Database, dansk udgave

13 Juni 2008

Skadestuekontakter

Skadestuekontakter pga. vold, kvinder 1995-2003: Tabel over hvor mange kvinder der årligt kontakter en skadestue pga. vold, fordelt på aldersgrupper. Skadestuekontakterne er registreret i Landspatientregisteret. Registeret rummer oplysninger om enhver sygehuskontakt i Danmark.
Tabel
Figur

Skadestuekontakter på grund af vold per 100.000 kvinder over 15 år: Antallet af skadestuekontakter er beregnet per 100.000 kvinder for at se i hvilken aldersgruppe volden er hyppigst. Skadestuekontakterne er registreret i Landspatientregisteret. Registeret rummer oplysninger om enhver sygehuskontakt i Danmark.
Tabel
Figur

Procentfordelingen af voldsskader og ulykkesskader i forhold til en række faktorer. Samtlige skadestuekontakter blandt kvinder over 15 år i 1995-2003 er fordelt efter hvor og hvornår skaden er opstået, hvilken kropsdel der er skadet, mv. hvorved forskellene på voldsskader og ulykkesskader kan ses. Skadestuekontakterne er registreret i Landspatientregisteret. Registeret rummer oplysninger om enhver sygehuskontakt i Danmark.
Tabel

Sammenligning af vold og ulykker kun for hovedskader. Hovedskader er hyppigere blandt voldsskader end blandt ulykkesskader. Desuden opstår voldsskader for kvinder oftere i hjemmet end ulykker. Udviklingen i hovedskader blandt kvinder i alle aldre, opstået pga. vold og pga. ulykke, fordelt på hjem og uden for hjemmet, 1995-2003. Skadestuekontakterne er registreret i Landspatientregisteret. Registeret rummer oplysninger om enhver sygehuskontakt i Danmark.
Tabel
Figur

Data fra fem skadestuer rummer mere detaljerede oplysninger om, hvor volden fandt sted. Data blev indsamlet i 1999-2000 ved brug af skadesedler. Gerningssted for volden - rekodede skadestuedata
Tabel
Figur

Data fra fem skadestuer rummer mere detaljerede oplysninger om, hvem der udøvede volden, og hvor volden fandt sted. Data blev indsamlet i 1999-2000 ved brug af skadesedler. Fordelingen af voldsskader efter voldsudøver og skadested. Data fra udvalgte skadestuer 1999 og 2000.
Tabel
Figur

Data fra Interviewundersøgelser

I den danske spørgeskemaundersøgelse Sundheds- og Sygelighedsundersøgelsen fra 2000 er svarpersonerne blevet spurgt om de har oplevet forskellige former for fysisk vold inden for det seneste år og nogensinde. Selvoplevet fysisk vold inden for det seneste år, fordelt på aldersgrupper.
Tabel

Sundheds- og Sygelighedsundersøgelsen rummer oplysninger om en lang række forhold, blandt andet svarpersonernes erhvervstilknytning. I tabellen er erhvervstilknytningen for ofre for vold sammenlignet med alle svarpersoner, dvs. voksenbefolkningen i Danmark. Fordelingen af alle svarpersoner og voldsofre på erhvervsgrupper, 2000
Tabel A

Sundheds- og Sygelighedsundersøgelsen rummer oplysninger om en lang række forhold, blandt andet længst fuldførte uddannelse. I tabellen er uddannelsesniveauet for ofre for vold sammenlignet med alle svarpersoner, dvs. voksenbefolkningen i Danmark. Tabellen er også delt op på typen af vold, eller alvorlighed. Voldens alvorlighed og offerets længst fuldførte uddannelse.
Tabel B

Sundheds- og Sygelighedsundersøgelsen rummer oplysninger om en lang række forhold, blandt andet samlivsforhold, om man er gift eller samlevende eller enlig, fx. I tabellen er samlivsforhold for ofre for vold sammenlignet med alle svarpersoner, dvs. voksenbefolkningen i Danmark. Samlivsforhold for voldsofre og alle kvinder i undersøgelsen
Tabel C

Sundheds- og Sygelighedsundersøgelsen rummer oplysninger om en lang række forhold, blandt andet om svarpersonerne har været udsat for seksuelle overgreb. I tabellen er andelen af voldsofrene, der har været udsat for seksuelle overgreb sammenlignet med andelen blandt alle svarpersoner, dvs. voksenbefolkningen i Danmark. Procentdel der har svaret ja til at de har været udsat for seksuelle overgreb.
Tabel D

Sundheds- og Sygelighedsundersøgelsen rummer oplysninger om en lang række forhold, blandt andet om svarpersonerne har børn. Dette er relevant i forhold til, hvor mange børn der oplever deres mor blive udsat for vold. Tabellen viser procentdelen med hjemmeboende børn blandt voldsofre og alle svarpersoner. Procentdel med hjemmeboende børn.
Tabel E

9. klasses elever i Danmark blev interviewet i 2002 om en lang række forhold blandt andet om de selv eller deres forældre havde været udsat for vold. Svarene er angivet i procent og opdelt på svarpersonens køn. Spørgsmål om vold i niende klasses undersøgelsen.
Tabel

Data fra kvindekrisecentre

Statistik fra kvindekrisecentre vedrørende de kvinder, der flytter ind. De bliver spurgt blandt andet om hvem, der udøvede volden, når de ankommer til centeret. Indflyttede på Kvindekrisecentre - alder og voldsudøver.
Tabel

Alle kvinder, der henvender sig til et kvindekrisecenter, bliver spurgt om nogle få ting, uanset om de flytter ind eller ej. En del henvendelser til centrene vedrører ikke indflytning. Henvendelser til kvinde krisecentre fordelt efter alder og nationalitet
Tabel

Dødsårsager

Antallet af dødsfald som følge af vold, hvor den døde er en kvinde over 15, er vist i tabellen. Den er også fordelt på alder. Tallene er hentet fra Dødsårsagsregisteret, og dødsårsagen er lægens vurdering og ikke politiets. Dødsårsager; vold kvinder 1990-2000.
Tabel
Figur

Politianmeldelser af vold

I politiets register kan det opgøres, hvor mange tilfælde af vold mod kvinder, der anmeldes til politiet. Politianmeldelser af vold mod kvinder 2002 efter paragraf i straffeloven og offerets alder.
Tabel

I politiets register kan det opgøres, hvor mange tilfælde af voldtægt og voldtægtsforsøg, der anmeldes til politiet. Anmeldte voldtægt og voldtægtsforsøg i 2002, fordelt på aldersgrupper, voldtægt.
Tabel A

Fra offerstatistikken er indhentet oplysninger om vold mod kvinder og gerningsmandens relation til offeret. Voldsepisoder mod kvinder fordelt efter relationen mellem gerningsperson og offer og voldens art


Fra offerstatistikken er indhentet oplysninger om vold mod kvinder og gerningssted og voldens alvorlighed. Voldsepisoder mod kvinder fordelt efter gerningssted og voldens art.
Tabel A

Data fra offerstatistikken er anvendt til at beregne andelen af kvinder, der inden for de sidste 12 måneder har oplevet fysisk vold og/eller trusler om vold. Tabellen viser andelen af kvinder der har oplevet vold eller trusler om vold, opdelt på aldersgrupper
Tabel B

Forskellige forhold omkring voldsudøveren er indhentet fra offerstatistikken. Her ses på gerningsmandens køn, alder, og relationen mellem voldsoffer og voldsudøver, fordelt efter offerets alder.
Tabel C

Kriminalstatistikken er politiets administrative system knyttet sammen med forskellige registre i Danmarks Statistik. Herved kan det blandt andet ses, hvordan voldsofre er tilknyttet arbejdsmarkedet. I tabellen er der sammenlignet med den kvindelige befolkning (16-59 år) i Danmark. Voldsofrene er delt op på, om de har boet sammen med gerningsmanden eller ej. Erhvervstilknytning og samlivsforhold blandt voldsofre, 2001 og 2002, og for den voksne kvindelige befolkning i Danmark 2002.
Tabel

Kriminalstatistikken er politiets administrative system knyttet sammen med forskellige registre i Danmarks Statistik. Herved kan det blandt andet ses, hvordan voldsofre er tilknyttet arbejdsmarkedet, i detaljerede grupper. I tabellen er der sammenlignet med den kvindelige befolkning (16-59 år) i Danmark. Erhvervstilknytning blandt voldsofre, 2001 og 2002, og for den voksne kvindelige befolkning i Danmark 2002.
Tabel A

Kriminalstatistikken er politiets administrative system knyttet sammen med forskellige registre i Danmarks Statistik. Herved kan det blandt andet ses, hvordan gerningsmænd er tilknyttet arbejdsmarkedet. I tabellen er der sammenlignet med den mandlige befolkning (16-59 år) i Danmark. Erhvervstilknytningen blandt voldsudøvere i 2001 og 2002 i sammenligning med den voksne mandlige befolkning i Danmark,
Tabel B

Nogen voldsofre anmelder volden til politiet, andre tager på skadestuen. Nogen gør begge dele. Figuren viser, hvor mange der anmelder vold til politiet, hvor mange der går på skadestue med skader efter vold, og hvor mange der gør begge dele. Tallene er et resultat af en registersamkøring og viser, at omfanget af alvorlig fysisk vold mod kvinder i Danmark er ca. 6.500 tilfælde årligt. Antallet af voldsofre, politiets og skadestueregistreringerne, 2001-2002.
Figur

BilagStørrelse
10_dk_tabel.pdf13.39 kB
11_dk_graf.pdf10.76 kB
11_dk_tabel.pdf19.92 kB
12_dk_tabel.pdf18.68 kB
12_dk_tabel_rape.pdf14.16 kB
13_dk_tabel_sted.pdf13.93 kB
13_dk_tabel_udover.pdf15.21 kB
13_uk_tabel_pravalens.pdf12.8 kB
14_dk_graf.pdf9.38 kB
14_dk_tabel_erhverv.pdf25.31 kB
14_dk_tabel_udover.pdf21.6 kB
14_uk_tabel.pdf14.18 kB
1_dk_graf.pdf9.96 kB
1_dk_tabel.pdf19.2 kB
2_dk_graf.pdf9.71 kB
2_dk_tabel.pdf9.42 kB
3_dk_tabel.pdf25.44 kB
4_dk_graf.pdf10.03 kB
4_dk_tabel.pdf15.44 kB
5_dk_graf.pdf9.79 kB
5_dk_tabel.pdf17.34 kB
6_dk_graf.pdf9.72 kB
6_dk_tabel.pdf19.42 kB
7_dk_tabel_born.pdf12.23 kB
7_dk_tabel_erhverv.pdf34.22 kB
7_dk_tabel_samliv.pdf15.34 kB
7_dk_tabel_sexovergreb.pdf12.62 kB
7_dk_tabel_uddannelse.pdf15.3 kB
8_dk_tabel.pdf12.74 kB
9_dk_tabel.pdf16.03 kB

Niels Hemmingsens gade 10 Postboks 1069, 1008 Kbh. K Tel/fax.: 3312 8087/3312 6740
Udgiv indhold