden for, at forældre kan dele barselsorloven ved at halvere den daglige arbejdstid. Det skal være muligt for det enkelte land at lave forbedringer. Der jo også absurd, at end ikke medlemmer af EU-parlamentet har ret til barselsorlov (eller anden orlov)!

For det tredje er det vigtigt, at skelne mellem formel ligestilling og reel ligestilling. Formelt har vi fx. ligeløn i Danmark, men reelt underbetales kvinder. Vore skandinaviske naboer, Sverige og Norge, er godt stykke foran, når det gælder både formel og reel ligestilling - det skyldes ikke kun lovgivning men mindst lige så meget, at ligestillingsspørgsmål indgår som en naturlig del af den offentlige debat i langt højere grad end i langt de fleste EU-lande - herunder desværre også Danmark.