Kvinderådet har i efteråret fået ny hjemmeside, og samtidig er Kvinderådgivningens og Voldsobservatoriets hjemmesider blevet designet, så de tre hjemmesider nu fremtræder med et ensartet grafisk udtryk.
Vi synes selv, designet er flot. Og vi tror, siderne er blevet lettere at finde rundt i. Det var i hvert fald hensigten. Men hvad synes vores brugere? Kan du finde det, du leder efter? Virker sidernes opbygning hensigtsmæssig? Går du tit forgæves efter oplysninger på siderne?
Vi vil meget gerne have reaktioner fra vores brugere - selv rå og ubønhørlig kritik vil vi modtage i en positiv ånd, for det er sikkert ment godt.