Danmark har to måneder til at svare, og ligestillingsminister Inger Støjberg har spillet ud med, at Institut for Menneskerettigheder skal have til opgave at foretage uafhængige undersøgelser på området kønsligestilling. Der foreligger ikke noget konkret lovforslag endnu, og derfor ved vi ikke, hvilke opgaver der helt præcist tænkes lagt i Institut for Menneskerettigheder og hvor mange penge, der følger med. Men Kvinderådet har længe påpeget, at vi mangler en ombudsfunktion, der på eget initiativ kan rejse sager på kønsligestillingsområdet. Vi vil gerne have et selvstændigt organ, der både indsamler viden, overvåger ligestillingen og påpeger problemer med manglende ligestilling. Kort sagt en institution, der er fokuseret og som ikke samtidig har alle mulige andre opgaver, som kan betyde at kønsligestillingen drukner. I det perspektiv ligner den foreslåede løsning en utilfredsstillende minimumsløsning.
Klima. Det magiske ord som de seneste par år har bevæget sig ind i vores daglige samtaler og har bemægtiget sig spalteplads og tv-tid som intet andet emne. Klimaet er på alles læber og særligt i disse dage, hvor COP 15 finder sted i København. Mens de politiske topledere diskuterer CO²-kvoter, grøn energi og klimaforandringer, har der ikke været det store internationale fokus på den kønsskævhed, der eksisterer både i forhold til påvirkning af klimaet og konsekvenser af klimaforandringerne. Der er en relativt stor bevidsthed om at, der findes en skævvridning i forhold til hvem, der udleder mest CO² og hvem der betaler prisen for klimaforandringerne. Når klimaet forandres og jorden for eksempel tørrer ud i et fattigt land i Afrika, er det imidlertid ofte kvinderne og pigerne, der betaler den højeste pris. De skal gå længere efter vand og brænde og det kan blandt andet betyde, at pigerne ikke længere kan gå i skole. Der er dog også kønsforskelle at spore i et land som Danmark i forhold til klimapåvirkning. Kvinders og mænds forbrugs- og transportvaner er på en række områder meget forskellige, og derfor kan det være nødvendigt at forholde sig forskelligt til de to grupper i forhold til oplysningskampagner mv. I forbindelse med den store klimadebat er der netop udkommet to tidsskrifter, der sætter fokus på og diskuterer kønsmæssige aspekter af klimapåvirkninger og -forandringer.
NIKK Magasin: Focus: Gender and Climate Change. Cool Down. Nr 2 2009.
Nordisk Institut for Kundskab om Køn (NIKK) har udgivet et temanummer om køn og klimaforandringer. Her diskuteres sammenhængen mellem køn og klima i 10 kortere artikler. Der ses på mænds og kvinders forskellige forbrug i forhold til kød, biler og luksusvarer generelt. Klimaforandringernes hårdere virkning på fattige kvinders liv bliver også taget op i to af temanummerets artikler. Kvinderne skal gå længere efter vand og har en meget større risiko for at omkomme ved naturkatastrofer, fordi de for eksempel ikke har lært at svømme og løbe eller hæmmes af deres kulturelle påklædning. Tidsskriftet indeholder også en klumme skrevet af ligestillingsminister Inger Støjberg og udviklingsminister Ulla Tørnæs, hvor de pointerer vigtigheden af at inddrage kvinders perspektiver, rettigheder og muligheder i udviklingsarbejdet i forhold til håndtering og begrænsning af klimapåvirkningerne.
Kvinder, Køn og Forskning: Gendering Climate Change Nr. 3-4 09
Tidsskriftet Kvinder, Køn og Forskning er også udkommet med et nyt temanummer om køn og klima. Temanummeret er en opfølgning på en konference, som Koordinationen for Kønsforskning afholdt i foråret 2009. Den amerikanske professor Joni Seager problematiserer i sin artikel det mål, der er blevet sat om en maksimal temperaturstigning på 2º C. Ifølge Joni Seager vil sådan en temperaturstigning faktisk have store konsekvenser for mange mennesker i den ikke-vestlige del af verden. Gennem en feministisk analyse af magtforholdene kommer hun frem til, at det er et økonomisk rationale og 'markedet', der i høj grad sætter dagsordenen i forhold til klimadebatten og de løsninger, der opstilles for klimaproblemerne (fx i forhold til 2º C-stigningen). Ifølge Joni Steager er kapitalismen kønnet og mænd er som regel vinderne, når man lader markedskræfterne råde. Selvom alle til en vis grad vil være ofre for klimaforandringerne, så er det vigtigt at have for øje, at hvis man fortsætter den nuværende klimapolitik, så vil kvinder blive de helt store tabere.
Stacy Alaimo, som også er amerikaner, skriver i sin artikel om en hypermaskulinisering af forbrugsvanerne, der er øget i det amerikanske samfund efter 11. september. I dag er den klimabelastende tankegang "jo større jo bedre" meget udbredt, hvilket blandt andet kommer til udtryk i kæmpestore huse, der giver en følelse af større sikkerhed og enorme pick-up trucks. Bilerne er ikke bare vokset helt eksplosivt, men i Texas, hvor Stacy Alaimo bor, kan man også se store biler med metal-testikler hæftet under anhængertrækket, som et symbol på rå maskulin styrke. Denne tankegang giver særlige udfordringer i forhold til at skabe en bevidsthed omkring klimaforandringer og løsningerne herpå hos den amerikanske befolkning.
I temanummeret findes også en række kortere essays om klimapolitik, maskulinitet og transport, mobilitet og forbrug og eco-feminisme.
Rapporten kan downloades her:
Både tidsskrifter og TRANSGEN-rapporten er på engelsk.
I forbindelse med COP 15 er der flere arrangementer i København med fokus på køn og klima. Nedenfor findes en liste over de arrangementer, der er offentligt tilgængelige i København under COP 15. Køn og klima er også på dagsordenen ved flere arrangementer i Bellacenteret, men det kræver en akkreditering til selve topmødet at kunne deltage her.
VENUE: KLIMAFORUM 09, DGI Byen
Læs mere om Klimaforum 09 og se det fulde program på hjemmesiden http://www.klimaforum09.org/
Torsdag 17. dec. Kl. 13:00-15:00 i Green Hall
"Gender, Vulnerability and Climate Change Responses"
Speakers: Rebecca Salazar, Sandra Gúzman, Ingrid Spiller and others
Organisation: Heinrich Böll Foundation, Director Regional office for Central America/Mexico/Cuba,
UDSTILLING
07-18 december. Kl 10:00-24:00
Stand/Exhibition i Purple Hall
Women and Climate Change
Organisation: Soroptimist International
07-18 december.
I samarbejde med 'Gobal Gender and Climate Alliance' præsenterer ARTPORT_making waves udstillingen (Re-) Cycles of Paradise i Bygning 55, DGI-Byen
VENUE: KULU - The Greenlandic House
Løvstræde 6, 1007 København K Ajamut/Cantine
Læs mere om KULU og deres program under COP 15 på deres hjemmeside http://www.kulu.dk/nyheder_2009.htm
Torsdag 17. dec. 17:00 - 19:00
Gender, Climate & economy
I 20 år har kvindeandelen i landets byråd ligget omkring de 27 %. Efter kommunalreformen i 2005 blev der også valgt ca. 28 % kvinder ind i de nye regionsråd. Kvinderådet besluttede efter valget i 2005, at nu måtte det være nok - der måtte gøres noget aktivt for at få valgt flere kvinder ved valget i 2009. Kvinderådet udnævnte derfor lørdag d. 7. november 2009 til national kampagnedag for flere kvinder i lokalpolitik under mottoet 'Kvinder til tops'. Herefter begyndte den største mobilisering af lokale kvindelige politikere, der er sket i mange år. Kvinderådet ringede i flere uger hundredvis af kvindelige kandidater over hele landet op og opfordrede dem til på tværs af partiskel at markere d. 7. november. Der var hovedsageligt positiv respons, og i mange kommuner kastede de kvindelige kandidater sig straks over opgaven med at lave en anderledes event, der kunne skabe opmærksomhed omkring kvinderepræsentation generelt og dem selv som kvindelige kandidater. Hurtigt var der arrangeret cafémøder, gåture, speed dating, thésalon, modeshow og mange andre spændende og anderledes politiske markeringer. Engagementet, opfindsomheden og humoren manglede ikke. Andre steder holdt man sig til mere traditionelle valgkampsarrangementer. Helt almindeligt var det dog ikke, når man for eksempel i Vejle kunne møde en hel masse kvinder fra mange forskellige partier som delte fint indpakkede 'gaver' ud med valgmateriale fra alle de deltagende kvindelige kandidater. Nogle steder gik det desværre ikke helt så nemt. Kampagnedagen blev ramt af de samme udfordringer, som også kendetegner kvindernes arbejde i by- og regionsråd. Det er utroligt krævende at få arbejde, familieliv og valgkamp og/ eller byrådsarbejde til at gå op i en højere enhed.
Efter mange ugers intens agitation endte d. 7. november med at blive en stor succes med arrangementer i 59 kommuner landet over. Mange steder fik de kvindelige kandidater god pressedækning, og kampagnedagen var på den måde med til at få manglen på kvindelige lokalpolitikere på den politiske dagsorden. De kvindelige kandidater kan derudover fortælle om rigtige gode oplevelser med tværpolitisk samarbejde, som har givet dem et nyt netværk med andre kvindelige lokalpolitikere. Det betyder meget for det lokale ligestillingsarbejde at vide, at der er andre kvinder i området, som har de samme interesser som en selv og som kæmper de samme kampe. I nogle kommuner fandtes allerede kvindenetværk og andre steder har de lokale kvinder på baggrund af samarbejdet om kampagnedagen besluttet sig for at skabe mere formelle netværk eller ligefrem kæmpe for et ligestillingsudvalg i kommunen.
Udover at stå for mobiliseringen af de lokale kvinder, stod Kvinderådet også for to større arrangementer i Århus og Odense, hvor kvindelige folketingspolitikere fortalte om deres vej ind i politik og de udfordringer et liv som kvindelig politiker kan byde på. De to ligestillingsbevidste komikere og debattører Mette Frobenius og Lotte Heise underholdt og gav kvinderne gode råd med på vejen ind på den politiske arena. I begge arrangementer var der indlagt tid til, at de kvindelige kandidater kunne netværke med hinanden. Til sidst blev der i begge byer sendt flere hundrede farvestrålende partiballoner til tops - i håb om, at antallet af kvinder i by- og regionsråd ville bevæge sig samme vej.
De mange timers opringninger og de kvindelige kandidaters slid gav bonus. Efter valget d. 17. november sidder der nu gennemsnitligt 32,1 % kvinder i byrådssalene. Det er den største stigning siden midten af 80'erne (knap 5 procentpoint). For første gang i lang tid er der grund til optimisme. Hvis udviklingen forsætter i den retning, så er der et spirende håb om, at ligestillingen når byrådssalene i den nærmere fremtid.
I november havde Kvinderådet et møde med ligestillngsminister Inger Støjberg, hvor vi gjorde rede for situationen. Vi håber, ministeren kan finde en hurtig og bæredygtig løsning.
I efteråret søgte Kvinderådet sammen med flere af de store fagforbund M-fonden om økonomisk støtte til en stor markering af 100-året. M-fonden er sat i verden for at brande Danmark internationalt. Og hvad ville være mere oplagt end at vise resultaterne af 100 års folkeligt engagement for ligestilling og kvindefrigørelse. Se her, verden, hvilke samfundsforandringer, visioner og kreativitet, der udspringer af folkelige bevægelser som kvindebevægelsen. Desværre fik vi ikke pengene, uvist af hvilken grund. Derfor har vi måttet skrue ned for ambitionerne med hensyn til at skabe offentlig opmærksomhed om 8. marts. Men mor er ikke vred, mor er kun skuffet, så selvfølgelig ender det alligevel med at blive en storstilet 100-års markering, der endda vil brede sig over flere dage.
Alle, der har planer om et 8. marts arrangement, er velkomne til at være med i koordineringsgruppen. Kontaktperson: Randi Theil, Kvinderådet. randi.theil@kvinderaad.dk
Lovforslaget har været til høring i organisationerne, og er nu afleveret til politikerne. Forslaget er led i en storstilet kampagne for ligeløn, som HK har kørt i efteråret.
se forslaget her
Tilmelding nødvendig senest onsdag d. 13. januar 2010.
Styrelsen mødes 8 gange om året, og derudover repræsenterer styrelsesmedlemmerne
Kvinderådet i råd og udvalg. Som styrelsesmedlem har man rig lejlighed til at tage initiativer, skabe netværk og præge udviklingen af Kvinderådets politik og aktiviteter.
De fem tematiske udvalg, som medlemsorganisationerne er blevet opfordret til at udpege medlemmer til, er
For hvert udvalg ligger der et papir, hvor ideerne bag udvalget, mulige aktiviteter, mødefrekvens og andet er beskrevet af de to styrelsesmedlemmer, der leder hvert udvalg.
Sidste frist for medlemsorganisationerne til at melde medlemmer ind til udvalgene er onsdag d. 20. januar.
Delegationen kom midt i den kommunale valgkamp, og i løbet af de tre dage mødte gæsterne adskillige kvindelige kandidater til det forestående valg. Dermed fik de også indblik i det særegne ved kvinders politiske repræsentation i Danmark: Det går godt på nationalt niveau, men vi er temmelig fodslæbende hvad angår det kommunale og regionale niveau, hvor kvinder før valget d. 17. november kun havde ca. 27 % af pladserne. Det affødte selvfølgelig en diskussion om brugen af kvoter som instrument til at bryde gennem et tilsyneladende dødvande. Vi fik også lejlighed til at diskutere, hvilke argumenter for flere kvinder i politik, der er gangbare i de forskellige lande. Den marokkanske og jordanske erfaring er, at det er samfundsinteressen, der skal betones, ikke kvindernes demokratiske krav på lige repræsentation.
Et af besøgets højdepunkter var et besøg på Københavns Rådhus, integrations- og beskæftigelsesforvaltningen. Her blev gæsterne introduceret til, hvordan man i en forvaltning kan arbejde med ligebehandling af borgerne i praksis. Københavns Kommunes ligebehandlingsværktøj er avanceret, også i en dansk sammenhæng. Men sammenlignet med hvilke handlingsplaner, data og målemetoder, der er til rådighed i Marokko og Jordan, er det rent paradisiske tilstande. For gæsterne var der stor inspiration i at blive præsenteret for et redskab, der kan bruges til at ligestillingsvurdere konkrete politiske forslag. Igen, igen måtte vi dog skuffe gæsterne med, at der ikke lige var en arabisk eller fransk udgave, de kunne få med hjem.
Delegationen besøgte også 3F, Indvandrerkvindecentret, Socialdemokraternes partikontor og Christiansborg. Endvidere deltog de i dele af et kursus, Kvinderådet havde arrangeret for kvinder med etnisk minoritetsbaggrund, der vil være aktive i politik.
Som altid er noget af det mest spændende alt det, der ikke er planlagt. Da al transport foregik til fods og med offentlige transportmidler var der rig lejlighed til at beundre de mange danske christianiacykler med plads til børn. Genialt, syntes gæsterne.
Samarbejdspartnerne fra Marokko er LDDF (Ligue Démocratique des Droits des Femmes), CDG (Centre des Droits des Gens), Imadel (institut for lokal udvikling) og ADFM (Association Démocratiques des Femmes du Maroc) og fra Jordan JWU (Jordanian Women's Union).
Kontaktperson i Kvinderådet er sekretariatsleder Randi Theil randi.theil@kvinderaad.dk
Hvert fjerde år skal staterne rapportere til CEDAW-komiteen, som er meget lydhør over for at inddrage NGOernes synspunkter, når de eksaminerer landerapporterne. Det oplevede Kvinderådets to repræsentanter, Mette Kindberg og Helle Poulsen, der deltog i komiteens møde i juli i år.
CEDAW komiteens bemærkninger til landerapporterne kan bruges af NGOerne til at kræve handling af regeringerne, og sådan forsøger vi også at bruge konventionen i Danmark. I efteråret har der været en lang række spørgsmål til ligestillingsministeren, hvor hun har skullet redegøre for, hvordan dansk ligestillingspolitik bringes på niveau med CEDAW-komiteens anbefalinger.
Læs mere om CEDAW på www.unifem.org/cedaw30
Vi ønsker alle læsere god jul og godt nytår.