Årsberetning 2010
FORORD
2010 startede ligestillingspolitisk over stok og sten. Endnu en ny minister for ligestilling blev udnævnt, 8. marts blev moden - 100 år faktisk - og det skulle fejres, FNs kvindekommissions samling markerede 15-året for vedtagelsen af Beijing deklarationen og den tilhørende Platform for Action, og Kvinderådet besøgte Jordan for at finde partnere til et projekt om kvinder i lokalpolitik.
Og 2010 sluttede ligeledes over stok og sten: 25 gæster fra Jordan og Marokko - alle aktive indenfor lokalpolitik - havde vi inviteret til Danmark for bl.a. at se på, hvad kommunerne gør for at fremme ligestilling, EU's anti-trafficking dag i oktober markerede vi sammen med andre organisationer og rigtig mange tilhørere ved et stort arrangement på Københavns Rådhus, og så indsendte vi vores kommentarer på køns- og ligestillingsområdet til den menneskerettigheds-vurdering af Danmark, som FNs Menneskerettighedsråd skal gennemføre i foråret 2011.
Løbende gennem året har vi været aktive i bl.a. europæisk sammenhæng. Den Europæiske Kvindelobby og den positive udvikling organisationen har været gennem og deres stædige lobby arbejde har vi været en del af samtidig med, at vi blev genudpeget til for en ny fem-årig periode at sidde i EU kommissionens sociale og økonomiske udvalg.
Tak til alle jer medlemsorganisationer, der gør arbejdet muligt. Har i forslag eller kommentarer til arbejdet, kan jeg altid kontaktes.
Randi Iversen, forkvinde
DET STATSLIGE LIGESTILLINGSARBEJDE
DET STATSLIGE LIGESTILLINGSARBEJDE
I februar 2010 blev Lykke Friis Danmarks ny ligestillingsminister. Forhåbningerne var store, også Kvinderådets, fordi Lykke Friis i praksis har demonstreret, at hun både vil og kan sætte sig i spidsen for initiativer, der fremmer ligestilling. Det gjorde hun nemlig som prorektor på Københavns Universitet.
Handlingsplan og uddannelse
Da den nye ministers første handlingsplan blev offentliggjort i april, var vi stadig positive. Godt nok var der ikke noget konkret om et så fundamentalt problem som uligeløn, heller ikke mainstreaming fik mange ord med på vejen. Men der var fokus på uddannelse. Lykke Friis' mantra på ligestillingsområdet er "alle talenter i spil", og det kommer de tydeligvis ikke på uddannelsesområdet, og derfor heller ikke på arbejdsmarkedet. Ministeren vil gøre noget ved det kønsopdelte uddannelsesvalg og også undersøge, hvorfor drengene generelt klarer sig dårligere i uddannelsessystemet. Vi synes stadig, den ambition er god. Det kønnede uddannelsesvalg ændrer sig dog ikke af, at ministeren lancerer en hjemmeside, hvor både piger og drenge kan se, hvilke uddannelses- og jobmuligheder, de har. Det er fint med hjemmeside og målrettede kampagner, som den der netop nu er lanceret. Men en større indsats er nødvendig, blandt andet skal folkeskolelærere være uddannede til at være opmærksomme på kønnets betydning. Det er de ikke, og det samme gælder for pædagogerne. Det, ministeren helt grundlæggende burde have sat på dagsordenen, er kønsmainstreaming af hele uddannelsesområdet. Lovgrundlaget er lige for næsen af ministeren. I ligestillingslovens kapitel 4 står der: "Offentlige myndigheder skal inden for deres område arbejde for ligestilling og indarbejde ligestilling i al planlægning og forvaltning". Men loven bliver ikke brugt. Hverken på uddannelsesområdet eller på andre områder. Det er nu dokumenteret.
Regeringens ligestillingspolitik ligner igen i store træk sig selv. Initiativerne er velmente, men spredte, ressourcerne få, resultaterne minimale. Ligestilling er ikke blevet en del af hovedstrømmen i dansk politik.
EU, Danmark og det manglende organ
En lille knopskydning på det vakkelvorne ligestillingsapparat er det dog blevet til. Hårdt presset af EU har regeringen været nødt til at fremsætte lovforslag om et uafhængigt ligebehandlingsorgan på kønsområdet. Institut for Menneskerettigheder (IMR) skal løse opgaven, der både består i at bistå klagere og rapportere om samt overvåge, at der ikke sker forskelsbehandling på grund af køn.
Kvinderådet har længe ønsket sig et helt nyt uafhængigt organ, - en ombudsinstitution, der selv skulle kunne rejse sager, overvåge ligestillingsindsatsen og komme med løsningsforslag. Det blev det ikke til. Forslaget er netop vedtaget, og derfor ved vi endnu ikke, hvilke opgaver IMR skal prioritere inden for den snævre budgetramme på 6 mio. kr. årligt. Men vi glæder os til at samarbejde med IMR om den nye opgave. Lovforslaget lægger nemlig op til, at IMR skal inddrage andre organisationer i arbejdet.
En anden glædelig ting er, at Ligestillingsafdelingen er kommet tilbage i sin gamle position som afdeling med direkte adgang til ministeren efter en kort periode som kontor under Arbejdsmarkedsstyrelsen.
Tunge ting og sager
Flere af de store, tunge sager på ligestillingsområdet glider forbi ligestillingsministerens bord. Da Lønkommissionens rapport kom i maj 2010 var det beskæftigelsesministeren, der udtalte sig. Og hvad sagde hun så? Jo, hun mente, at alle nu måtte kunne se, at ligelønsloven virker. Kvinderådet og en lang række af vores faglige medlemsorganisationer var lodret uenige. Loven definerer ikke 'arbejde af samme værdi', og derfor er der et stort lovgivningsmæssigt hul i forhold til at sammenligne lønninger på et stærkt kønsopdelt arbejdsmarked. Der føres ikke mange sager om ligeløn i Danmark, og det kunne jo være fordi loven ikke er et godt nok redskab.
Den ulige fordeling af barselsorlov til kvinder og mænd er en faktor, der påvirker kvinders løn og karrieremuligheder negativt. Professor Nina Smith skar sammenhængen ud i pap på Kvinderådets repræsentantskabsmøde i september 2010. Repræsentantskabet kvitterede med en udtalelse, der kræver selvstændig ret for begge forældre til en lige stor del af barselsorloven samt en periode til deling efter frit valg. Går man til ligestillingsministeren med forslaget er der imidlertid ikke opbakning at hente. Familierne kan selv vælge, hvordan de vil dele.
Men måske er der grøde i luften. Det kan være vi får et nyt folketing, hvor kvinder og mænd, der arbejder for ligestilling, vil mødes på tværs af partier og gennemføre nogle af de mange ideer, der pt. er lagt død i blokpolitik. I hvert fald ved vi, at der kommer et ligestillingsudvalg i Folketinget. Og det er da altid noget.
100 ÅRET FOR 8. MARTS – op ad bakke og så til fest
Det føltes helt rigtigt at være i Huset i Magstræde i København og feste 8. marts 2010. Kvindefest, hvor mænd også var velkomne, billig mad, isnende koldt uden for og tætpakket varme indendørs. Der var noget "historiens vingesus" over arrangementet, en retro-fest, hvor alt kunne lade sig gøre,
fordi vi var mange, der bare ville have den fest. Budgettet var lavt, muliggjort af støtte fra Indre By Lokaludvalg
Underholdningen var i top og rammerne perfekte. Festen afsluttede et maratonløb af forberedelses-møder, hvor koordineringsgruppen huset af Kvinderådet i månedsvis zig-zaggede frem og tilbage mellem planer, der blev kuldkastet, nye planer, nye ideer, skuffelse og så endelig beslutningen om festen, der måtte og skulle blive til noget. 8. marts 2010 var 100-året for kvindernes internationale kampdag, og derfor gik forberedelserne til den helt store markering i gang allerede sommeren 2009.
Med 3F som værter blev der indkaldt til koordineringsmøde, så alle, der havde planer om at markere 100-året kunne samles om et storstilet program med plads til alle initiativer, store som små. Fagbevægelse, kvindeorganisationer, kulturfolk og kunstnere mødte talstærkt op, og alle var opsat på, at det skulle blive en begivenhed, der kunne måle sig med andre store københavnerbegivenheder.
Kvinderådet søgte sammen med nogle af de store fagforbund M-fonden om støtte til projektet. Det var lige i øjet til en fond, der er oprettet for at markedsføre Danmark over for udlandet. Her kunne vi komme kød og blod på nogle danske kerneværdier som ligestilling og demokrati. Vi kunne vise, hvordan samfundsforandringer er blevet skabt nedefra gennem arbejder- og kvindebevægelsen. Fremtidsperspektivet var der også: mangfoldighed som fundament for innovation. Det var en oplagt chance for fonden til at brande Danmark positivt. M-fonden tog desværre ikke imod den ide, der blev serveret på et sølvfad. Ideen havde de som sådan ikke noget imod, sagde de, men kunne vi mon i tilstrækkelig grad tiltrække det internationale journalistkorps? Havde vi den kapacitet, der skulle til, spurgte de.
Tja, - det kunne fonden have hjulpet os med, hvis den ville.
Det, der var tænkt stort, endte som en koordineringsgruppe, der med få midler alligevel fik søsat en hjemmeside, udformet fælles logo, produceret og solgt badges, koordineret demonstrationsruter og planlagt et brag af en lavbudget-fest.
Foto: FoQus
Forud for festen havde 8. marts-initiativet for tredje år i træk arrangeret møde på Rådhuspladsen og efterfølgende demonstration under hovedparolen "Nej til sexkøb". Kvinderådet er med i initiativet og vi kunne sammen med de andre arrangører glæde os over, at den isnende kulde ikke holdt folk hjemme fra demonstrationen.
Kampen for ligeløn og kvinderettigheder blev markeret ved en anden demonstration indkaldt af den københavnske fagbevægelse.
LO-huset var ramme om et festligt fyraftensarrangement og mange andre arrangementer blev det til i løbet af dagen og aftenen.
Så blev det hverdag igen. Det var 100 år siden, at den tyske socialist og kvinderetsforkæmper Clara Zetkin fra talerstolen i Folkets Hus i København havde fået opbakning til ideen om en international kvindedag, der skulle støtte kravet om kvinders stemmeret og arbejderkvinders rettigheder. Folkets Hus på den berømte adresse Jagtvej 69 er der ikke mere. Men det er behovet for en årlig markering af 8. marts.
KVINDER I POLITIK I JORDAN, MAROKKO OG DANMARK
Den arabiske rejse - på vej til demokrati?
I 2 år har Kvinderådet haft partnerskaber med marokkanske kvindeorganisationer om kvinder i lokalpolitik. Projektet har været støttet af KVINFOs mellemøstpulje under Det Arabiske Initiativ.
Vi mødtes med en af vores marokkanske partnerorganisationer på deres kontor i Rabat d. 10. januar i år. Der var te, søde marokkanske kager og evaluering på programmet. To års partnerskab om kvinder i kommunalpolitik skulle afsluttes og opsummeres. Hvad havde vi lært af hinanden? Kunne de bruge danske erfaringer om ligebehandling i kommuner til noget som helst? Og hvad kunne vi lære af dem, der ligger lavt på den globale liste over kvinders indflydelse i politik? Det var dagsordenen for mødet, planlagt hjemmefra.
Men den marokkanske dagsorden var en anden. Det var oprøret i Tunesien, der var det brændende spørgsmål. Har I hørt om det? Ved I, at der er over 20, der er dræbt af politiet? Ved I, at det fortsætter? Hvad fortæller jeres medier? Det var de spørgsmål, der mødte os. Og vi havde da heldigvis set nogle mindre artikler i de danske aviser om demonstrationer og politivold.
Siden mødet er den arabiske verden eksploderet. Og hvis vi var i tvivl før, er vi det i hvert fald ikke mere. Vi har utrolig meget at lære af hinanden, og det har aldrig været vigtigere at støtte de aktive kvinder, der udgør en vigtig del af civilsamfundsorganisationerne i Nordafrika og Mellemøsten. Det Arabiske Initiativ, der nu er omdøbt til Partnerskab for Dialog og Reform, er en lille brik i et stort spil. Men det er en vigtig brik. Gennem partnerskabet har vi været med til at vise, hvordan det danske demokrati fungerer. På godt og ondt, for vi har ikke det perfekte demokrati at fremvise, når det gælder kvinders deltagelse i lokalpolitik.
Men det var inspirerende for de marokkanske og jordanske lokalpolitikere at høre om danske kvinders lange vej til indflydelse. Om rammerne for ligestillingspolitikken. Om kommunernes indsats og arbejde med ligestilling. Med i pakken fik de også set lidt Danmark, gadeliv med travle kvinder og mænd med barnevogne, offentlige transportmidler, et rådhus indefra og verdens bedste kvindemuseum, nemlig det i Aarhus.
For os var mødet med Marokko et indblik i en verden, der både rummer og udfordres af enorme forskelle. Fattigdommen er til at få øje på. Det er rigdommen også. Den vestlige orientering er tydelig, men det er den arabiske også. De marokkanske kvindeorganisationer, vi mødte, består af veluddannede, dygtige organisatorer. De kvinder, de kæmper for, er for en stor dels vedkommende analfabeter. Det gælder 70% af kvinderne på landet. De kender ikke deres rettigheder, og derfor er kvindeorganisationerne meget målrettede i deres oplysningsarbejde. De gennemfører karavaner i landdistrikter og i byernes slumområder, hvor oplysning om sundhed, rettigheder og uddannelse går op i en højere enhed. De gennemfører træning for kvinder, der er aktive i politik, og de udfører et systematisk kvindepolitisk lobbyarbejde på nationalt niveau.
De kvinder, vi mødte, var stolte af den marokkanske specialitet: at blande kulturer og påvirkninger. Det franske og det arabiske sprog blandes til tider i en og samme sætning, oplevede vi. De var også optimistiske i forhold til den fortsatte kamp for kvinders rettigheder. Balancegangen mellem islam og kvinderettigheder stod sin prøve med indførelsen af en ny og mere progressiv familielov i 2004, og det har inspireret langt udover Marokkos grænser.
Der er stadig meget lang vej til demokrati og reel ligestilling for Marokkos kvinder. Fattigdommen, analfabetismen, den patriarkalske familiestruktur, de manglende offentlige institutioner, religionens dominans er alt sammen store udfordringer for feministerne i Marokko. Men de er stærke, målrettede og yderst 'kampduelige'.
Nu er det Jordan, vi skal opbygge partnerskaber med. Et nyt projekt startede så småt i foråret 2010, hvor Kvinderådet besøgte en række jordanske kvindeorganisationer. Vi inviterede en gruppe kvindelige jordanske kommunalpolitikere med til Kvinderådets konference i november "Kvinder, kommunalpolitik og ligestilling i Danmark, Jordan og Marokko", for at skabe netværk og vidensdeling på tværs af de tre lande.
I marts 2011 besøger vi igen Jordan for at konkretisere samarbejdet. Forudsætningerne for partnerskabet har ændret sig markant, siden det første møde for et år siden. De lokalvalg, der skulle have fundet sted i sommeren 2011, er udskudt på ubestemt tid. Og også jordanerne har været på gaden og markeret deres utilfredshed med korruption, arbejdsløshed og mangel på demokrati. Men det gør kun partnerskabet endnu mere relevant.
TRAFFICKING, handlingsplan, konference, direktiv og masser af lobby arbejde
Vores arbejde indenfor prostitution og handel med kvinder til prostitution har igen i år foregået på forskellige niveauer og indenfor forskellige fora. Regeringens fire-årige handlingsplan til bekæmpelse af menneskehandel udløb i 2010, og selvom vi nu skriver marts 2011 er forhandlingerne om en ny handlingsplan endnu ikke færdige. I 3Fs uformelle anti-trafficking netværk besluttede vi, at politikerne ikke skulle mangle input og ønsker til en ny handlingsplan. Derfor skrev Kvinderådet sammen med tre andre organisationer en velbegrundet ønskeliste til politikerne med ideer til en ny handlingsplan, som rigtig mange andre organisationer og foreninger tilsluttede sig. Ønskelisten blev sendt til alle - specielt politikere - der kunne tænkes at komme i nærheden af de forhandlinger, der altså stadig pågår ift. at få lavet en ny handlingsplan på området.
Mere skriv blev det til, da vi via vores medlemskab af EU's Økonomiske og Sociale Udvalg (EØSU) fik plads i en arbejdsgruppe, der skulle forholde sig til udkastet til et nyt EU direktiv på menneskehandels området. Vi afleverede vores kommentarer og forslag til tekstændringer og kunne endnu engang se det vigtige i at fastholde vores plads i EØSU.
På EU's anti-trafficking dag 18. oktober holdt vi sammen med Reden International, Institut for Menneskerettigheder og 3F et stort og velbesøgt arrangement på Københavns rådhus. Vi havde inviteret gæster dels fra Norge til at tale om den måde identifikation af ofre foregår på der, dels fra London til at tale om det tætte samarbejde mellem politi og organisationer der hjælper ofrene, og endelig fra Italien til at tale om de tilbud der gives til kvinder, der er ofre for menneskehandel. Alt sammen for at gøre opmærksom på at der er andre lande, vi på disse tre områder kan lade os inspirere af i arbejdet med en ny handlingsplan på området.
NORDISKE KVINDEORGANISATIONER I SAMARBEJDE (NOKS)
I slutningen af oktober skete det på Island. Og nej, det er ikke vulkanen med det lange navn og askeskyen, dette handler om. Men en tre dages konference om vold mod kvinder og en efterfølgende ligelønsdemonstration, der fyldte Reykjaviks gader.
De første to konferencedage var emnet voldtægter i de nordiske lande incl. Færøerne og Grønland. Der blev orienteret om, hvordan det står til i de øvrige nordiske lande på områderne voldtægter og vold mod kvinder. Danmark var godt repræsenteret på konferencen ved blandt andet Danner, Kvindekrisecentrene under LOKK og Kvinderådet/Voldsobservatoriet. Billedet er stort set det samme i de nordiske lande med hensyn til antallet af anmeldte voldtægter sat i relation til egentlige domfældelser.
Ved konferencens festmiddag modtog Dorit Otzen fra Reden International og Tove Smaadahl fra Norges Kvindekrisecenter-sekretariat den islandske organisation Stigamots Solidaritetspris. Prisen blev tildelt grundet udvist søstersolidaritet og engagement og indsats for arbejdet med bekæmpelse af vold mod kvinder heriblandt bekæmpelse af prostitution og handel med kvinder.
På 3. dagen blev konferencen international med oplægsholdere og gæster fra hele verden. Islands tidligere præsident Vigdis Finnbogadottir åbnede konferencen, der havde fokus på vold mod kvinder, voldtægter, kvindekrisecentre og ikke mindst på statistik, forskning, "best practices" og resultater.
Ligelønsdemonstrationen d. 25. oktober blev afviklet i et skrækkeligt vejr, men det forhindrede ikke stor deltagelse. Demonstrationen bevirkede, at flere forretninger lukkede tidligere svarende til den procentdel af en arbejdsdag, som kvindernes løn er lavere end mændenes. En god og inspirerende dag.
DEN EUROPÆISKE KVINDELOBBY (EWL)
En effektiv og travl tid, som har givet store resultater. Sådan kan det seneste år i den europæiske Kvindelobby/European Women's Lobby (EWL) kort beskrives. Foreningen har haft travlt ikke alene med politik men også med at markedsføre og effektivisere organisationen. Effekten er målbar både i de årlige evalueringer EWL er underkastet fra EU og helt konkret i det daglige arbejde, hvor især pressestrategien har givet pote og nu giver afkast i et omfang, hvor EWL får flere henvendelser fra pressen, end man kan imødekomme. Den øgede mediebevågenhed har også betydet, at medlemmer af parlamentet i stigende grad selv kontakter EWL for at samarbejde og organisationen ikke længere behøver være helt så opsøgende, som den plejer. Det hele skyldes i høj grad den generalsekretær, som i januar sagde op til fordel for at blive ny leder af EU's anti-trafficking kontor, Myria Wassiliadou. Hvordan hun skal erstattes i EWL har affødt en heftig debat i bestyrelsen og er i skrivende stund ikke afgjort.
Organisatorisk samlede EWL sit forholdsvist selvstændige center om vold mod kvinder tættere til sig. Det betyder, at EPAC VOW nu hedder EWL Center on Violence against Women. Umiddelbart en formalitet men konkret betyder det, at folk i højere grad identificerer arbejdet med vold mod kvinder som en del af EWL.
På politikområdet har det især været barsel, der har været det helt store fokus. Både til mænd og til kvinder. Kvinders øgede mulighed for barsel i EU var en stor sejr for EWL, da parlamentet endelig blev enige om at hæve barslen for kvinder fra 14 til 20 uger med fuld løn og give to uger til mænd. Herhjemme ville de nye regler have størst betydning for nyansatte kvinder, men beslutningen er indtil videre bremset af EU-Rådet.
Trine Bramsen og Vicki Therkildsen fra Kvinderådets styrelse til EWL's generalforsamling. Her fotograferet med forfatteren Susie Orbach, som talte til mødet.
For Kvinderådets repræsentant i EWL betød det tætte samarbejde en anbefaling fra EWL, da det spanske EU-formandskab skulle holde en konference om kvinder og medier. Jeg har været meget aktiv i EWL's arbejdsgruppe om medier og blev således taler på en konference for 200 kvinder i mediebranchen, som den spanske ligestillingsminister inviterede til.
Det kommende år kommer til at byde på et samarbej-de mellem EWL's organisationer fra Danmark, Polen og Cypern. Vi har EU-formandskabet i den kommende tid og har i fællesskab søgt midler til at lave et projekt, der handler om, hvordan man som organisationer kan virke i EU.
EWL kunne i efteråret fejre sit 10 års jubilæum. Selvom økonomien kunne være bedre, så er der ingen tvivl om, at foreningen politisk og organisatorisk er helt på toppen.
EU KOMMISSIONENS ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG (EØSU)
I 2010 skulle der ny/genudpeges medlemmer til den nye mandatperiode i EØSU. I Kvinderådet forventede vi at blive genudpeget efter kun én periode som medlem. Vi syntes, at vi som paraplyorganisation var et naturligt valg især fordi kønsligestilling er et vigtigt emne i EUs politikområder. Udenrigsministeriet valgte imidlertid at sende pladsen i udbud i en kreds af NGOer, og flere bød ind. Beslutningen om hvem der skulle have mandatet blev truffet i Europaudvalget, og hvor var det dejligt, at der her blev peget på os som en af de tre NGO'er, der skulle sidde i EØSU i den kommende mandatperiode. Udover Kvinderådet er det Forbrugerrådet og Dansk Handicap Forbund. Danmark har i alt 9 medlemmer fordelt med 3 til arbejdsgiverorganisationer, 3 til arbejdstagerorganisationer og 3 til NGOer. Den nye mandatperiode går fra oktober 2010 til september 2015.
Vi er igen medlem af præsidiet for vores gruppe, hvilket vi også var i den tidligere periode, og vi har i den sidste periode været repræsenteret i 9 arbejdsgrupper bl.a. SOC/378 vedr. bekæmpelse af menneskehandel, hvor vi også lavede skriftlige kommentarer til udkastet til det nye direktiv på området.
Når vi deltager i arbejdet, og ikke mindst arbejdet i arbejdsgrupperne, bidrager vi med den viden, vi har om de integrations- og ligestillingsmæssige udfordringer vi ser. Vi inddrager også medlemsorganisationernes viden på de specifikke områder, de arbejder indenfor. Arbejdet er meget tidskrævende, men det er utroligt vigtigt, at kvindeorganisationer sidder med ved bordene, så vi er sikre på at køn og ligestilling indtænkes i de forskellige arbejdsgruppers udspil.
FNs KVINDEKOMMISSIONS 54. SAMLING
Forkvinde Randi Iversen deltog i den danske delegation til Kvindekommissionens samling i FN, New York d. 1-12. marts 2010. Den danske delegation havde deltagere fra Udenrigsministeriet, Ligestillingsministeriet, Beskæftigelsesministeriet, Socialdemokraterne, Det Konservative Folkeparti, Kvindernes U-lands Udvalg og Kvinderådet. Delegationsleder var den danske FN ambassadør Carsten Staur.
Samlingen var en særlig samling, idet den markerede 15-året for vedtagelsen af Beijing Deklarationen og handlingsplanen Platform For Action (PFA) og derfor var emnet for samlingen Beijing +15 med et review af Beijing deklarationen og PFA. Samtidig var der fokus på processen mod opnåelse af 2015-målene med hovedvægt på de mål, der især omhandler køns- og ligestillingsmæssige udfordringer. Der blev vedtaget en deklaration, som bekræftede Beijing Deklarationen og PFA og understregede, at 2015 målene kun kan opfyldes ved accelereret og fuld implementering af PFA. Slutdokumenterne fra den foreløbig sidste verdenskvindekonference i Beijing i 1995 er fortsat nogle af de mest betydningsfulde internationale dokumenter vedrørende ligestilling og kvinders rettigheder. Deklarationen blev enstemmig vedtaget allerede på samlingens 2. dag og var således ikke en gentagelse af tidligere års langtrukne og udmattende forhandlinger om et fælles dokument.
Der blev arbejdet med i alt 7 resolutioner. Arbejdet med resolutionerne viste endnu en gang forskellene og uenighederne på de områder, der handler om kvinders sexuelle og reproduktive rettigheder, feminiseringen af HIV/AIDS og kvinders økonomiske muligheder. Uenighederne rækker også ind i EU kredsen, hvor den splittelse, der også ved tidligere samlinger er kommet tydeligt frem, igen bidrog til at blokere for stærke indlæg og argumenter fra et samlet EU på lige netop de områder vedrørende kvinders rettigheder, der bliver udfordret stærkest: retten til at bestemme over egen sexualitet, sexualpartner og antal børn og sexuel sundhed. Malta efterfulgt af Polen erklærede sig uenige med resten af EU på de nævnte områder. EU's forhandlingsmandat var tydeligt svækket af den interne uenighed, der var med til at blokere for en acceleration af processen frem mod et resultat - ikke kun internt i EU men i hele forhandlingskredsen.
En af resolutionerne handlede om det nye ligestillingsorgan i FN, der samler fire af de tidligere institutioner vedrørende kvinder til et fælles organ. Enheden havde ikke fået navn, men det er senere afgjort, at den nye enheds navn er: UN Women.
Det nordiske samarbejde fungerede fint. Danmark stod i egenskab af formandskabsland i Nordisk Ministerråd som ene arrangør og medarrangør af flere paneldebatter og side-events. Emnerne var blandt andet nordiske erfaringer med gennemførelse af Beijing Deklarationen og PFA. De nordiske lande fortalte om, hvor langt man er kommet nationalt på ligestillingsområdet. Lighederne men også forskellene trådte tydeligt frem, ikke mindst i forhold til de norske erfaringer med kønskvotering til bestyrelserne i børsnoterede selskaber og den svenske lov, der forbyder sexkøb. Kvinderådets forkvinde deltog i et ekspertpanel vedrørende resultater og udfordringer for ligestilling i et politisk og praktisk perspektiv.
RÅD OG UDVALG
Nedenfor er listen over hvilke råd og udvalg Kvinderådet er repræsenteret i. Under hvert udvalg er listet hvilke styrelsesmedlemmer eller medarbejdere fra sekretariatet, der sidder i pågældende råd og udvalg.
Danida - Rådet for internationalt udviklingsarbejde
Helle Poulsen
Dansk Flygtningehjælp
Lis Ehmer Olesen og Susanne Langer
Den Europæiske Kvindelobby (EWL)
Vicki Therkildsen
Det Internationale Ligestillingsudvalg
Randi Iversen
Det Nationale Ligelønsnetværk
Trine Porret Randahl Larsen
Det Nationale Voldsobservatorium i Kvinderådet
Randi Iversen, Merete Dick og Randi Theil Nielsen
EU kommissionens Økonomiske og Sociale Udvalg (EØSU)
Mette Kindberg
EWL Center on Violence against Women
Mette Volsing, LOKK
FN forbundet
Margit Niebuhr og Miriam Moazzeni
Forbrugerombudsmandens arbejdsgruppe om markedsføring
Merete Dick og Vicki Therkildsen
Forbrugerrådet
Trine Bramsen
Institut for menneskerettigheder
Rådet for menneskerettigheder og medlem af bestyrelsen: Ingrid Stage
Ligebehandlingsudvalget: Marianne Bruun
Kontaktudvalget for Europa 2020 strategien
Mette Kindberg
Kvindernes Bygning
Helle Poulsen
Kvinfo
Nanna Højlund
Kønsnet
Margit Niebuhr og Majken Lundberg
Ligestillingsministerens kvartalsmøder
Randi Iversen
Mainstreaming netværket af 2005
Helle Poulsen
Netværket vedr. handel med kvinder i 3F
Majken Lundberg og Lis Ehmer Olesen
NOKS
Charlotte Kirkegaard
UNESCO den danske nationalkommission
Margit Niebuhr
8. marts initiativet
Merete Dick
UPR
FNs Menneskerettighedsråd har Danmark på programmet i maj 2011. Alle stater skal hvert fjerde år bedømmes på, hvordan menneskerettighederne håndteres. Det er en ny procedure, der kaldes UPR (Universal Periodic Review), og nu er det Danmarks tur til at aflevere rapport og gå i dialog med rådets medlemmer. Hele processen munder ud i en række anbefalinger fra de øvrige stater til Danmark, som regeringen kan vælge at sige ja eller nej til. Dog kan man ikke sige nej til konventionssikrede rettigheder! For Kvinderådet er UPR en anledning til at skabe opmærksomhed om de områder, hvor den danske ligestillingsindsats halter.
FN-systemet har lagt vægt på, at NGOerne inddrages aktivt i processen, og i september var Kvinderådet som dansk NGO-repræsentant inviteret til workshop for de europæiske lande, der skal bedømmes i 2011. Her hørte vi bl.a., at kvinders rettigheder og kønsmainstreaming i den grad opfattes som centralt i forhold til afrapporteringen. Sød musik i vores ører, ikke mindst fordi Udenrigsministeriet også var til stede.
Det er regeringerne, der udarbejder de officielle rapporter, men NGOerne opfordres også til at indsende rapporter om deres syn på overholdelsen af menneskerettighederne, og de indgår i bedømmelsen af den enkelte stat.
Kvinderådet gik i efteråret sammen med en række danske NGOer om at skrive en fælles dansk NGO-rapport bygget op omkring FN-konventionerne. Kvinderådet forfattede et afsnit om kvinders rettigheder på baggrund af den seneste CEDAW-eksamination af Danmark i 2009. Desværre løb kvindeafsnittet ind i en del modvind, da der ikke kunne opnås enighed om de konkrete anbefalinger. Efter flere gennemskrivninger af afsnittet måtte vi konstatere, at afleveringsfristen nærmede sig uden enighed om et papir, vi syntes vi kunne stå inde for. Derfor undlod vi at være medunderskriver af den fælles rapport og indsendte i stedet vores egen.
NGO-gruppen incl. Kvinderådet arbejder nu på at få anbefalingerne rundsendt til stater, der kan være interesserede i at kommentere på menneskerettighedssituationen i Danmark.
AFHOLDTE MØDER, KONFERENCER OA
20. januar: Nytårskur, Christiansborg.
10. februar: Høring om ligestillingsinstitution/implementering af EU direktivet om ligebehandling, Christiansborg.
8. marts: Kvindernes internationale kampdag. Demonstration og fest i Huset, København.
2. marts: Kvinderådets generalforsamling og temamøde med Susanne Larsen, fhv. adm. direktør i SAS Danmark, om "Kvinder i ledelse - hvorfor og hvordan?".
22. september: Kvinderådets repræsentantskabsmøde og temamøde med Professor Nina Smith, Aarhus Universitet: Barrierer for flere kvinder i ledelse - "glaslofter eller klistrede gulve?"
18. oktober: EU's officielle Anti-Trafficking dag, arrangement på Københavns Rådhus.
10.-14. november: Studietur til Aarhus for marokkanske og jordanske kvindelige lokalpolitikere samt konference i København om kvinder, kommunalpolitik og ligestilling
DE HAR STØTTET ØKONOMISK
Vores kvindeprojekter i Mellemøsten er finansieret af KVINFOs Mellemøstpulje under Udenrigsministeriets Arabiske Initiativ (nu Partnerskab for Dialog og Reform)
8. marts 2010: Indre By Lokaludvalg i Københavns Kommune.
Trafficking konference, 18. oktober: Europa-Nævnet.
Hvervekampagne: ZONTA
Konferencer om forebyggelse af kønsbaseret vold: Ligestillingsafdelingen
Desuden har vi modtaget midler fra Københavns Kommune, Bodil Begtrups Fond, Ellen Hørups Fond, TipsLotto midlerne og Bladpuljen.
MEDLEMSORGANISATIONER
Afghansk Kvindeforening i Danmark, Arkitektforbundet, BUPL, Dannerhuset, Danmarks Katolske Kvindeforening, Dansk Journalistforbund, Dansk Magisterforenings Ligestillingsudvalg, Dansk Sygeplejeråd, Danske Baptisters Kvindeforbund, Danske Kvindelige Lægers Forening, De Grønne Pigespejdere, Den Irakiske Kvindeforening i Danmark, Det Radikale Venstres Ligeretsudvalg, Enhedslistens Kvindeudvalg, Fag og Arbejde - FOA, Fagligt Fælles Forbund - 3F, Foreningen for Kønsforskning i Danmark, Foreningen mod Pigeomskæring, Foreningen Sex og Samfund, Frelsens Hærs Kvindekreds, GirlTalk.dk, Gymnasieskolernes Lærerforenings Ligestillingsudvalg, HK Danmark, Ingeniørforeningen i Danmark - IDA, Jordemoderforeningen, KFUK's Sociale Arbejde, Konservative Folkepartis Kvindeudvalg, Kurdisk Kvinde Forening, Kvindelige Kunstneres Samfund, Selskab for Ligestilling, Kvindemuseet i Danmark, Kvinder i Musik, Kvindernes Internationale Liga for Fred og Frihed, Landsforeningen af Kvindekrisecentre - LOKK, Morgendagens Heltinder (ophørte juni 2010), OASIS, Socialistisk Folkepartis Ligestillingsudvalg, Socialdemokraternes Ligestillingsnetværk. Socialpædagogernes Landsforbund, Soroptimist International - Danmarks Unionen, Venstre, Virksomme Kvinder, Wizo i Danmark, Zonta International
STYRELSESMEDLEMMER
Forkvinde Randi Iversen, Jordemoderforeningen
1. næstforkvinde, Mette Kindberg, HK Danmark
2. næstforkvinde, Nanna Højlund, FOA
Lani Bannach, Venstre (indtrådt juni 2010)
Trine Bramsen, Socialdemokraternes Ligestillingsnetværk
Marianne Bruun, 3F
Merete Dick, ZONTA
Karen-Lisbet Jacobsen, Soroptimist International
Charlotte Kirkegaard, Morgendagens heltinder (udtrådt juni 2010)
Susanne Langer, Enhedslistens kvindeudvalg
Trine Porret Randahl Larsen, De grønne pigespejdere
Miriam Moasseni, Kurdisk Kvindeforening
Margit Niebuhr, Danske Kvindelige Lægers Forening
Lis Ehmer Olesen, OASIS
Helle Poulsen, Foreningen for kønsforskning i Danmark
Ingrid Stage, Dansk Magisterforening
Vicki Therkildsen, Dansk Journalistforbund
Suppleanter
Carla Iacobone, Arkitektforbundet
Karen Boa, Morgendagens Heltinder (foreningen nedlagt)