FORORD

Har du læst Kvinderådets årsberetning i mange år, har du allerede lagt mærke til det - den er anderledes i år. Den er væsentligt tyndere, med nyt format og med færre skribenter. Vi har valgt at prioritere sekretariatets tid og kræfter anderledes samtidig med, at vi sparer penge til trykker. Det er styrelsens håb, at i kan lide den nye form med vægt på udvalgte aspekter af det arbejde, vi laver i Danmark, samtidig med at i får de sædvanlige afrapporteringer fra de internationale fora, vi har gjort os gældende i.

På hjemmefronten har vi bl.a. prioriteret kommunalvalget og det institutionelle ligestillings set-up i Danmark, som vi i lighed med EU kommissionen, ikke er imponeret over. I sfæren mellem ude og hjemme ligger de projekter, vi har sat gang i på bl.a. området vold mod kvinder under Kvinfo og regeringens arabiske initiativ. I internationalt regi har vi fortsat vores arbejde i den Europæiske Kvindelobby og EU kommissionens sociale og økonomiske udvalg. Endvidere sendte vi repræsentanter til New York sidste sommer, hvor embedsmænd på regeringens vegne skulle forsvare den danske afrapportering overfor CEDAW komiteens medlemmer. Det blev intensive dage med møder med komiteens medlemmer, en indsats vi kan være rigtig stolte af, og som jeg håber, vi har midler til at gentage næste gang Danmarks ligestillingsindsats skal til eksamen.

Til slut - stor tak til alle medlemsorganisationer. Vi har samarbejdet med mange af jer i det forgange år, har i spørgsmål, gode ideer eller lignende kan jeg og sekretariatet altid kontaktes.

Randi Iversen, Forkvinde

DET STATSLIGE LIGESTILLINGSARBEJDE

Ligestillingsministrene i dette land er ikke ligestillingsministre ret længe ad gangen. Og det er et problem.  Mens dette skrives er en ny en af slagsen - Lykke Friis - netop udpeget. Som vi argumenterede for i et større indlæg i dagbladet Politiken, når ligestillingsministrene ikke på egen krop at mærke hvor langsomt det går eller slet ikke går indenfor centrale områder af ligestillingen. Ligelønnen for eksempel har vi efter over 30 år med lovgivning på området ikke mærket noget til endnu, ligesom de 50% kvinder i politik og ledelse heller ikke har materialiseret sig.

Flytteafdelingen
Ligestillingsafdelingen, der skal være primus motor i det statslige ligestillingsarbejde, kan man håbe på får tid til at arbejde lidt for sagen mellem de mange flytninger, der har præget afdelingen de sidste år. Lige nu er den ikke engang en selvstændig enhed under ministeren, men lagt i et kontor under arbejdsmarkedsstyrelsen - gad vide hvad de gør med den del af ligestillingsproblematikken, der drejer sig om vold mod kvinder, trafficking og lign? Det bliver interessant at følge, hvordan flytningen til Klima- og Energi ministeriet kommer til at påvirke ligestillingsområdet. Det er problematisk, at en afdeling flyttes så meget rundt både mellem ministre, mellem ressortområder og fysisk placering. Vi har da også noteret os, at der gennem de sidste år, har været en stor mængde fuldmægtige og senest afdelingslederen, der har fundet andet arbejde. Alt dette er ikke godt for en kontinuerlig politik på et område, der behøver overvågning, nursing og et langsigtet mål.

At kvotere eller ikke at kvotere
Inger Støjberg ville ikke kvotering, hun ville aldrig selv kvoteres ind i noget på grund af sit køn, udtalte hun - den nyeste i rækken af udelukkende kvindelige ligestillingsministre. Inger Støjberg misser en af den synlige kvoterings pointer: hvis man er kvinde og ikke vil kvoteres ind via sine kvalifikationer og køn, så skal man naturligvis ikke det. Ærgerligt at en liberal kvinde ikke vil give kvinderne det frie valg (dem der ikke vil kvoteres skal ikke det, dem der vil kvoteres kan blive det), men mase alle kvinder ind under sin egen mening om kvoter.

Heldigvis er der kvinder fra erhvervslivet, der er begyndt at rykke på sig. Chefredaktør Lisbeth Knudsen og tidl. leder i SAS Danmark Susanne Larsen meldte begge ud for flere år siden om nødvendigheden af at se mod Norge, når det gælder om at få flere kvinder ind på ledelsesgangene, så det er synlige kvoter, vi har og ikke de usynlige kvoter for fisk af hankøn, der i slipstrømmen af større fisk af hankøn sætter sig på langt de fleste pladser. Senest har koncernchef i TrygVesta Stine Bosse ladet sig inspirere af de norske erfaringer og talt om synlige kvoter.

EU kommissionen, ligestilling og Danmark...
EU kommissionen har længe bidt Danmark i haserne med skrivelser til regeringen om, at vi ikke lever op til EU's ligebehandlingsdirektiv. En sag vi længe har beskæftiget os med og delagtiggjort medlemsorganisationerne i via vores Nyhedsbreve og senest afholdelsen af en høring om sagen på Christiansborg. EU har ganske enkelt påpeget, at Danmark mangler institutioner, der sikrer en reel ligebehandling af kvinder og mænd. En institution der støtter, fremmer, evaluerer og overvåger ligebehandlingen af kvinder og mænd, så der ikke forskelsbehandles grundet køn. Ligestillingsminister Inger Støjberg nåede at foreslå, at Institut for Menneskerettigheder skulle have udvidet sit mandat, men hvilke økonomiske ressourcer og hvilke opgaver, der skulle ligge deri, har vi ikke set noget papir på endnu. Vi har derimod udarbejdet et papir, hvor vi opstiller vores forslag til, hvad der skal gøres, før vi mener, at Danmark opfylder EU forpligtelserne på området. Og det er ikke en minimumsløsning, vi vil spises af med. Vi vil have en stærkt profileret og dedikeret uafhængig ligestillingsinstitution, der kan fremme ligestilling på samfundsplan.

 

KOMMUNALVALGET DER RYKKEDE

Ligestillingsmæssig stilstand har der ikke kun været i lønningsposen og på bestyrelsesgangene, men også i landets byrådssale. Kvinderepræsentationen i byrådene har bare ikke villet over de 30%, men har ligget og vippet på de 27-28% i rigtig, rigtig mange år.

 Med kommunalvalg i november 2009 besluttede styrelsen, at vi skulle lave en national kampagnedag for flere kvinder i kommunalpolitik. Midler fra Kvindernes Bygnings Fond skabte den økonomiske mulighed for at gennemføre en tværpolitisk kampagne. Kampagnedagen med sloganet "Kvinder til Tops" blev fastsat til lørdag d. 7. november ti dage før selve valget, der fandt sted tirsdag d. 17. november.

To praktikanter, Katrine Holm Larsen og Anna Sofie Bach, blev ansat og de gik i gang med at kontakte partikontorer for at få lister, mail adresser og telefonnumre på alle kvindelige kandidater i landets 98 kommuner. Noget af en opgave, der krævede vedholdenhed og koordination.

Mails blev udsendt i hundredvis, telefonerne glødede og der blev på alle måder arbejdet igennem. Vi foreslog de opstillede kvinder uanset partifarve at gå på gaden sammen eller arrangere lokale vælgermøder, happenings eller andet om formiddagen d. 7. november. Og kvinderne bed på! I 2/3 af landets kommuner arrangerede kvinderne på tværs af partifarve fælles arrangementer. Lige fra traveture med vælgerne, the-saloner, speeddating, modeshows til fælles uddeling af valgmaterialer på byernes gågader. Det gav synlighed ift. de mange kvinder, der gerne vil vælges ind og det gav, fortalte kvinderne os begejstret, nye netværk kvinderne imellem både internt i og på tværs af partierne. En vigtig og rigtig god sidegevinst. Og så var kvinderne gode til at få omtale i den lokale presse ift. deres arrangementer og Kvinderådets initiativ med en national kampagnedag. Dagligt kom der via vores Infomedia abonnement utallige klip fra diverse lokal aviser, der bragte billeder af de kvindelige kandidater og omtalte deres arrangementer.

 

Om eftermiddagen holdt Kvinderådet "varmestue" for de kvindelige kandidater og andre interesserede dels i samarbejde med Kvindemuseet i Århus og i Odense på Musikbiblioteket. Kvindelige MFere holdt oplæg om deres vej ind i politik, betydningen af netværk og det at være kvinde i en "mandeverden". Lotte Heise og Mette Frobenius kom med indspark, skæve vinkler og noget at grine af.

I dagene op til selve valget d. 17. november tæppebombede vi fra sekretariatets side de mellemstore og store regionale aviser med indlæg, hvilke mange af dem bragte, der pegede på, hvorfor det er vigtigt, at kvinder og mænd er lige repræsenteret i by- og regionsråd. 

Vi fik mange gode ideer til lignende kampagner, lærte af vores succeser og noterede ned når vi indså, at vi kunne have gjort noget hurtigere, brugt andre informationskanaler etc. Alt er nedfældet i den efterfølgende evaluerings rapport, så vi er klar til næste kommunalvalg. Rapporten kan fås ved henvendelse til sekretariatet.

Og så for resten - kvinderepræsentationen kom for første gang i rigets historie over de 30 % ude i kommunerne. Helt nøjagtigt 32,1 %.

 

LIGESTILLING UDEN LIGELØN

Det undrer mange af vores udenlandske gæster, når vi fortæller, at vi har et massivt problem med ligeløn. Ligestilling og lige løn, hører det ikke sammen? Danmark placerer sig lige omkring midten på EU's barometer over lønforskelle mellem kvinder og mænd, og det er ikke noget at prale af. I år har Kvinderådet haft ekstra opmærksomhed på uligelønnen. Vi har set det som vores opgave at fastholde det fokus på ligeløn, som det lykkedes kvindefagene at skabe under overenskomstkampene i foråret 2008. Regeringen nedsatte en lønkommission, men det blev ikke den ligelønskommission, vi gerne ville have haft. Desuden må kommissionens medlemmer ikke udtale sig, mens kommissionen arbejder, og derfor er det altså ikke fra den kant, der kommer sprudlende indlæg i ligelønsdebatten.

På repræsentantskabsmødet i september 2009 udpegede Kvinderådet 7 ligelønsobservatører, som forpligtede sig til at gøre hvad de kan for at skabe debat om ligelønsproblemet. For at markere initiativet var Kvinderådet på gaden og delte store og små æbler ud til forbipasserende ved Kgs. Nytorv metrostation. Store til mændene, små til kvinderne, ganske som i lønstatistikkerne.

Kvinderådets enkle opfordring lyder, at vi skal tale om ligeløn. Ikke for at snakke sagen ihjel, men fordi det er vigtigt at komme udover det hemmelighedskræmmeri, der stadig klæber til spørgsmålet om, hvem der tjener hvad og ikke mindst hvorfor. Analyser af lønforskelle mellem kvinder og mænd kan let ende i den rene tekniske gennemgang af faktorer, der spiller ind på lønnen. Og vupti, uligelønnen er næsten væk og blevet til noget, der kan forklares. Forholdet mellem løn og køn er komplekst, og analyserne er nødvendige. Men i Kvinderådet vil vi gerne holde fast i, at de kønsbaserede lønforskelle ikke er i orden, om de så kan forklares nok så mange gange. Derfor vil vi gerne have en samfundsdebat, der går i kødet på mekanismerne bag det køns- og lønopdelte arbejdsmarked, vi har.

Et af midlerne til at gøre noget ved uligelønnen er lovgivning, men her må vi igen konstatere, at den lov, vi har, er helt utilstrækkelig, bl.a. fordi så få virksomheder og ansatte er omfattet af den. Efteråret har budt på flere samråd med beskæftigelses- og ligestillingsminister Inger Støjberg om det spørgsmål. Der er ikke ret mange virksomheder, der har lavet kønsopdelte lønstatistikker, og det kunne man forvente, ville bekymre ministeren. Det er dog ikke tilfældet. HK har lavet et forslag til en revision af lov om ligeløn, og Kvinderådet støtter forslaget.

Selv om den politiske vilje til at tage hånd om ligelønsproblemet ikke er til stede, er der alligevel god grund til optimisme. Ligeløn er med i mange fagforbunds udspil til overenskomstforhandlingerne i 2010, og måske de lave forventninger til lønstigninger ligefrem kan bane vejen for gode resultater i forhold til ligeløn.     

”YES WE CAN”, siger kvinderne i Mellemøsten

Mellemøsten er kommet til Kvinderådet gennem de projekter, vi deltager i under rammen regeringens arabiske initiativ. Og Kvinderådet er kommet til Mellemøsten. Vi har rejst, holdt oplæg, mødt organisationer, sammenlignet erfaringer og haft besøg i flere omgange.

Vi har jublet, klappet, piftet og sunget sammen med kvinder fra ni lande i Mellemøsten, da vi efter 2 dages intense diskussioner på et seminar i Marrakech, Marokko i maj kunne konkludere, at kvinderne i Mellemøsten vil gå sammen om at opbygge et regionalt voldsobservatorium, der skal styrke deres kamp mod vold mod kvinder. Inspirationskilden er Kvinderådets nationale voldsobservatorium og det europæiske voldsobservatorium under den Europæiske Kvindelobby.

Hvis alt går efter planen lanceres voldsobservatoriet et sted i Mellemøsten d. 25. november 2010 - den internationale dag til bekæmpelse af vold mod kvinder.

Samarbejdet mod vold mod kvinder er et eksempel på, at der kan komme noget konkret ud af at udveksle erfaringer. Vi har lavet en slags systemeksport i form af en model for et voldsobservatorium. Men modellen kan og skal ikke være andet end inspiration, fordi forholdene er så forskellige. Noget af det vanskelige er at finde de organisationer, der kan være med i det kommende voldsobservatorium. I nogle lande er der ingen NGOer. I andre lande er der et hav af dem og deraf følgende kampe om ressourcerne. Nogle samarbejder med deres regeringer, for andre er det både utænkeligt og umuligt. Nogle oplever direkte chikane fra myndighederne, nogle arbejder illegalt - og nogle er veletablerede og ressourcestærke institutioner, som vi slet ikke kan konkurrere med, hvad angår den linde strøm af midler, der flyder fra FN, fonde og andre regeringers milde gaver.

Kvinderådet er udover projektet om vold mod kvinder involveret i et samarbejde med marokkanske NGOer om kvinder i politik. Vi har været på besøg og haft genvisit, og vi er blevet meget klogere på kvindekampen i Marokko. De har noget, vi godt kan misunde dem, nemlig en entusiastisk, energisk kampånd, der udmønter sig i et hav af projekter, som går ud på at lære kvinder om deres rettigheder. Helt basalt, og helt nødvendigt. Men vi har også noget, de ikke har. En lang tradition for kvinder i politik og for kvindesamarbejde på tværs af politiske skel. Vi har handlingsplaner og data på snart sagt alle områder, og vi har forvaltninger og politiske partier, der ikke er korrupte.

Måske er det allermest værdifulde ved samarbejdsprojekterne, at partnerne nu kan videreformidle gode historier om hinanden, og vi kan se os selv gennem andres nysgerrige øjne. - Hvorfor står der ikke noget i jeres grundlov om ligestilling, spurgte en marokkansk kvinde, da vi var på besøg i Folketinget og så på glasmontren, hvor grundloven er udstillet. Tager I ikke CEDAW alvorligt? Godt spørgsmål, der krævede et langt svar.

Et særligt aspekt ved Kvinderådets samarbejde med kvindeorganisationer i Mellemøsten er, at de kan fungere som rollemodeller for kvinder med arabisk baggrund i Danmark. De har førstehåndsviden om kulturforskelle, patriarkalske familiemønstre og islams betydning. Det er jo emner, der i den grad er på dagsordenen i Danmark. Samtidig er det en pointe, at kvinderne netop ikke ser sig selv som repræsentanter for en minoritet. De kommer som repræsentanter for majoritetsbefolkningen og er dermed ikke underlagt det pres at skulle repræsentere noget særligt 'etnisk'.

DE KOM, DE SÅ, DE SEJREDE. SÅ LUKKEDE DE

Her er det sidste afsnit i føljetonen om Kvinderådets projekt "Ind i foreningerne - Ud i samfundet". For 10 år siden satte vi os det mål, at Kvinderådet skulle i dialog med flygtninge- og indvandrerkvinder i Danmark. Ideen var båret af lige dele selvransagelse, nysgerrighed iblandet fordomme - og vished om, at der findes et fælles grundlag, kvinder kan mødes på uanset baggrund. Som tænkt så gjort, og siden har projektet udviklet sig med et utal af offentlige møder, kurser i foreningsarbejde, konsulentfunktion, netværksopbygning, deltagelse i konferencer, forskningsinterviews, samtaler med journalister og studerende, support til andre projekter og meget mere.

I løbet af projektets første 3 år konstaterede vi et behov for individuel rådgivning, og derfor blev dialogprojektet udvidet med en professionel telefonrådgivning Kvinderådgivningen for etniske minoriteter, som har støttet og rådgivet mere end tusind kvinder med vidt forskellig baggrund.

Vi var en slags pionerer, da vi startede med at have fokus på foreningsarbejdets positive betydning for integration. Vi mødte også alle de udfordringer, der hører med til at være pioner: Vi arrangerede foredrag, ingen kom til. Vi lavede kartoteker over en hel masse foreninger, sendte breve ud og konstaterede, at foreningerne var nedlagt lige så hurtigt, som de var opstået. Vi dannede netværk, men pludselig var vores kontaktpersoner udskiftet med nye, vi ikke kendte. Men det største problem var økonomien. Hver gang vi rigtig havde fået fat, var projektperioden udløbet og projektmedarbejderen måtte fyres indtil en ny pose penge kom dumpende. Da stort set alt i projektet var båret af personlig kontakt, betød det et enormt tab af ressourcer og tillid at skifte en medarbejder ud. Konceptet var også svært at sælge til hovedsponsoren Integrationsministeriet. Vi ville nemlig ikke definere vores målgruppe som 'de ressourcesvage' eller 'dem der er lige ved at blive tvangsgift' eller 'de undertrykte kvinder i ghettoerne'. Vores målgruppe var kvinder på vej. Kvinder, der selv ville dialog. Kvinder, der ville være aktive. Det passede ikke ind i det stærkt politiserede og entydige billede af etniske minoritetskvinder som svage og undertrykte, og foreningsvinklen passede ikke ind i det fokus, der har været på integration gennem arbejdsmarkedet.

Det er vanskeligt at måle resultaterne af et projekt baseret på dialog og empowerment - tænkning. Men vi har opnået konkrete resultater og noteret os udviklinger, som er det hele værd. Kvindeforeninger er vokset frem og har fået redskaber til at blive stabile. Kvinder på tværs af etnisk baggrund har mødt hinanden og udviklet samarbejder.

Kvinder er blevet støttet i at tage skridtet ind i politik. Tabuemner er blevet debatteret på offentlige møder. Og Kvinderådet har været med til at understøtte dannelsen af den nye paraply Etniske Minoritetskvinders Råd.I tilbageblikkets klare lys er vi ikke i tvivl om, at vores fokus var rigtigt. Lidt efter lidt kom der også i Integrationsministeriet og i dele af offentligheden fokus på at tænke i ressourcer i stedet for mangler. Der kom forskning og undersøgelser om betydningen af foreningsarbejde, og i de seneste par år har der været særlige puljer i Integrationsministeriet til dette formål.

Kvinderådgivningens resultater er lettere at måle, og antallet af henvendelser har været støt stigende.

Alligevel lukker vi. Det er ikke lykkedes os at vriste så meget som en krone ud af ligestillingsministeren til et formål, der ellers ligger i direkte forlængelse af hendes programerklæringer om ligestillingsproblemet i Danmark. Vi deler ikke ministerens syn på ligestilling, men vi ville gerne have delt nogle millioner med hende.     

NORDISKE KVINDEORGANISATIONER I SAMARBEJDE (NOKS)

Den Islandske Kvindelobby var i år vært for samarbejdet mellem de nordiske kvindeorganisationer (NOKS). Dette formaliserede nordiske kvindesamarbejde har eksisteret i 11 år med bevillinger fra Nordisk Ministerråd, men i de seneste år har der været problemer med finansieringen, så mødefrekvensen har været lavere end i de første år.

Den islandske kvindelobby inviterede til seminar og møde 24.-25. september i Reykjavik. Årets overordnede tema var "Køn og Krise". Den første dag var afsat til NOKS møde, hvor samtlige repræsentanter redegjorde for, hvilke kønsaspekter der var bekymrende i forhold til den økonomiske krise. Der var særlig vægt på at det i første omgang var mænd, der er blevet ramt af den stigende arbejdsløshed i den private sektor, og at det næste vi nok vil komme til at se i de nordiske velfærdsstater, er en stigende arbejdsløshed blandt kvinder på grund af nedskæringer i den offentlige sektor, hvor størstedelen af kvinder er ansat i samtlige nordiske lande. Tidligere erfaringer har desuden vist, at man fra regeringernes side er hurtige til at reagere, når mænd rammes af arbejdsløshed, hvorimod kvinder generelt er ramt i længere tid af arbejdsløshed uden tilsvarende politiske indgreb. Island har som det eneste af de nordiske lande nedsat en særlig monitoreringsenhed, der skal overvåge kønsaspekterne i den økonomiske krise.

Den anden dag var afsat til et større seminar, hvor bl.a. islandske Audur - en feminint ledet finansieringsvirksomhed, der som den eneste er kommet igennem den økonomiske krise med overskud - fortalte om, hvilke værdier og metoder, de arbejdede ud fra. Deres særlige metode er blandt andet, at de opererer med begrebet "emotionel kapital". De vurderer således potentielle investeringsobjekter ud fra bløde kriterier, der handler om menneskelige værdier og reel substans i virksomhederne, der gør at de er økonomisk førende på det islandske marked. Desuden var der paneldebat blandt islandske politikere, om hvordan man kan afværge nogle af konsekvenserne af krisen, hvorunder den ovennævnte monitoreringsenhed blev nævnt som et vigtigt værktøj til at overvåge de kønsmæssige konsekvenser.

Der var deltagere fra Danmark, Finland, Færøerne, Grønland, Island, Norge og Sverige.

DEN EUROPÆISKE KVINDELOBBY (EWL)

"50/50" - kampagnen for at få flere kvinder ind i parlamentet - var helt afgjort årets største kampagne for European Women's Lobby (EWL). Herhjemme var Kvinderådet godt med, da vi i sommer afholdt et arrangement, hvor eksperter, politikere og repræsentanter fra EWL mødte de danske vælgere. Arrangementet havde fokus på ligestilling i parlamentet - både når man tæller hoveder men også i forhold til, hvilke emner der kommer på dagsordenen.

EU-kommissionens formand José Manuel Barrosos roadmap (køreplanen for lige-stilling mellem kvinder og mænd) skal have en afløser og EWL har mange jern i ilden i forhold til at sætte så stort et aftryk på EU's kommende ligestillingsstrategi som muligt. Håbet er, at roadmappen afløses af en mere konkret indsats.

Politisk kører en diskussion i EWL i øjeblikket om, hvor stor vægt man skal lægge på amning i forhold til en diskussion om forældreorlov. Her er de nordiske lande enige om, at termen "maternity leave" skal afløses af det mere kønsneutrale "parental leave", så kvinder ikke længere automatisk står som "primary caretaker". Her ligger de nordiske lande imidlertid langt fra middelhavslandene og de østeuropæiske lande.

Strukturelt er EWL i gang med en diskussion om, hvordan man kan knytte Voldsobservatorierne tættere til sig. Voldsobservatoriet er blevet for selvstændig og det reflekterer skidt på EWL, som derved fremstår som en organisation, der ingen fokus har på vold mod kvinder. Det kan også få konsekvenser for, hvordan vores nationale voldsobservatorium fungerer. Hvordan vides endnu ikke.

EU KOMMISSIONENS ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG (EØSU)

Kvinderådet har nu haft sæde i EØSU i 3 år - næsten en hel periode. EØSU har bl.a. indflydelse på EU kommissionens afgørelser og vedtagelser, der efterfølgende omsættes til medlemslandenes nationale lovgivning.

EØSU 's gruppe 3, som vi hører under, består af mange forskellige NGO organisationer. Fra Danmark er medlemmerne de Danske Handicaporganisationer, Forbrugerrådet, Landbrugsrådet og os. Vi har lagt mange kræfter i at gøre os internt synlige og møve os ind som deltager i de vigtige arbejdsgrupper. Ud af Gruppe 3 's godt 130 medlemmer skal der til de forskellige arbejdsgrupper udpeges mellem 2 og 5 medlemmer, så det kræver hårdt arbejde og godt benarbejde at blive medlem af en arbejdsgruppe.

I 2009 har Kvinderådet været en del af præsidiet i gruppe 3, hvortil der udpeges en repræsentant fra hvert land. Vi blev således udpeget af de andre danske organisationer, tidligere havde Landbrugsrådet denne post. I præsidiet planlægger vi gruppe 3's møder og indstiller til gruppemødet sammensætningen af de forskellige arbejdsgrupper. Ved arbejdsgruppernes sammensætning prøver vi at tage hensyn til landerepræsentationen, så den ikke kun består af medlemmer fra en region, hvilke kvalifikationer de enkelte medlemmer kan bidrage med, og endelig ser vi også på køn.

Kvinderådet har i den sidste periode været repræsenteret i følgende arbejdsgrupper: SOC365: Integration: Et redskab i kampen mod fattigdom og social udstødelse. Arbejdet færdiggøres i 2010, SOC360: Den sociale dimension af det indre marked. Arbejdet færdiggøres i 2010, SOC350: Task Force vedr. køreplan for ligestilling mellem kvinder og mænd (2006-2010) og opfølgning på strategien, TEN389: Tjenesteydelser af almen økonomisk interesse, som kompetencefordeling mellem EU og medlemsstaterne, SOC335: Respekt for menneskerettighederne i politikker og lovgivning for europæisk indvandring, SOC338: Parallel forbindelse mellem ligestilling, økonomisk vækst og beskæftigelse samt SOC316:Task force: det offentlige rum og vold blandt unge.

Når vi deltager i arbejdet og ikke mindst arbejdet i arbejdsgrupperne, bidrager vi med den viden, vi har om kvinders situation og de ligestillingsmæssige udfordringer vi ser på arbejdsmarkedet og i civilsamfundet. Arbejdet er både tidskrævende og spændende. Vi mener, det er vigtigt, at kvindeorganisationer sidder med ved bordene, så vi er sikre på at køn og ligestilling indtænkes i de forskellige arbejdsgruppers udspil.

FNs KVINDEKOMMISSIONS 53. SAMLING

Kvinderådet havde plads i den danske delegation, der deltog i FNs Kvindekommissions årlige samling, der i 2009 strakte sig over de to første uger i marts.

Forud for afrejsen til Kvindekommisionens samling holdt Kvinderådet et møde med Foreningen mod Pigeomskæring, Sex og Samfund og Kvindernes Internationale Liga for Fred og Frihed om hovedtemaet for samlingen med det formål at få in-put til arbejdet i den danske delegation fra organisationer med stor erfaring og kompetence på området.

Hovedemnet for Kvindekommissionens 53. samling var "The equal sharing of responsabilities between women and men including care-giving in the context of HIV/AIDS". Forkvinde Randi Iversen var Kvinderådets repræsentant i den danske delegation, der havde repræsentanter fra Ligestillingsafdelingen, Udenrigsministeriet, den permanente FN mission i New York, KULU og Kvinderådet. Folketinget var repræsenteret ved Helle Sjelle (Kons.), der er formand for det Internationale Ligestillingsudvalg og Kirsten Brosbøll (Soc.dem) og på det tidspunkt ligestillingspolitisk ordfører. Dansk Kvindesamfund havde valgt selv at betale for deltagelse og var også med i delegationen.

Danmark afgav et indlæg i den generelle debat og Ligestillingsafdelingen var arrangør af en side-event om køn og klima. Ligestillingsafdelingen var ligeledes med i en fælles-nordisk side-event om sammenhængen mellem arbejdsliv og hjemmeliv med særligt fokus på mændenes deltagelse i omsorgsarbejdet eksemplificeret gennem fædres brug af orlov - med eller uden særligt øremærkede perioder til far og forældreorlov.

EU har altid talt med en samlet stærk stemme i FNs Kvindekommission, og har været blandt de varmeste fortalere for kvinders rettigheder på alle områder. Efter den store udvidelse er det blevet vanskeligt at opnå konsensus internt i EU om de stærke formuleringer - især med hensyn til de områder, der berører kvinders sexuelle og reproduktive rettigheder. Ved samlingen i 2008 tog de enkelte EU medlemslande ordet under forhandlingen af det endelige resultat af Samlingen: "Agreed Conclusions", fordi der ikke kunne skabes enighed om fælles EU forhandlingsmandat. EU var således åbenlyst splittet, og det har der været stor intern debat om efterfølgende i EU. Enighed er naturligvis at foretrække og enighed gør også stærk. Men hvis enigheden bygger på laveste fælles nævner, kan det være at foretrække, at de enkelte EU-medlemslande taler på egne vegne. Fra dansk side vil man gå langt, men man er ikke parat til at gå på kompromis med hensyn til vedtagne danske prioriteter vedrørende kvinders sexuelle og reproduktive rettigheder.

Ved samlingen i 2009 endte EU med at kunne forhandle ud fra et fælles mandat.

CEDAW AFRAPPORTERING – den danske ligestillingsindsats til eksamen

For første gang deltog Kvinderådet ved næstforkvinde Mette Kindberg og styrelsesmedlem Helle Poulsen i CEDAW komiteens eksamination af Danmarks afrapportering under Kvindekonventionen. Eksamina-tionen foregik i juli i New York. Det blev en meget aktiv uge i lobbyismens navn.

Vi havde på forhånd valgt at fokusere på tre områder (ligeløn, den manglende repræsentation i politik og ledelse samt de institutionelle rammer for ligestillingsarbejdet), som vi ville forsøge at få komiteen til at spørge den danske embedsmandsdelegation om. Og vi fik flere muligheder for at påvirke komitemedlemmerne

På åbningsdagen var der programsat et uformelt møde med de nationale NGOer. Udover Danmark skulle 6 andre lande også eksamineres i den første uge. Hvert lands NGOere havde mulighed for at komme med en kort udtalelse - max 10 min. per land, en mulighed som vi naturligvis benyttede os af. Vi fokuserede på de tre udvalgte områder samt den manglende finansiering af vores deltagelse i internationale fora og den generelle devaluering af vores årlige tilskud.

Efter indlæg fra alle de tilstedeværende NGOer var det komitemedlemmernes tur til at stille spørgsmål. Spørgsmålene til os handlede om samarbejdet med regering/ligestillingsafdelingen i forhold til Kvinderådets CEDAW skyggerapport, om finansiel støtte, om ligestillingsafdelingens omorganisering, om formidling og opfølgning på CEDAW komiteens anbefalinger, om tiltag i forhold til at få valgt flere kvindelige byrådsmedlemmer, om stagnationen i ligestillingsarbejdet, om mulighederne for positiv særbehandling og om indvandrekvinders rettigheder. Vi svarede og forklarede og komitemedlemmerne udtrykte stor tilfredshed og taknemmelighed over NGO-deltagelsen, der giver dem en unik mulighed for at få alternative oplysninger og holdninger til de officielle rapporter.

Den anden mulighed, vi benyttede os af, var at invitere komitemedlemmerne på frokost dagen før selve eksaminationen. Her kom samtlige af de komitemedlemmer, som skulle eksaminere Danmark plus et par stykker mere, herunder komiteens forkvinde. Der var en god og livlig debat, og vi kom vidt omkring på den halvanden time, vi havde. De var interesserede i at høre om så forskellige emner som det nye fælles klagenævn, den manglende implementering af EU's ligebehandlingsdirektiv, special measures, tiltag i forhold til at få valgt flere kvindelige byrådsmedlemmer, fædres barsel, deltidsarbejde, etniske kvinder i politik, omskæring (FGM), kvinder i ledelse og indvandrekvinders rettigheder.

Under selve eksaminationen, hvor vi kun havde observatørstatus, stillede komiteens medlemmer spørgsmål til de fleste af de emner, vi havde foreslået, og vi oplevede også at de brugte en del af den baggrundsviden, vi havde givet dem skriftligt og på frokostmødet. Udover at spørge grundigt ind til mainstreaming og ligestillingsarbejdets organisering, ligeløn og politisk deltagelse i kommunerne var komiteen også rundt om emner som trafficking og prostitution, vold, æresdrab, det kønsopdelte arbejdsmarked, deltidsarbejde og finansiering af NGOerne. Efter eksaminationen benyttede vi os af muligheden for yderligere at påvirke komitemedlemmerne ved at give dem vores skriftlige forslag til konkluderende bemærkninger inden for vores tre fokusområder.

I august kom så komiteens konkluderende bemærkninger, der på mange områder er fint i tråd med Kvinderådets kritik af den danske ligestillingsindsats. Eksperterne i komiteen var ikke imponerede. Selvfølgelig var der ros, men på en lang række af de centrale punkter som vi havde rejst i forhold til ligeløn, lige repræsentation og mainstreaming efterlyste komiteen mere konkret handling og brug af effektive instrumenter som lovgivning, overvågning, positiv særbehandling og sanktionsmuligheder, hvis ikke loven overholdes.

I den hjemlige debat har eksaminationen også sat sine spor, Oppositionen har rejst en række §20 spørgsmål med udgangspunkt i komiteens konkluderende bemærkninger og i den stadig pågående diskussion om implementeringen af EU's ligebehandlingsdirektiv er CEDAW-komiteens kritik af den danske ligestillingsindsats også blevet inddraget. Det har derfor været en stor positiv erfaring for Kvinderådet at lave dette internationale lobbyarbejde.

RÅD OG UDVALG

Nedenfor er listen over hvilke råd og udvalg Kvinderådet er repræsenteret i. Under hvert udvalg er listet hvilke styrelsesmedlemmer eller medarbejdere fra sekretariatet, der sidder i pågældende råd og udvalg.

Danida - Rådet for internationalt udviklingsarbejde
Helle Poulsen

Dansk Flygtningehjælp
Anaam Al-Jadri

Den Europæiske Kvindelobby (EWL)
Vicki Therkildsen

Det Internationale Ligestillingsudvalg
Randi Iversen

Det Nationale Ligelønsnetværk
Tove Møller Pedersen

Det Nationale Voldsobservatorium i Kvinderådet
Randi Iversen
Merete Dick
Randi Theil Nielsen koordinerer arbejdet

Det Europæiske Voldsobservatorium
Karin Helweg-Larsen, Statens Institut for Folkesundhed, er Kvinderådets repræsentant i det europæiske voldsobservatorium.

EU kommissionens Økonomiske og Sociale Udvalg (EØSU)
Mette Kindberg

FN forbundet
Margit Niebuhr

Forbrugerrådet
Trine Bramsen

Institut for menneskerettigheder
Rådet for menneskerettigheder og suppleant til bestyrelsen: Tove Møller Pedersen Ligebehandlingsudvalget: Taban Sakaya

Kvindernes Bygning
Helle Poulsen

Kvinfo
Nanna Højlund

Kønsnet
Margit Niebuhr
Majken Lundberg

Ligestillingsministerens kvartalsmøder
Randi Iversen

Mainstreaming netværket i 3F
Helle Poulsen

Netværket vedr. handel med kvinder i 3F
Majken Lundberg

Nordiske Kvindeorganisationer i Samarbejde (NOKS)
Charlotte Kirkegaard

Servicestyrelsens GO-NGO netværk vedr. handel med kvinder
Majken Lundberg
Merete Dick

UNESCO den danske nationalkommission
Margit Niebuhr

8. marts initiativet
Merete Dick

AFHOLDTE MØDER, KONFERENCER OA

22. januar - Kvinderådets nytårskur. Partiernes ligestillingsordførere var inviteret til at kommentere på det institutionelle ligestillings set-up i Danmark samt lige repræsentation og hvordan vejen mod en sådan kan understøttes fra Folketingets side.

8. marts - Kvindernes internationale kampdag, demonstration for et forbud mod sexkøb under 8. marts initiativet. Derefter afholdt vi et stort møde om trafficking af kvinder til prostitution i Lille Vega.

22. marts - Kvinderådets generalforsamling.

29. april - Debataften i Tranquebar Rejseboghandel.
Kønsopfattelse og tabu blandt etniske minoriteter, ved Kristina Aamand.

27. maj 2009 - Debataften i Tranquebar Rejseboghandel.
'Kvinder bryder det dobbelte glasloft' ved Hakima Lasham Lakhrissi og Margrethe Wivel.

22. september - Happening på Kongens Nytorv, uddeling af store og små æbler til hhv. mænd og kvinder.

22. september - Præsentation af Kvinderådets ligelønskorps

22. september - Kvinderådets repræsentantskabsmøde.
Ved mødet blev der holdt et temamøde: Klima og køn - hvordan hænger det sammen? Ved Dorte Broen, Udenrigsministeriet

18. oktober - Fundraising arrangement på EU's anti-trafficking dag.
I samarbejde med Reden International, Institut for Menneskerettighder, Safe and Alive og Christians venner afholdt vi fundraising arrangement i Odd Fellow palæet med taler og underholdning. Overskuddet gik til Reden International og Safe and Alives arbejde med de handlede kvinder.

7. november - Kommunalvalgskampagne "Kvinder til tops".
Landets kvindelige kandidater markerede sig i over 60 kommuner under mottoet "Kvinder til tops" på tværs af partifarve om formiddagen. To stormøder for de kvindelige kandidater i Odense og Århus blev afholdt om eftermiddagen med oplæg fra kvindelige MFere samt Lotte Heise og Mette Frobenius.

DE HAR STØTTET ØKONOMISK

Det etniske projekt modtog i årets løb økonomisk støtte fra Integrationsministeriet, Københavns Kommune, Ole Kirks Fond, Goldendays, ZONTA Vejle, Hede Nielsens Fond, Frantz Hoffmanns Mindelegat, Dronning Margrethes og Prins Henriks Fond, Gerda Laustsens Fond, Frederik og Emma Kraghs Mindelegat og den Europæiske kvindelobby.

Ligelønsprojektet modtog støtte fra Sundhedskartellet, HK Danmark og FOA.

Vores aktiviteter ifm. kommunalvalget modtog støtte fra Kvindernes Bygnings fond og 3F der sponsorerede en Go-card kampagne og yderligere kort til udsendelse til de kvindelige kandidater.

Vores kvindeprojekter i mellemøsten er finansieret af Kvinfos andel af Udenrigsministeriets pulje under det Arabiske Initiativ.

Desuden har vi modtaget midler fra Bodil Begtrups Fond, Kvindernes Bygnings Fond, EuropaNævnet, TipsLotto midlerne og Bladpuljen.

MEDLEMSORGANISATIONER

Afghansk Kvindeforening i Danmark, Arkitektforbundet, BUPL, Danner, Danmarks Katolske Kvindeforening, Dansk Journalistforbund, Dansk Magisterforenings Ligestillingsudvalg, Dansk Sygeplejeråd, Danske Baptisters Kvindeforbund, Danske Kvindelige Lægers Forening, De Grønne pigespejdere, Den Irakiske Kvindeforening i Danmark, Det Radikale Venstres Ligeretsudvalg, Enhedslistens Kvindeudvalg, Fag og Arbejde - FOA, Fagligt Fælles Forbund - 3F, Foreningen for Kønsforskning i Danmark, Foreningen mod Pigeomskæring, Foreningen Sex og Samfund, Frelsens Hærs Kvindekreds, GirlTalk.dk, Gymnasieskolernes Lærerforenings Ligestillingsudvalg, HK Danmark, Ingeniørforeningen i Danmark - IDA, Jordemoderforeningen, KFUK's Sociale Arbejde, Konservative Folkepartis Kvindeudvalg, Kost & Ernæringsforbundet, Kurdisk Kvinde Forening, Kvindelige Kunstneres Samfund, Kvindeligt Selskab, Kvindemuseet i Danmark, Kvinder i Musik, Kvindernes Internationale Liga for Fred og Frihed, LOKK - Landsorganisation af Kvindekrisecentre, Morgendagens Heltinder, OASIS, SFs Ligestillingsudvalg, Socialdemokraternes Ligestillingsnetværk, Socialpædagogernes Landsforbund, Soroptimist International - Danmarks Unionen, Venstre, Virksomme Kvinder, Wizo i Danmark og Zonta International - Denmark.

STYRELSESMEDLEMMER

Randi Iversen Forkvinde (Jordemoderforeningen)
Mette Kindberg, 1. næstforkvinde (HK Danmark)
Tove Møller Pedersen, 2. næstforkvinde (3F)

Ordinære styrelsesmedlemmer: Anaam Al-Jadri (Irakisk kvindeforening), Trine Bramsen (Socialdemokraternes Ligestillingsnetværk), Merete Dick (ZONTA), Nanna Højlund (FOA), Charlotte Kirkegaard (Morgendagens Heltinder), Susanne Langer (Enhedslistens kvindeudvalg), Margit Niebuhr (Danske Kvindelige Lægers Forening), Lis Ehmer Olesen (OASIS), Helle Poulsen (Foreningen for kønsforskning i Danmark), Taban Sakaya (Kurdisk Kvindeforening) og Vicki Therkildsen (Dansk Journalistforbund).

Styrelsesmedlemmer der har forladt styrelsen: Camilla Springborg (Kvindelige akademikere) og Elisabeth Hersby (Soroptimisterne).

SEKRETARIAT

Randi Theil Nielsen, sekretariatsleder, Majken Lundberg, akademisk medarbejder og Hanne Pedersen, sekretær.

Praktikanter:
Anna Sofie Bach og Katrine Holm Larsen blev ansat som praktikanter i efteråret for at arbejde på vores kommunalpolitiske kampagne ifm. kommunalvalget i november.

Projektansatte:
Elsine Espensen, rådgiver og foreningskonsulent, Kvinderådgivningen (stoppet pr. 31.12.2009), Kurda Yar-Ahmad, socialrådgiver, Kvinderådgivningen (stoppet pr. 31.01.2010),
Khadija Farah, socialrådgiver, Kvinderådgivningen (stoppet pr. 31.12.2009), Annam Al-Hayali, socialrådgiver, Kvinderådgivningen (stoppet pr. 31.12.2009) og Fatma Øktem, foreningskonsulent (stoppet pr. 31.12.2009).