
Ønsker du at modtage kvinderådets nyhedsbrev,
så sendt en mail til kvr@kvinderaad.dk
Lønkommissionens rapport viser klart, at kvinder tjener markant mindre end mænd for sammenligneligt arbejde. Vi har nu et dokumenteret, blåstemplet ligelønsproblem, der ikke kan bortforklares, selv om Lønkommissionen måtte opgive at forholde sig til, om vi har uligeløn i ligelønslovens forstand. Det typiske kvindearbejde er i kolde kontanter ikke lige så meget værd som det typiske mandearbejde. Det er et ligestillingsproblem, uanset om det er uligeløn i lovens forstand eller ej. Det kunne jo være loven, der var noget galt med.
Den danske lov om ligeløn er ikke særlig præcis, og derfor er der ingen grund til at undre sig over, at der ikke er ført sager med krav om lige løn for arbejde af samme værdi. Som loven ser ud nu er det ikke klart, om den kan bruges, hvis f.eks. en pædagog vil klage over, at hun ikke tjener det samme som en offentligt ansat tekniker, der arbejder med maskiner i stedet for med børn. Nok står der i loven, at man skal have lige løn for samme arbejde og arbejde, der tillægges samme værdi. Men det springende punkt er, hvordan man skal forstå 'arbejde, der tillægges samme værdi'.
Hvor skal den utilfredse pædagog så gå hen med sin berettigede oplevelse af løndiskrimination? Hun kan vente på, at arbejdsmarkedets parter gennem overenskomstforhandlinger bliver enige om, at netop pædagoger skal have hovedparten af kagen. Så kommer hun nok til at vente længe. Hun kan også håbe på, at politikerne tager ansvaret for det samfundsproblem, som uligelønnen er.
Kvinderådet har tre anbefalinger til politikerne:
Ligelønsloven skal revideres, så den også omfatter ansatte på mindre virksomheder.
Der skal udvikles værktøjer, som gør det muligt at sammenligne jobs både på det private og det offentlige arbejdsmarked og på tværs.
Der skal laves en plan, der kan skabe balance mellem kvindeløn og mandeløn i den offentlige sektor.
Arbejdsmarkedets parter skal selvfølgelig også holdes ansvarlige for at fremme ligeløn. Lønkommissionen har udviklet et kønsneutralt lønbegreb, og det forventer vi bliver brugt i kommende overenskomstforhandlinger.
Inspiration udefra
I Norge er der for nylig faldet dom i en ligelønssag, hvor en kvindelig leder af en skolefritidsordning havde krævet samme løn som ledere i kommunens park- og vejafdeling. Kvinden vandt sagen, og kommunen blev dømt til at betale 2.000 kr. mere om måneden. Den norske ligelønslov er lidt mere præcis end den danske med hensyn til definitionen af, hvad arbejde af samme værdi er. Så det kan altså lade sig gøre.
Vi stopper ikke her
Kvinderådet vil sammen med vores ligelønsobservatører arbejde videre med at finde veje til at komme ligelønsproblemet til livs. Vi tager fat igen efter sommerferien, som f.eks. kan bruges til at læse SFIs antologi om ligeløn , Lønkommissionens rapport kan anbefales til dem, der holder lang ferie i dårligt vejr. Den findes på www.lonkommissionen.dk Og har man bare en pause på 10 minutter kan det anbefales at klikke ind på Inge Henningsens Ligeløns ABC. Så skulle man være klædt på til den fortsatte kamp for ligeløn.
Der er ingen tvivl om, at velfærdsdebatten vil komme til at fylde de kommende år, og Kvinderådet har som en af sine prioriteringer at blande sig i velfærdsdebatten ud fra et kønspolitisk perspektiv. Det er ikke svært at få øje på velfærdsstatens betydning for kvinder. Alene det høje antal kvinder ansat i den offentlige sektor betyder, at nedskæringer her rammer kvinder langt hårdere end mænd. Men der er også en anden positiv forbindelse mellem velfærd og ligestilling. Velfærdsydelser som daginstitutioner og ældrepleje har været forudsætningen for kvinders høje beskæftigelsesfrekvens.
Vi forudser, at der i de kommende år vil komme reformer, lovpakker og kommunale udspil, hvor politikerne og forvaltningerne har glemt at analysere de forskellige virkninger for kvinder og mænd. Sådan plejer det nemlig at være, og belært af erfaringen har vi sat os som mål at være vagthunden, der systematisk peger på, at alle lovforslag skal kønsvurderes.
De øvrige områder, Kvinderådet vil have fokus på er arbejdsmarked og uddannelse, sundhed og sygdom og magt og ligestilling. Vi vil selvfølgelig også fortsætte og udbygge indsatsen mod vold mod kvinder og prostitution og trafficking. På listen over prioriterede emner er også seksualiserede reklamer.
For første gang nogensinde oplevede EWL, at generalforsamlingen stemte mod et lands kandidat til bestyrelsen. Italien havde indstillet den katolske Alba Dini, som er professor og blandt andet har undervist på Vatikanets universitet i forholdet mellem kvinder og mænd. Alba Dini formåede ikke at svare tilfredsstillende på en række spørgsmål fra forsamlingen om hendes holdning til abort og havde forinden foreslået en række ændringer til EWL's sundhedspolitiske papirer, som i høj grad lagde op til, at abort skulle nedtones i et forsvar for mangfoldighed. Det resulterede i, at Alba Dini ikke fik et flertal af generalforsamlingens stemmer. Det gjorde hendes suppleant til gengæld, så Italien er fortsat repræsenteret i EWL's bestyrelse.
Inden valget blev der afholdt seminar om feminisme i det 21. århundrede med stærke aktivistiske stemmer fra blandt andre Rebecca Gompert fra Women on Waves, som tilbyder medicinsk abort til kvinder i lande, hvor abort er forbudt og Kat Banyard fra UK Feminista, en organisation som blandt andet står bag en række fredelige aktioner mod supermarkeder og kiosker, som forhandler pornomagasiner. Organisationen har haft stort held til at tiltrække yngre kvinder, som er aktivistisk indstillede.
I den politiske afdeling blev generalforsamlingen enige om, at støtte en tyrkisk feminists 12 år lange kamp mod det tyrkiske retsvæsen og opfordre til, at hendes sag bliver taget op af FN's menneskerettighedsdomstol. Desuden vedtog generalforsamlingen også et forslag om, at opfordre FIFA til at tage afstand fra prostitution i anledning af verdensmesterskabet.
Vicki Therkildsen blev genvalgt som Kvinderådets repræsentant i EWL og Trine Bramsen er fortsat suppleant.
Det er vigtigt, at kvindeorganisationer er repræsenteret stærkt i alle EU's organer, for selv om ligestilling i ord er højt på EU's dagsorden, så er der ikke fodslag, når det kommer til de grundlæggende kvinderettigheder.
ØSU er rådgivende organ for kommissionen. Derfor har vi gennem ØSU mulighed for at komme med kommentarer til direktivforslag. Et aktuelt eksempel er et direktivforslag om menneskehandel. Kvinderådet har i sine kommentarer støttet en 6-måneders refleksionsperiode til ofre for menneskehandel uden en betingelse om, at ofret skal vidne mod bagmænd. Vi har endvidere påpeget sammenhængen mellem prostitution og kvindehandel og det faktum, at det er efterspørgselen, der genererer handel med kvinder til prostitution.
Vi håber, at Heltinderne vender tilbage til Kvinderådet som selvstændig forening i løbet af et år eller to.
Sammen med tre andre organisationer har vi været penneførere på en ønskeliste ift. den nye handlingsplan. En ønskeliste til politikerne med gode ideer til, hvad vi gerne så skrevet ind eller ændret ift. den nuværende plan på området. Ønskelisten er i øjeblikket sendt ud til andre organisationer for at høre om de vil være medunderskrivere, og herefter sendes den til alle de folketingspolitikere, der sidder og formulerer den nye handlingsplan.
På ønskelisten er bl.a. en forlænget refleksionsperiode til kvinderne, der gøres betingelsesløs af om kvinderne vælger at samarbejde om en forberedt hjemsendelse, hvad den nuværende refleksionsperiode på 100 dage er betinget af. Endvidere skal refleksionsperiodens tilbud i langt højere grad skræddersys til den enkelte kvinde og meget gerne indeholde tilbud om reel jobtræning. Kun godt 10 kvinder har gjort brug af den 100 dages refleksionsperiode, et antal vi mener viser, at der er noget i måden refleksionsperioden er skruet sammen på, der ikke møder de handlede kvinders behov. Den fulde ønskeliste til en ny handlingsplan vil blive lagt ud på vores hjemmeside, når den sendes til politikerne.
I et eller andet forkrampet forsøg på at gøre frivilligt arbejde sexet, skal kvindemunden og slikkepinden for gud ved hvilken gang bruges som blikfang. Jo, vi har fattet det. Slikkepind, slikkepind, slikke ...
Det er frivilligcenter Vesterbro/Enghave, der står bag plakaten og festivalen. De skriver i et svar til Kvinderådet om deres overvejelser, at formålet har været at tiltrække flere unge til festivalen.
De mener, at reklamen er "humoristisk og giver blikfang". Nå.
Redaktører er historiker Trine Rogg Korsvik og sociolog Ane Stø. Bogen kan købes for 150 kr. på det norske Forlaget Kolofon
I bogen fortæller græsrodsaktivister, lobbyister, socialarbejdere og politikere fra forskellige dele af den feministiske bevægelse i Island, Norge, Sverige og Danmark om kampen mod prostitution i Norden - om metoderne, modstanderne og retorikken. Her kan man bl.a. læse argumenterne for et forbud mod sexkøb. Og om kvindebevægelserne i Sverige, Norge, Island og Danmarks kamp for at få det gjort forbudt at købe sex.
Den islandske parlamentariker og tidligere minister Kollbrun Halldursdottir fortæller i "Den islandske kampsaga" om vejen til det islandske forbud mod sexkøb.
Den samiske aktivist Marit Smuk Solbakk, skriver i "Horekunder og demonstranter i Sameland" om, hvordan den samiske befolkning slog den russiske mafia og kvindehandlen tilbage i Finmark.
Den svenske socialarbejder Annika Jutterdal fortæller i "Kvinnofrid" om 10 år med den svenske sexkøbslov og vejen derhen.
De norske kvindeaktivister Asta Håland og Ane Stø har i "En grasrotshistorie" beskrevet norske feministers 15 år lange kamp for at få et forbud mod sexkøb i Norge.
Den danske aktivist Hanne Helth beskriver i "Tag stilling, mand" 8. marts-initiativets 2 første års kamp for et dansk forbud mod købesex, om mediedebatten, modstanderne og målet med en sexkøbslov.
Desuden beskriver den norske aktivist Anne Kalvig i sin artikel "Ting er ikke altid slik de ser ut som" den norske retorik og politik i prostitutionsdebatten.
Bogens store styrke er det nordiske perspektiv. I den danske prostitutionsdebat er fronterne trukket hårdt op, og man kan forfalde til den tanke, at det går så meget bedre og lettere i de andre nordiske lande. Når man har læst bogen ved man, at det er de samme positioner, argumenter og retoriske greb, der har været i spil over hele linjen. Anne Kalvigs artikel om norsk retorik og politik i prostitutionsdebatten giver en perlerække af teksteksempler, man som dansk læser kan nikke genkendende til. Skift navnene ud, så kunne det have været Danmark.
Bogen er nyttig læsning for både nye og gamle deltagere i prostitutionsdebatten. Den giver overblik over den nordiske lovgivning, vejene dertil, alliancerne og splittelserne. Den giver i tilgift et interessant billede af den nordiske kvindebevægelse. Synsvinklen er klar - det er historien fortalt af feminister, der kæmper for at forbyde sexkøb. Den stemme får lov at udfolde sig i bogen, hvilket sjældent er tilfældet i den danske offentlige debat. Konsekvensen er naturligvis, at modargumenterne ikke står særlig stærkt. Dem må man hente andre steder.
Formålet er at få indsigt i, hvordan kvindelige kommunalpolitikere arbejder i Marokko og udveksle erfaringer om mål og metoder i politisk arbejde.
Med den nye minister er der kommet øget fokus på uddannelser og forskning. Ministeren vil sætte ind over for drengene, der ikke får en uddannelse, og hun vil ændre på det kønnede valg af uddannelse for i sidste ende at nedbryde det stærkt kønsopdelte arbejdsmarked. På universiteterne vil hun fremme kvinders vej til professorater og ledelsesstillinger. "Vi skal ikke smide guld på gaden og miste terræn i det globale hjernekapløb" som der så malende står (planen s. 8).
Handlingsplanen har 5 fokusområder: Uddannelse, Forskning og universitetsledelse, Virksomhedsledelse og bestyrelser, Køn og etnicitet og Vold i nære relationer.
I Kvinderådet glæder vi os især over, at uddannelsesområdet sættes højt på ligestillingsministerens dagsorden. Vi har længe efterlyst en grundig undersøgelse af, hvordan grundskole, ungdomsuddannelser og professionsuddannelser inddrager køn som aspekt i undervisningen. Ministerens handlingsforslag er mere beskedne. Hun vil lancere en hjemmeside, hvor unge kan få inspiration til deres uddannelsesvalg, og der skal laves en stikprøveundersøgelse af en gymnasieårgang for at få et vidensgrundlag i forhold til drengenes fravalg af videregående uddannelse. Vi håber, der kommer endnu flere initiativer inden for uddannelsesområdet.
Vold mod kvinder har været prioriteret af skiftende ligestillingsministre, og det har siden 2002 udmøntet sig i 2 handlingsplaner. Den sidste udløb i 2008, og siden er der intet sket, og det har været umuligt at få svar på ansøgninger om at få del i de 35 mill., der angiveligt blev afsat til området for perioden 2009 - 12. Nu vil ministeren endelig lancere "National strategi til bekæmpelse af vold i nære relationer", altså den plan der skulle have været sat i gang for over et år siden. Strategien vil sætte ind i forhold til 1. Forebyggende og tidlig indsats 2. Støtte til ofre for vold og 3. Viden, forankring og tværfagligt samarbejde. Vi ser frem til at få klarhed over prioritering af midlerne og om det er tanken at tilføre yderligere ressourcer til en langsigtet forebyggende indsats.
Flere områder er meget sporadisk omtalt i perspektiv- og handlingsplanen. Det gælder uligeløn, barsel til fædre og prostitution og trafficking, Der er heller ikke noget konkret at hente i forhold til styrkelse af ligestillingsinstitutioner og mainstreaming indsatsen. Planen skal debatteres i Folketinget 6. maj, og den debat vil forhåbentlig løfte sløret for ministerens planer på de områder, der ikke er med i perspektiv- og handlingsplanen. Læs planen her
Daværende ligestillingsminister Inger Støjberg udmeldte i november, at Institut for Menneskerettigheder skulle have opgaven. Kvinfo har foreslået, at der oprettes en forsknings- og udviklingsafdeling i deres regi. Kvinderådet har foreslået, at der oprettes en helt ny ligestillingsinstitution.
Vi havde regnet med, at der ville komme et udspil inden 1. april, men da det ikke er sket, ser det ud til at lovforslaget ikke når at blive behandlet i denne folketingssamling.
København har valgt at måle sin egen ligestillingsindsats og lægge den offentligt frem. Hermed har både ligestillingsinteresserede borgere, politikere og forvaltningen fået et redskab til at sammenholde handlingsplaner og målsætninger med kolde facts.
Københavns Kommune er nr. 3 på listen over 'ligestillings-kommuner', kun overgået af Nyborg og Århus, og kommunen har ambitiøse mål om at blive endnu bedre til ligestilling. Barometeret gør det muligt at følge udviklingen over tid, og dermed bliver det lettere at slå ned på områder, hvor der er behov for en særlig indsats.
se ligestillingsbarometeret på http://www.kk.dk/ligestillingsbarometer.aspx
Borgerrådgiveren samarbejder med NGO-fællesinitiativet, som bl.a. Kvinderådet er en del af. NGOerne vil bidrage med at gøre den nye hotline kendt, og NGOernes egne rådgivere vil sammen med borgerrådgiveren sikre, at henvendelser om diskrimination bliver registreret, så der oparbejdes en vidensbank om diskrimination.
Diskriminations hotline er et lille skridt på vejen til at gøre København til en by fri for diskrimination. Ambitionen er også, at samarbejdet mellem borgerrådgiveren og NGOerne kan danne skole og inspirere til lignende initiativer i andre kommuner. Men, som fotograf og forfatter Jacob Holt sagde ved åbningsreceptionen for diskriminations hotline 8. april, så vil en hotline ikke komme til at beskæftige sig med den primære og 'pæne' form for diskrimination, der er baseret på lige dele fordomme og magt. Det er den diskrimination, der udmønter sig i hvide og sorte boligkvarterer, hvide og sorte skoler osv. Men alligevel, velkommen til diskriminations-hotline. Og hermed en opfordring til at bruge den.
af Bent Greve, professor RUC og ligelønsobservatør for Kvinderådet.
I marts, 2008 foreslog den svenske regering, at der skulle indføres en ligestillingsbonus med henblik på at skabe større lighed mellem mænd og kvinder når barselsorloven skulle fordeles. Loven trådte i kraft den første juli, 2008. Intentionen har været at kvinder og mænd i lige stor udstrækning deler den barselsorlov der er, og skattefradraget (som bonus teknisk er udformet som) er størst i de familier som deler orloven mellem sig. Bonus er på en halv dagindkomst, dog højest 100 sv.kr. pr. dag og med en maksimal årlig bonus på 13.500 S.kr., og forudsætter også, at den ene er på arbejdsmarkedet medens den anden holder orlov.
Denne type af bonus øger tilskyndelsen til at begge tager barselsorlov og gør det i lige mange dage. Det betyder, at arbejdsgivere ikke antage at kvinder er mere væk end mænd. Det betyder også, at det i en lang række familier ikke vil være lønnen som er afgørende for hvem der tager orloven, og særligt i lavtlønsfamilier vil et fradrag af denne størrelse betyde en større ligestilling.
Samlet kan et fradrag af denne type antageligt bidrage til en større grad af ligestilling i valg af og fordeling af den orlov der kan fordeles, og dermed bidrage til at arbejdsmarkedet bliver mindre kønsopdelt og dermed skulle det også kunne indvirke på den lokale løndannelse i retning af en større grad af lighed.
Det blev til mange møder med forskellige organisationer, der præsenterede deres aktiviteter og snak om mulige samarbejdsrelationer ift. repræsentation. Hvordan kan vi bygge partnerskaber og hvad kan vi spille ind med fra dansk side, som vores samarbejdspartnere måtte finde anvendeligt i en jordansk kontekst. En kobling de organisationer vi talte med alle lagde vægt på ifm. kvinders politiske deltagelse var kvinders økonomiske uafhængighed, to ting der skulle gå hånd i hånd.
Efter vores hjemkomst er vi nu i gang med at lave et udspil til de organisationer, vi mener, vi kan danne partnerskaber med. Et udspil hvor vi i første omgang mener det er vigtigt, at nøglepersoner fra Jordan kommer herop og bliver præsenteret for de personer, organisationer og nøglepersoner som vi tror kan tilføre jordanske kvinder og kvindeorganisationer nye ideer, visioner og lessons learned. Det må så være op til nøglepersonerne fra Jordan at fortælle os, hvad de mener, vil være gavnligt for dem i en jordansk sammenhæng, da det er dem, der er eksperter i forholdene i Jordan. Vi har et stort netværk, vi kan stille til rådighed for dem, de må fortælle os, hvor de vil begynde.
Skal vi invitere fagforeningsrepræsentanter med på vores næste besøg i Jordan, så de kan fortælle om kvinder på arbejdsmarkedet, kampen for ligeløn og arbejdsmarkedsrettigheder. Eller ser de hellere en delegation af kvindelige politikere fortælle om deres vej ind i politik og deres liv i politik til jordanske politikere eller mulige politikere. Og vil det være hensigtsmæssigt også at invitere danske mandlige politikere med, der kan fortælle om vigtigheden af at begge køn er repræsenteret. Eller politikere med etnisk baggrund der har gjort sig erfaringer med som minoritet at manøvrere i et majoritetsrum. Eller om det er arbejdet med ligestilling på lokalt kommunalt niveau der kan give inspiration eller, eller, eller...
Vi synes, vi har meget at byde på, men er helt afhængige af vores jordanske partneres realistiske bedømmelse af, hvad der kan skubbe tingene fremad i en jordansk kontekst. Vi håber derfor på at kunne byde en mindre jordansk delegation velkommen lige før eller efter sommerferien, så vi sammen kan sætte os ned og få planlagt de næste par års samarbejde.
En engelsk undersøgelse af lige over 100 mænd i alderen 18-70 år, der har købt seksuelle ydelser af kvindelige prostituerede (både handlede og ikke handlede). Læs bl.a. om hvornår, hvor og hvorfor mændene første gang købte sex, hvad mændene tænker om og ved om bl.a. kvindernes baggrund, voldtægts- og prostitutionsmyter, de prostitueredes helbred, trafficking og deres grunde til at købe sex. Et citat fra en af mændene "We're living in the age of instant coffee, instant food. This is instant sex". læs rapporten...
Prostitution på massageklinik - risici og fastholdende faktorer, Servicestyrelsen (2010)
En rapport om prostituerede på massageklinikker fra Servicestyrelsen der med egne ord har ønsket at opsamle den eksisterende viden på prostitutionsfeltet, suppleret med interview med social- og sundhedsarbejdere samt prostituerede kvinder indenfor massageklinik prostitution.
Efter at have læst ovennævnte undersøgelse om kunderne og deres bevæggrunde for at købe seksuelle ydelser må citatet fra denne rapport blive dette; "det er vigtigt at skærpe blikket for den ambivalens kvinderne beskriver ... det er ofte de selvsamme faktorer kvinderne beskriver som frastødende, der betyder, at de har vanskeligt ved at forlade miljøet. Eksempelvis væmmes de ved kunderne - men får anerkendelse fra dem." (s. 6)
Rapporten kan findes på http://www.servicestyrelsen.dk/wm141219,154531
8. marts initiativet har udsendt følgende pressemeddelelse, der kommenterer på rapporten ...
Arbejdsmarkedspolitisk udvalg. Kontakt Nanna Højlund nanh@foa.dk eller Trine Bramsen mail@trinebramsen.dk
Erhvervsøkonomisk udvalg. Kontakt Charlotte Kirkegaard info@unisexprogress.com eller Trine Bramsen mail@trinebramsen.dk
Sundhedspolitisk udvalg. Kontakt Margit Niebuhr margit.niebuhr@gmail.com eller Susanne Langer susannelanger44@gmail.com
Uddannelses- og forskningspolitisk udvalg. Kontakt Helle Poulsen poulsenh@gmail.com eller Nanna Højlund nanh@foa.dk
Hvis du vil have tilsendt et link til nyhedsbrevet, skal du maile til kvr@kvinderaad.dk - så kommer du på listen over modtagere af nyhedsbrevet og får besked, når der er kommet et nyt nummer.
Danmark har to måneder til at svare, og ligestillingsminister Inger Støjberg har spillet ud med, at Institut for Menneskerettigheder skal have til opgave at foretage uafhængige undersøgelser på området kønsligestilling. Der foreligger ikke noget konkret lovforslag endnu, og derfor ved vi ikke, hvilke opgaver der helt præcist tænkes lagt i Institut for Menneskerettigheder og hvor mange penge, der følger med. Men Kvinderådet har længe påpeget, at vi mangler en ombudsfunktion, der på eget initiativ kan rejse sager på kønsligestillingsområdet. Vi vil gerne have et selvstændigt organ, der både indsamler viden, overvåger ligestillingen og påpeger problemer med manglende ligestilling. Kort sagt en institution, der er fokuseret og som ikke samtidig har alle mulige andre opgaver, som kan betyde at kønsligestillingen drukner. I det perspektiv ligner den foreslåede løsning en utilfredsstillende minimumsløsning.
Klima. Det magiske ord som de seneste par år har bevæget sig ind i vores daglige samtaler og har bemægtiget sig spalteplads og tv-tid som intet andet emne. Klimaet er på alles læber og særligt i disse dage, hvor COP 15 finder sted i København. Mens de politiske topledere diskuterer CO²-kvoter, grøn energi og klimaforandringer, har der ikke været det store internationale fokus på den kønsskævhed, der eksisterer både i forhold til påvirkning af klimaet og konsekvenser af klimaforandringerne. Der er en relativt stor bevidsthed om at, der findes en skævvridning i forhold til hvem, der udleder mest CO² og hvem der betaler prisen for klimaforandringerne. Når klimaet forandres og jorden for eksempel tørrer ud i et fattigt land i Afrika, er det imidlertid ofte kvinderne og pigerne, der betaler den højeste pris. De skal gå længere efter vand og brænde og det kan blandt andet betyde, at pigerne ikke længere kan gå i skole. Der er dog også kønsforskelle at spore i et land som Danmark i forhold til klimapåvirkning. Kvinders og mænds forbrugs- og transportvaner er på en række områder meget forskellige, og derfor kan det være nødvendigt at forholde sig forskelligt til de to grupper i forhold til oplysningskampagner mv. I forbindelse med den store klimadebat er der netop udkommet to tidsskrifter, der sætter fokus på og diskuterer kønsmæssige aspekter af klimapåvirkninger og -forandringer.
NIKK Magasin: Focus: Gender and Climate Change. Cool Down. Nr 2 2009.
Nordisk Institut for Kundskab om Køn (NIKK) har udgivet et temanummer om køn og klimaforandringer. Her diskuteres sammenhængen mellem køn og klima i 10 kortere artikler. Der ses på mænds og kvinders forskellige forbrug i forhold til kød, biler og luksusvarer generelt. Klimaforandringernes hårdere virkning på fattige kvinders liv bliver også taget op i to af temanummerets artikler. Kvinderne skal gå længere efter vand og har en meget større risiko for at omkomme ved naturkatastrofer, fordi de for eksempel ikke har lært at svømme og løbe eller hæmmes af deres kulturelle påklædning. Tidsskriftet indeholder også en klumme skrevet af ligestillingsminister Inger Støjberg og udviklingsminister Ulla Tørnæs, hvor de pointerer vigtigheden af at inddrage kvinders perspektiver, rettigheder og muligheder i udviklingsarbejdet i forhold til håndtering og begrænsning af klimapåvirkningerne.
Kvinder, Køn og Forskning: Gendering Climate Change Nr. 3-4 09
Tidsskriftet Kvinder, Køn og Forskning er også udkommet med et nyt temanummer om køn og klima. Temanummeret er en opfølgning på en konference, som Koordinationen for Kønsforskning afholdt i foråret 2009. Den amerikanske professor Joni Seager problematiserer i sin artikel det mål, der er blevet sat om en maksimal temperaturstigning på 2º C. Ifølge Joni Seager vil sådan en temperaturstigning faktisk have store konsekvenser for mange mennesker i den ikke-vestlige del af verden. Gennem en feministisk analyse af magtforholdene kommer hun frem til, at det er et økonomisk rationale og 'markedet', der i høj grad sætter dagsordenen i forhold til klimadebatten og de løsninger, der opstilles for klimaproblemerne (fx i forhold til 2º C-stigningen). Ifølge Joni Steager er kapitalismen kønnet og mænd er som regel vinderne, når man lader markedskræfterne råde. Selvom alle til en vis grad vil være ofre for klimaforandringerne, så er det vigtigt at have for øje, at hvis man fortsætter den nuværende klimapolitik, så vil kvinder blive de helt store tabere.
Stacy Alaimo, som også er amerikaner, skriver i sin artikel om en hypermaskulinisering af forbrugsvanerne, der er øget i det amerikanske samfund efter 11. september. I dag er den klimabelastende tankegang "jo større jo bedre" meget udbredt, hvilket blandt andet kommer til udtryk i kæmpestore huse, der giver en følelse af større sikkerhed og enorme pick-up trucks. Bilerne er ikke bare vokset helt eksplosivt, men i Texas, hvor Stacy Alaimo bor, kan man også se store biler med metal-testikler hæftet under anhængertrækket, som et symbol på rå maskulin styrke. Denne tankegang giver særlige udfordringer i forhold til at skabe en bevidsthed omkring klimaforandringer og løsningerne herpå hos den amerikanske befolkning.
I temanummeret findes også en række kortere essays om klimapolitik, maskulinitet og transport, mobilitet og forbrug og eco-feminisme.
Rapporten kan downloades her:
Både tidsskrifter og TRANSGEN-rapporten er på engelsk.
I forbindelse med COP 15 er der flere arrangementer i København med fokus på køn og klima. Nedenfor findes en liste over de arrangementer, der er offentligt tilgængelige i København under COP 15. Køn og klima er også på dagsordenen ved flere arrangementer i Bellacenteret, men det kræver en akkreditering til selve topmødet at kunne deltage her.
VENUE: KLIMAFORUM 09, DGI Byen
Læs mere om Klimaforum 09 og se det fulde program på hjemmesiden http://www.klimaforum09.org/
Torsdag 17. dec. Kl. 13:00-15:00 i Green Hall
"Gender, Vulnerability and Climate Change Responses"
Speakers: Rebecca Salazar, Sandra Gúzman, Ingrid Spiller and others
Organisation: Heinrich Böll Foundation, Director Regional office for Central America/Mexico/Cuba,
UDSTILLING
07-18 december. Kl 10:00-24:00
Stand/Exhibition i Purple Hall
Women and Climate Change
Organisation: Soroptimist International
07-18 december.
I samarbejde med 'Gobal Gender and Climate Alliance' præsenterer ARTPORT_making waves udstillingen (Re-) Cycles of Paradise i Bygning 55, DGI-Byen
VENUE: KULU - The Greenlandic House
Løvstræde 6, 1007 København K Ajamut/Cantine
Læs mere om KULU og deres program under COP 15 på deres hjemmeside http://www.kulu.dk/nyheder_2009.htm
Torsdag 17. dec. 17:00 - 19:00
Gender, Climate & economy
I 20 år har kvindeandelen i landets byråd ligget omkring de 27 %. Efter kommunalreformen i 2005 blev der også valgt ca. 28 % kvinder ind i de nye regionsråd. Kvinderådet besluttede efter valget i 2005, at nu måtte det være nok - der måtte gøres noget aktivt for at få valgt flere kvinder ved valget i 2009. Kvinderådet udnævnte derfor lørdag d. 7. november 2009 til national kampagnedag for flere kvinder i lokalpolitik under mottoet 'Kvinder til tops'. Herefter begyndte den største mobilisering af lokale kvindelige politikere, der er sket i mange år. Kvinderådet ringede i flere uger hundredvis af kvindelige kandidater over hele landet op og opfordrede dem til på tværs af partiskel at markere d. 7. november. Der var hovedsageligt positiv respons, og i mange kommuner kastede de kvindelige kandidater sig straks over opgaven med at lave en anderledes event, der kunne skabe opmærksomhed omkring kvinderepræsentation generelt og dem selv som kvindelige kandidater. Hurtigt var der arrangeret cafémøder, gåture, speed dating, thésalon, modeshow og mange andre spændende og anderledes politiske markeringer. Engagementet, opfindsomheden og humoren manglede ikke. Andre steder holdt man sig til mere traditionelle valgkampsarrangementer. Helt almindeligt var det dog ikke, når man for eksempel i Vejle kunne møde en hel masse kvinder fra mange forskellige partier som delte fint indpakkede 'gaver' ud med valgmateriale fra alle de deltagende kvindelige kandidater. Nogle steder gik det desværre ikke helt så nemt. Kampagnedagen blev ramt af de samme udfordringer, som også kendetegner kvindernes arbejde i by- og regionsråd. Det er utroligt krævende at få arbejde, familieliv og valgkamp og/ eller byrådsarbejde til at gå op i en højere enhed.
Efter mange ugers intens agitation endte d. 7. november med at blive en stor succes med arrangementer i 59 kommuner landet over. Mange steder fik de kvindelige kandidater god pressedækning, og kampagnedagen var på den måde med til at få manglen på kvindelige lokalpolitikere på den politiske dagsorden. De kvindelige kandidater kan derudover fortælle om rigtige gode oplevelser med tværpolitisk samarbejde, som har givet dem et nyt netværk med andre kvindelige lokalpolitikere. Det betyder meget for det lokale ligestillingsarbejde at vide, at der er andre kvinder i området, som har de samme interesser som en selv og som kæmper de samme kampe. I nogle kommuner fandtes allerede kvindenetværk og andre steder har de lokale kvinder på baggrund af samarbejdet om kampagnedagen besluttet sig for at skabe mere formelle netværk eller ligefrem kæmpe for et ligestillingsudvalg i kommunen.
Udover at stå for mobiliseringen af de lokale kvinder, stod Kvinderådet også for to større arrangementer i Århus og Odense, hvor kvindelige folketingspolitikere fortalte om deres vej ind i politik og de udfordringer et liv som kvindelig politiker kan byde på. De to ligestillingsbevidste komikere og debattører Mette Frobenius og Lotte Heise underholdt og gav kvinderne gode råd med på vejen ind på den politiske arena. I begge arrangementer var der indlagt tid til, at de kvindelige kandidater kunne netværke med hinanden. Til sidst blev der i begge byer sendt flere hundrede farvestrålende partiballoner til tops - i håb om, at antallet af kvinder i by- og regionsråd ville bevæge sig samme vej.
De mange timers opringninger og de kvindelige kandidaters slid gav bonus. Efter valget d. 17. november sidder der nu gennemsnitligt 32,1 % kvinder i byrådssalene. Det er den største stigning siden midten af 80'erne (knap 5 procentpoint). For første gang i lang tid er der grund til optimisme. Hvis udviklingen forsætter i den retning, så er der et spirende håb om, at ligestillingen når byrådssalene i den nærmere fremtid.
I november havde Kvinderådet et møde med ligestillngsminister Inger Støjberg, hvor vi gjorde rede for situationen. Vi håber, ministeren kan finde en hurtig og bæredygtig løsning.
I efteråret søgte Kvinderådet sammen med flere af de store fagforbund M-fonden om økonomisk støtte til en stor markering af 100-året. M-fonden er sat i verden for at brande Danmark internationalt. Og hvad ville være mere oplagt end at vise resultaterne af 100 års folkeligt engagement for ligestilling og kvindefrigørelse. Se her, verden, hvilke samfundsforandringer, visioner og kreativitet, der udspringer af folkelige bevægelser som kvindebevægelsen. Desværre fik vi ikke pengene, uvist af hvilken grund. Derfor har vi måttet skrue ned for ambitionerne med hensyn til at skabe offentlig opmærksomhed om 8. marts. Men mor er ikke vred, mor er kun skuffet, så selvfølgelig ender det alligevel med at blive en storstilet 100-års markering, der endda vil brede sig over flere dage.
Alle, der har planer om et 8. marts arrangement, er velkomne til at være med i koordineringsgruppen. Kontaktperson: Randi Theil, Kvinderådet. randi.theil@kvinderaad.dk
Lovforslaget har været til høring i organisationerne, og er nu afleveret til politikerne. Forslaget er led i en storstilet kampagne for ligeløn, som HK har kørt i efteråret.
se forslaget her
Tilmelding nødvendig senest onsdag d. 13. januar 2010.
Styrelsen mødes 8 gange om året, og derudover repræsenterer styrelsesmedlemmerne
Kvinderådet i råd og udvalg. Som styrelsesmedlem har man rig lejlighed til at tage initiativer, skabe netværk og præge udviklingen af Kvinderådets politik og aktiviteter.
De fem tematiske udvalg, som medlemsorganisationerne er blevet opfordret til at udpege medlemmer til, er
For hvert udvalg ligger der et papir, hvor ideerne bag udvalget, mulige aktiviteter, mødefrekvens og andet er beskrevet af de to styrelsesmedlemmer, der leder hvert udvalg.
Sidste frist for medlemsorganisationerne til at melde medlemmer ind til udvalgene er onsdag d. 20. januar.
Delegationen kom midt i den kommunale valgkamp, og i løbet af de tre dage mødte gæsterne adskillige kvindelige kandidater til det forestående valg. Dermed fik de også indblik i det særegne ved kvinders politiske repræsentation i Danmark: Det går godt på nationalt niveau, men vi er temmelig fodslæbende hvad angår det kommunale og regionale niveau, hvor kvinder før valget d. 17. november kun havde ca. 27 % af pladserne. Det affødte selvfølgelig en diskussion om brugen af kvoter som instrument til at bryde gennem et tilsyneladende dødvande. Vi fik også lejlighed til at diskutere, hvilke argumenter for flere kvinder i politik, der er gangbare i de forskellige lande. Den marokkanske og jordanske erfaring er, at det er samfundsinteressen, der skal betones, ikke kvindernes demokratiske krav på lige repræsentation.
Et af besøgets højdepunkter var et besøg på Københavns Rådhus, integrations- og beskæftigelsesforvaltningen. Her blev gæsterne introduceret til, hvordan man i en forvaltning kan arbejde med ligebehandling af borgerne i praksis. Københavns Kommunes ligebehandlingsværktøj er avanceret, også i en dansk sammenhæng. Men sammenlignet med hvilke handlingsplaner, data og målemetoder, der er til rådighed i Marokko og Jordan, er det rent paradisiske tilstande. For gæsterne var der stor inspiration i at blive præsenteret for et redskab, der kan bruges til at ligestillingsvurdere konkrete politiske forslag. Igen, igen måtte vi dog skuffe gæsterne med, at der ikke lige var en arabisk eller fransk udgave, de kunne få med hjem.
Delegationen besøgte også 3F, Indvandrerkvindecentret, Socialdemokraternes partikontor og Christiansborg. Endvidere deltog de i dele af et kursus, Kvinderådet havde arrangeret for kvinder med etnisk minoritetsbaggrund, der vil være aktive i politik.
Som altid er noget af det mest spændende alt det, der ikke er planlagt. Da al transport foregik til fods og med offentlige transportmidler var der rig lejlighed til at beundre de mange danske christianiacykler med plads til børn. Genialt, syntes gæsterne.
Samarbejdspartnerne fra Marokko er LDDF (Ligue Démocratique des Droits des Femmes), CDG (Centre des Droits des Gens), Imadel (institut for lokal udvikling) og ADFM (Association Démocratiques des Femmes du Maroc) og fra Jordan JWU (Jordanian Women's Union).
Kontaktperson i Kvinderådet er sekretariatsleder Randi Theil randi.theil@kvinderaad.dk
Hvert fjerde år skal staterne rapportere til CEDAW-komiteen, som er meget lydhør over for at inddrage NGOernes synspunkter, når de eksaminerer landerapporterne. Det oplevede Kvinderådets to repræsentanter, Mette Kindberg og Helle Poulsen, der deltog i komiteens møde i juli i år.
CEDAW komiteens bemærkninger til landerapporterne kan bruges af NGOerne til at kræve handling af regeringerne, og sådan forsøger vi også at bruge konventionen i Danmark. I efteråret har der været en lang række spørgsmål til ligestillingsministeren, hvor hun har skullet redegøre for, hvordan dansk ligestillingspolitik bringes på niveau med CEDAW-komiteens anbefalinger.
Læs mere om CEDAW på www.unifem.org/cedaw30
Vi ønsker alle læsere god jul og godt nytår.
Nyhedsbrev nr. 66 september 2009
Udgiver: Kvinderådet Oplag 150
Red. Randi Theil Nielsen Red.afs. 2.10.2009
ISSN nr. 1901-1466
60 kvinder fra mere end 20 foreninger var mødt op til generalforsamlingen, der havde valg af bestyrelse som vigtigste punkt på dagsordenen. De 9 bestyrelsesmedlemmer og 2 suppleanter er Tresor Kankindi, AKUDA (Afrikanske kvinders union i Danmark), Hawa Hirsi Hussein, Kvindehuset i Århus, Vanessa de Oliveira Stephensen, NOVUM (Netværk for Videreuddannede med Minoritetsbaggrund), Margrethe Wivel, Indvandrer Kvindecentret, Susanne Langer, United to end racism, Kvindefraktionen i Danmark, Bayan Saleh, Center for Women's Equality, Hakima Lasham Lakhrissi, Danske-Internationale Kvinder, Annam Al-Hayali, Kringlebakken, Alma Bekturganova Andersen, Verdens Kvinder i Danmark, Filomenita Mongaya Høgsholm, Babaylan og Mudje Husein, Interkulturel Kvindeforening (ICWO)
Formålet med paraplyen er at være talerør for de etniske minoritetskvindeforeninger, platform for samarbejde med andre organisationer - og så skal paraplyen bruges til at understøtte medlemsforeningerne i det praktiske arbejde.
Konsulenterne i Kvinderådets projekt "Ind i foreningerne - ud i samfundet" har været fødselshjælpere for den nye paraply. Projektet har haft fokus på empowerment af de etniske kvindeforeninger og dannelse af netværk på tværs af etnicitet. Og det er til overmål lykkedes med dannelsen af paraplyen.
Med Etniske Minoritetskvinders Råd har Kvinderådet fået en søsterorganisation, og de to paraplyer kommer til at indgå i et tæt samarbejde.
Kvinderådet benyttede sit repræsentantskabsmøde d. 22. september til at lancere et nyt initiativ: udnævnelse af 7 ligelønsobservatører, der skal være med til at skabe en åben samfundsdebat om ligeløn. Overenskomstforhandlingerne og strejkerne i 2008 fik kravet om ligeløn på dagsordenen, men med nedsættelsen af Lønkommissionen blev der stille, alt for stille, om ligelønskravet.
- Det kønsopdelte arbejdsmarked er også et lønopdelt arbejdsmarked. Løn efter køn er en realitet, og det mærker vores medlemsorganisationer, sagde forkvinde Randi Iversen i begrundelsen for at Kvinderådet lancerede det nye initiativ. - Hvis der skal gøres op med det, skal vi tale om løn. Tale med hinanden på vores arbejdspladser, men lige så vigtigt på tværs af køn, fag, uddannelse og brancher. Vi har brug for en samfundsdebat. Og vi har brug for at banke på Lønkommissionens dør og foreslå mere åbenhed, sagde Randi Iversen..
Kvinderådets ligelønsobservatører er Professor Anette Borchorst, AAU, Professor Bent Greve, RUC, Professor Henning Jørgensen, AAU, Lektor Lise Lotte Hansen, RUC, Ekstern lektor Inge Henningsen, KU, Journalist og forfatter Pia Fris Laneth og stand-up-komiker Sanne Søndergaard.
Tirsdag d. 17. november er der valg til landets regionsråd og kommunalbestyrelser. Går det som det plejer i kommunerne ender vi med en kvinderepræsentation på omkring de 27 %. Kvinderådets styrelse har valgt at stille skarpt på valgkampen og har udpeget lørdag d. 7. november, som dagen hvor vi under mottoet "KVINDER TIL TOPS" opfordrer de kvindelige kandidater på tværs af partifarve til at markere sig samlet. Det lokale demokrati har brug for kvinderne og deres erfaringer.
Kl. 10-12 markerer kvinderne sig lokalt
Kvinderådet forsøger at tage kontakt til kvindelige kandidater i alle kommuner og opfordre til at de d. 7. november i tidsrummet 10-12 markerer sig samlet - men i sagens natur med forskellig politik, så vælgerne uanset partifarve kan møde en kvindelig kandidat fra det parti, de vil stemme på. Kandidaterne vil blive opfordret til at lave fælles valgkamp i de to timer - det være sig på byens torv, ved "find din kvindelige kandidat" arrangementer på cafeer eller biblioteker, by/mark vandringer, besøg på lokal fabrik eller hvad man nu kan finde på lokalt. Det vigtige er, at vi markerer den skæve sammensætning af kommunalbestyrelserne og samtidig får sat fokus på de mange gode kvindelige kandidater. Allerede nu er der aftalt møder og begivenheder i mange kommuner og flere er på vej. Se http://www.kvinderaadet.dk/ for hvad der sker i din kommune eller hvem der har meldt sig til at koordinere indsatsen - der er altid plads til flere.
Er du selv kandidat, så kontakt andre kvindelige kandidater og marker jer sammen lørdag d. 7. november i tidsrummet 10-12. Ring til os (33128087) for flere oplysninger og få lagt jeres arrangement på vores hjemmeside.
Kl. 14-16 arrangerer vi møder i Odense og Århus
Senere på dagen vil Kvinderådet have arrangementer i Odense og i Århus sammen med Kvindemuseet, hvor vi inviterer kendte kvindelige politikere til at sætte fokus på kvinder og kommunalpolitik. Her inviteres pressen, de kvindelige kandidater og offentligheden. Arrangementerne slutter med ballonopsending i forhåbentligt alle partiernes farver.
For løbende opdateringer besøg vores hjemmeside hvor endeligt program for de større møder vil ligge sammen med anden information, pressemeddelelser, kommunalpolitisk statistik og meget mere.
Repræsentanter for Mainstreamingnetværket mødtes over en kop kaffe med ligestillingsminister Inger Støjberg d. 24. september. Formålet var at komme i dialog med den nye minister, specielt om det netværket er optaget af: Hvordan går det med at realisere den mainstreaming forpligtelse, der er indskrevet i lov om ligestilling? Ministeren blev orienteret om den klage, netværket har indgivet til Ombudsmanden om manglende overholdelse af loven. Netværket ønsker at få afprøvet, om den nuværende praksis i forhold til kønsvurdering af lovforslag er tilstrækkelig. Det vil være en fordel for alle, der arbejder med mainstreaming, at få klarlagt, hvad forpligtelsen bør omfatte. Den konkrete sag, der henvises til, er skattereformen. Netværket mener, at kønsvurdering af lovforslag skal indeholde en vurdering af et givet lovforslags konsekvenser for hhv. kvinder og mænd. Det er ikke tilstrækkeligt, at vurdere om et lovforslag i sin udformning er kønsneutralt.
læs brevet til Ombudsmanden her
Kvinderådets finanslovsbevilling er ikke blevet reguleret siden 2004, hvilket betyder at den er blevet udhulet. I samme periode er tilskud til Kvinderådets internationale arbejde i FN-regi beskåret. Alt i alt et noget forstemmende billede. Vi følger sagen om finansloven nøje.
FNs special rapportør vedr. trafficking er aftenens hovedtaler
I samarbejde med Reden International, Safe and Alive, Christians Venner og Institut for Menneskerettigheder arrangerer Kvinderådet et fundraising arrangement til fordel for Reden International og Safe and Alive's arbejde med de handlede kvinder. Aftenens hovedtaler er FNs special rapportør vedr. trafficking, Joy Ngozi Ezeilo. Anne-Marie Helger og Mette Frobenius står for underholdningen, mens forfatter og journalist Jens Høvsgård taler om arbejdet med sine bøger, der skildrer handlede kvinder og deres virkelighed. Journalist ved DR deadline Lene Johansen er aftenens konferencier. Musikalsk underholdning ved Louise Brüel Flagstad og Mads Kjølby Trio.
Arrangementet finder sted d. 18. okt. kl. 18.00-21.30 i Odd Fellow Palæet, Bredgade 28, København K.
Pris pr. person kr. 300,- er incl. en let (stående) buffet og drikkevarer. Tilmeldingsfrist er d. 15. oktober til Kvinderådet på 33128087 eller kvr@kvinderaad.dk. Tilmelding er først gældende når betaling er registreret (Nordea konto 2191 8010006598, mærket med navn og 18/10).
Overskuddet går til arbejdet med de handlede kvinder. Så brug søndag aften d. 18. oktober til at blive klogere på emnet, blive underholdt og støtte en god sag.
For hele invitationen se http://www.kvinderaadet.dk/
Af Vibe Voetmann, direktør i Dannerhuset
foto Steen Brogaard
Danner fylder den 2. November 30 år. I den anledning holder vi en storstilet koncert i Koncertsalen i Tivoli med det formål at hylde alle dem, som har været med undervejs. En mulighed for at hylde de mange kvinder og mænd, der har støttet arbejdet for voldsramte kvinder og børn.
Danner er en gammel dansk institution. Huset, som ligger i Nansensgade i København, er bygget af Grevinde Danner i 1876 med det mål at huse fruentimmere af de arbejderkår, hun selv var rundet af. I sine første 100 år var Stiftelsen rammen for fattige kvinders alderdom i overensstemmelse med grevindens ønske.
I 1979 skiftede Dannerhuset ejere og formål. Huset blev besat af rødstrømperne og Danner blev en af tidens vigtige græsrodsorganisationer, som opbyggede et af landets første krisecentre. En af aktivisternes største sejre fra dengang var med stor dygtighed af få sat vold i hjemmet på dagsordenen. Gør det private politisk, lød parolen.
Danner er nu i sin tredje tidsregning. Sådan opfatter vi det i hvert fald. Vores arbejde er stadig først og fremmest målrettet kvinder. Vores mål er fortsat at stoppe vold mod kvinder og børn med afsæt i den ekspertise og empowerment-metode, som husets første græsrødder grundlagde. Den arv fra rødstrømperne har vi taget med os.
Men verden er i dag en anden og Danner har på de 30 år udviklet sig fra at være en græsrodsbevægelse til en moderne organisation. Vi er gået fra at være baseret på frivillige alene til i dag at være en organisation med 30 ansatte og 200 frivillige. Vi er gået fra et helt fladt basisdemokrati til en organisation, som ligner de fleste andre med klart defineret ledelse. Vi er gået fra at være et tilbud om tag over hovedet til i dag at være et tilbud med mange specialiserede tilbud til kvinder og børn, der har oplevet vold i deres nære relationer. Vi er gået fra en tid, hvor økonomien var særdeles sparsom til en situation, hvor økonomien stadig er trang, men med den væsentlige forskel, at kommunerne i dag er forpligtede til at betale for den ydelse vi leverer. Vi er gået fra alene at være for kvinder til i dag at have et udbygget samarbejde med mænd. Værdierne har vi til gengæld ikke ændret meget ved. Solidaritet og empowerment ligger bag alt, hvad vi gør. Alt sammen fordi vi ønsker at fremme sagen bedst muligt og yde det bedste, vi kan for voldsramte kvinder og børn.
Det moderne Danner arbejder i dag på 3 fronter: Vi hjælper kvinder og børn, som lever med vold i deres nære relationer, med råd og hjælp i vores krisecenter. Vi arbejder med vidensopsamling og metodeudvikling i vores nye videnscenter DannerViden. Og endelig arbejder vi med forebyggelse gennem vores netværk. Vi ved, at der er en sammenhæng mellem omfanget af vold og et udbredelsen af ligestilling. Derfor ønsker vi at være til stede i ligestillingsdebatten og sammen med alle Danners frivillige og Danners venner at skabe fornyet debat om, hvordan vi hver især kan komme til at udfolde os som frie og ligeværdige individer på tværs af køn og på trods af kønsstereotyper.
Støttekoncert i Koncertsalen i Tivoli med Annisette, Anne Linnet, Søs Fenger, Cæcilie Norby, Camille Jones og Fagget Fairys. Anne Marie Helger og Per Vers er aftenens værter.
Den 2. november har vi muligheden for at hylde en helt særlig historie og alle de mange, mange, der har fulgt os på vejen, og gjort os til dem vi er i dag. Det glæder vi os meget til. Vel mødt!
Køb din billet på www.billetlugen.dk
Læs mere om Danner på www.dannerhuset.dkEksperterne i komiteen var ikke imponerede over den danske indsats. Selvfølgelig var der ros, men på en lang række centrale punkter som fx ligeløn, lige repræsentation og mainstreaming efterlyste komiteen mere konkret handling og brug af effektive instrumenter som lovgivning, overvågning og positiv særbehandling. Dansk ligestillingspolitik er for slap og uambitiøs. Det kan man udlede af konklusionerne fra CEDAW komiteens gennemgang af den 7. danske rapport. Læs konklusionerne her og brug dem! Ellers vil anbefalingerne med garanti kun samle støv i ligestillingsministerens arkiv.
Centeret holder åbningskonference i november 2009 og satser på en forskningskonference i 2010.
Den første kvindedag i Danmark blev holdt søndag d. 19. marts 1911, og avisen Socialdemokraten varmede op til dagen således: "Kan Mand og Hustru følges ad til Møderne, er det det bedste, og det vil de mangfoldige Steder kunne, naar Manden giver en lille Haandsrækning til Husarbejdet eller nøjes med at faa det lidt mere overfladisk gjort end ellers. Kan de ikke følges ad, fordi der er smaa Børn eller Syge, da maa det være Manden, der bliver hjemme."
I de 100 år der er gået siden de manende ord i Socialdemokraten har markeringen af 8. marts afspejlet kvindebevægelsens op- og nedture, brydninger og konflikter og de politiske vinde, der har blæst.
De seneste år er 8. marts i Danmark blevet markeret ved en mangfoldighed af arrangementer, og det er i den ånd, at en lang række 8. marts aktører er gået sammen for at koordinere et brag af en 100-års begivenhed i 2010. Der er allerede masser af konferencer, møder, aktioner og festligholdelse på tegnebrættet, og koordineringen skal sikre, at så mange som muligt kan deltage i så meget som muligt.
Kvinderådet har påtaget sig at koordinere planlægningen af de mange initiativer i København, og vi vil meget gerne i kontakt med alle, der har et 8. marts arrangement i støbeskeen. Vi vil også gerne vide, hvad der sker uden for København, så send gerne oplysninger om arrangementer til randi.theil@kvinderaad.dk
Lørdag d. 5. september fejrede De grønne pigespejdere deres 90-års fødselsdag med bl.a. forskellige aktiviteter på Holmen for 1300 pigespejdere - i strid blæst og med forbigående byger.
- I samarbejde med 10 unge kvinder fra FUNK havde vi arrangeret et Etnisk Marked med 8 - lettere flyvende- pavilloner, hvor pigespejderne kunne dufte til eksotiske krydderier, drikke varm tyrkisk æblethe lavet over bål, spise "lokum" (en tyrkisk lækkerbisken), få malet kunstfærdige mønstre på hånden med henna, prøve pakistanske kjoler, tørklæder og smykker eller få en lille teen-age-snak om alt mellem himmel og jord, fortæller frivillig leder Merete Emcken fra De grønne pigespejdere..
Desuden var der parallelt hermed pavilloner med oplysningsaktiviteter om De grønne pigespejderes samarbejde med pigespejderne i Zambia (HIV/AIDS-oplysning) og Belarus (lederuddannelse).
- Aktiviteterne var meget populære og velbesøgte. Pigerne var nysgerrige og ventede bl.a. tålmodigt på at få malet henna, men så var der tid til lidt pigesnak om "alt det fremmede" og det var i virkeligheden hele hensigten, siger Merete Emcken..
De unge kvinder fra FUNK var lettere forkomne oven på en udendørs spejderdag i blandet vind og vejr, men de har heldigvis mod på at fortsætte samarbejdet. Næste fælles projekt på tegnebrættet er et 3-timers uddannelsesmodul på De grønne pigespejderes lederkursus på Hotel Nyborg Strand til november med arbejdstitlen "Vi går også med tørklæde".
Nyhedsbrev nr. 65 juni 2009
Udgiver: Kvinderådet Oplag 150
Red. Randi Theil Nielsen Red.afs. 2.6.2009
ISSN nr. 1901-1466
I dette særnummer af Kvinderådets nyhedsbrev giver vi ordet til de kvindelige spidskandidater til Europa-Parlaments valget d. 7. juni. Vi har bedt kvindelige kandidater fra alle partier give et bud på deres ligestillingspolitiske mærkesager og spurgt, hvordan de ser på mulighederne for at bruge Europa-Parlamentet til at fremme ligestilling i Danmark.
Valget er en anledning til at stemme flere kvinder ind i Europa-Parlamentet, og kandidaternes svar kan forhåbentlig inspirere til, hvor krydset skal sættes.
Nyhedsbrevet er udgivet med økonomisk støtte fra Europa-Nævnet.
af Charlotte Antonsen, Venstre
Jeg vil benytte Europa-Parlamentet til at fremme ligestillingen i Europa. Men jeg håber også at hente inspiration til, hvordan vi kan give danske kvinder endnu bedre muligheder her i landet. Målet er, at få flere kvinder i topjobs, i bestyrelser og i de højeste politiske positioner.
Der er ingen tvivl om, at danske kvinder er ligestillede med mænd. Der er ingen love og ingen regler i Danmark, der undertrykker kvinder. Tværtimod. Vi har opbygget et velfærdssamfund, der giver 1 års barselsorlov til familien, som forældrene kan dele lige imellem sig, helt efter egne behov. Og unge danske kvinder er bedre uddannede end mænd. Det er enestående i Europa.
Sammenlignet med andre europæiske lande har danske kvinder det generelt set langt bedre. Vi har såvel den højeste erhvervsfrekvens som den laveste arbejdsløshed for kvinder. Og vi har et veludbygget børnepasningssystem, som er statsstøttet så prisen er overkommelig. Her er helt klart nogle fordele, som jeg gerne bidrager til at udbrede til andre europæiske kvinder.
Til gengæld er der lande, hvor det i højere grad er lykkedes for kvinder at nå toppen af samfundet. De lande vil jeg gerne lytte til og inspireres af.
Samarbejdet i EU drejer sig ikke alene om at lave fælles regler. Også gensidig inspiration og udveksling af erfaringer er et vigtig udbytte af vort EU-medlemsskab.
af Margrethe Auken, SF
Det er en kendsgerning, at EU-Parlamentet har været en afgørende drivkraft i forhold til, at Danmark har rykket sig på det ligestillingspolitiske felt igennem de seneste mange år.
EU spiller derfor en vigtig rolle i forhold til at fremme en række vigtige ligestillingspolitiske dagsordener:
SF vil bl.a. bruge sin indflydelse i EU til effektivt at bekæmpe salg af kvinder til prostitution.
Den omfattende handel med kvinder til sexindustrien i Europa og Danmark er et markant vidnesbyrd om, at en række kvinder lever i et slags retsløst parallelsamfund, hvor bagmændene og kunderne sætter rammerne for nogle ofte helt uhyrlige livsvilkår. Derfor er det centralt for SF, at indsatsen mod bagmændene skærpes og at fokus rettes mod efterspørgerne af købesex. Køberne medvirker til at skabe og fastholde et marked for den lukrative kriminalitetsform som menneskehandel er. Desuden skal ofrene hjælpes til et ordentligt liv og vi skal sikre beskyttelse af kvinder og børn ved efterforskning af de kyniske bagmænd.
Social, økonomisk og demokratisk ulighed bidrager i høj grad til, at menneskehandel og prostitution stortrives. Derfor er det nødvendigt at gribe mere grundlæggende fat om denne ulighed, hvis vi vil bekæmpe menneskehandel. Kampen mod global fattigdom skal også føres i EU.
I Danmark betragter vi en lang barselsorlov som en selvfølgelighed. Men sådan er det langt fra i resten af Europa. Da Parlamentet for nylig stemte om det såkaldte graviditetsdirektiv, der ville give alle kvinder i EU ret til minimum 20 ugers barselsorlov og mænd en ret til to ugers barsel. Ud af de 20 uger skal de seks holdes lige efter fødslen, da det er afgørende for barnets sundhed, at moderen får ro og tid til at amme barnet lige efter fødslen. Men direktivet led en krank skæbne, da forbedringer af kvinders og fædres rettigheder ikke er en selvfølge for alle grupper i Parlamentet. Kampen for at sikre EU's mødre og fædre bedre barselsvilkår er derfor stadig en nødvendig og vigtig kamp for SF i EU-Parlamentet.
af Hanne Dahl, Junibevægelsen
Generelt er det sådan, at EU faktisk har trukket Danmark i en positiv retning når det gælder ligestilling. Det er et af de punkter, hvor vi kan være glade for EU, også herhjemme. Desværre er der stadigt brug for en ligestillingsindsats, både på det konkrete og på det mere overordnede plan.
På det konkrete plan, er der masser af problemer at tage fat i, både af små og store ting. Eksempelvis har folkevalgte i Europa-Parlamentet, i modsætning til i Folketinget, endnu ikke mulighed for nogen form for barselsorlov. Muligvis fordi man aldrig havde forestillet sig at det skulle blive relevant. Der er jo også problemerne med, at vi stadigt har et stort og uforståeligt løngab mellem kønnene, ligesom den reelle ligestilling stadigt mangler på en lang række områder.
På det overordnede plan, handler det naturligvis stadigt om at få ændret folks opfattelse - således at ligestilling bliver en ganske naturlig ting. Desværre er det stadigt en meget påkrævet kamp. Et grelt eksempel stammer her fra Europa- Parlamentet. Her har formanden for vores udvalg for kvinders rettigheder og ligestilling siden 2004 været en meget konservativ og meget katolsk slovakisk parlamentariker ved navn Anna Zaborska. Hun er ikke just kendt for sine progressive synspunkter, men alligevel blev det trumfet igennem at hun skulle være formand for netop dette udvalg. Og det på trods af protester fra udvalgets andre medlemmer, samt ikke mindst fra den slovakiske kvindebevægelse. De mente nemlig ikke at hun for alvor gik ind for ligestilling. Den slags sager kan godt give dybe panderynker - for jeg mener ikke at ligestillingspolitik skal kunne ofres på de interne magtspils alter. Det skal også ses i sammenhæng med, at vi i stigende grad oplever, at visse kræfter, med religionen som undskyldning, søger at rulle udviklingen tilbage. Det sker eksempelvis når det gælder arbejdet med reproduktiv sundhed - ikke mindst i den tredje verden. Og det er jo helt forkert.
Mine "mærkesager" er: At der skal skabes bedre muligheder for ligestilling, både i EU og udenfor; at ligestilling skal gøres til noget naturligt; at ligestillingshensyn naturligvis også må tænkes ind i Unionens udviklingspolitik.
af Sofie Carsten Nielsen, Radikale Venstre
Mere end 41 pct. af de europæiske kvinder står uden for arbejdsmarkedet. På trods af, at pigerne er i overtal på flere og flere uddannelser. Når familier får børn, falder kvindernes beskæftigelse med 12 pct., mens mændenes stiger med 7 pct. Det er et ressourcespild af dimensioner!
Det skyldes bl.a., at der er alt for få daginstitutioner i EU. Desuden laver kvinderne mest husarbejde. De bruger gennemsnitligt 25 timer om ugen, mens mændene bruger under 8 timer. Det er primært kvinderne, der tager barsel. Og endelig er der lønnen. Når kvinder tjener 15 pct. mindre end mænd, vil det fortsat være kvinderne, der opgiver karrieren, går ned i tid og passer hjem og børn. Nogle kvinder fravælger simpelthen børnene. I Sydeuropa taler man direkte om en 'fødselsstrejke'. Betingelserne for børnefamilier er så ringe, at mange ikke får børn eller blot får ét enkelt. Det har vi som samfund ikke råd til.
Disse tal skriger på handling. Hvis jeg vælges til Europa-Parlamentet, vil ligestilling være en af mine helt centrale mærkesager. Jeg vil bl.a. arbejde for:
Europa-Parlamentets ligestillingsudvalg er med andre ord min drømmearbejdsplads. Derfra vil jeg kæmpe ligestillingssagen. Også for danske mænd og kvinder. EU har fungeret som løftestang for ligestilling i Danmark. Kun efter pres fra EU fik vi lov om ligeløn tilbage i 1970'erne og 80'erne. Og det krævede en EU-dom at få ændret loven, så danske gravide kvinder fik samme rettigheder som i de øvrige europæiske lande. I dag truer Kommissionen med en retssag, fordi den danske regering ikke vil oprette det videncenter for ligestilling, som EU's ligebehandlingsdirektiv kræver. Jeg tror, fortsat det er EU, vi skal sætte vores lid til på ligestillingsområdet. Og jeg mener, EU skal lovgive, hvis ikke medlemsstaterne rykker på de her områder - fordi ligestilling betaler sig. Vi skal nå en række beskæftigelses- og vækst mål i EU, det forudsætter at kvinderne er på arbejdsmarkedet og at der fødes flere børn. EU arbejder i øjeblikket for et højt niveau af grundlæggende rettigheder og kontinuerlige fremskridt for ligestillingen. Men hvis den udvikling skal fortsætte, kræver det, at de rigtige politikere vælges til Europa-Parlamentet d. 7. juni.
af Ditte Staun, Folkebevægelsen mod EU
I Folkebevægelsen synes vi, at ethvert internationalt samarbejde bør lade ligestilling indgå som et tværgående hensyn. Vi er dog bekymrede over flere ting, når det drejer sig om EU's nuværende og fremtidige indflydelse på ligestillingsspørgsmål.
For det første oplever vi et pres på den nordiske velfærdsmodel med sin solide offentlige sektor og velfungerende aftalemodel på arbejdsmarkedet. Denne model presses af en række direktiver og domme fra EU og af euroens såkaldte konvergenskrav, som udgør en spændetrøje - især nu i en krisetid. Nedskæringer i den offentlige service rammer altid kvinderne hårdest, både som ansatte og som brugere (fx børnepasning, sundhedssystemet og ældreforsorg)
For det andet bliver EU's regler til efter mindste fællesnævner. Hvis vi fx ser på retten til barsel, er der først og fremmest tankevækkende, at EU-landene ikke er kommet længere end et krav om 6 ugers barsel til kvinder. Derudover vil et stort tilbageskridt, hvis Sverige tvinges at opgive muligheden for, at forældre kan dele barselsorloven ved at halvere den daglige arbejdstid. Det skal være muligt for det enkelte land at lave forbedringer. Der jo også absurd, at end ikke medlemmer af EU-parlamentet har ret til barselsorlov (eller anden orlov)!
For det tredje er det vigtigt, at skelne mellem formel ligestilling og reel ligestilling. Formelt har vi fx. ligeløn i Danmark, men reelt underbetales kvinder. Vore skandinaviske naboer, Sverige og Norge, er godt stykke foran, når det gælder både formel og reel ligestilling - det skyldes ikke kun lovgivning men mindst lige så meget, at ligestillingsspørgsmål indgår som en naturlig del af den offentlige debat i langt højere grad end i langt de fleste EU-lande - herunder desværre også Danmark.
af Britta Thomsen, Socialdemokratiet
Ligestilling er en af mine absolutte mærkesager, og et område jeg har arbejdet meget med i Europa-Parlamentet de sidste fem år. Som medlem af parlamentets Udvalg for Kvinders rettigheder og ligestilling har jeg arbejdet med blandt andet kvinder og forskning, trafficing og kvinders repræsentation, og jeg har presset på for at få bedre barselsregler for kvinder og mænd i hele EU.
Faktum er, at var det ikke for EU, så det meget værre ud med ligestillingen i Danmark, end tilfældet er. Al ligestillingslovgivning i Danmark siden 1976 er kommet fra EU, så forestillingen om, at vi er foregangsland mht. ligestilling holder simpelthen ikke.
Lønforskellen mellem danske kvinder og mænd er på knap 18 procent, hvilket er højere end EU-gennemsnittet, og tilsvarende ligger vi også i den tunge ende, når det gælder kvinders repræsentation i bestyrelseslokalerne, på direktionsgangene og i forskningsverden. Det er beskæmmende.
Heldigvis tager man andre steder i EU ligestillingen mere alvorligt end her i Danmark, og via EU-samarbejdet kan det komme danske kvinder (og mænd) til gode. Europa-Parlamentet er nemlig på en række områder mere progressivt end det danske Folketing, og kvoter er eksempelvis ikke et fy-ord i min politiske gruppe i Parlamentet, den socialistiske gruppe.
Netop kvoter og positiv særbehandling til kvinder i nogle sammenhænge er jeg stærk tilhænger af. For vi opnår ikke reel og fuldstændig ligestilling, hvis vi ikke tager andre og skrappere midler i brug - det har de sidste 35 års ligestillingspolitik i Danmark jo vist os. Det er den kamp, jeg fortsat vil kæmpe, hvis jeg bliver genvalgt til Europa-Parlamentet; en kamp for at der på europæisk niveau bliver lavet lovgivning, der vil presse Danmark til i højere grad at tage ligestillingen alvorligt.
af Vicki Therkildsen, Kvinderådets styrelse
I samarbejde med Den Europæiske Kvindelobby, EWL, har Kvinderådet i forbindelse med parlamentsvalget iværksat en række aktiviteter - både for at gøre danskerne mere interesserede i det kommende valg og mere bevidste om, hvad der sker i EU på ligestillingsområdet.
"50/50" - ligestilling gennem lige repræsentation
Nobelpristagere, regeringsledere og MEP'er har med en underskrift signaleret, at de gerne ser flere spadseredragter i parlamentet til at supplere familiebilledet, som pt. udgøres af 64% habitter. Det sker i EWL's kampagne "50/50", hvor EWL på paneuropæisk plan har indsamlet underskrifter til fordel for et mere demokratisk Europaparlament - et parlament som repræsenterer lige mange kvinder som mænd. På nationalt niveau har Kvinderådet i Danmark suppleret underskriftsindsamlingen med signaturer gennem vores medlemsorganisationer, via vores hjemmeside og ved direkte opfordring ved offentlige møder. På nuværende tidspunkt har 269 danskere skrevet under. Det samme skuffende billede gør sig desværre gældende for kampagnen på paneuropæisk plan. Man kan naturligvis stadig være med til at markere, at man støtter op om et mere ligestillet styre i EU på hjemmesiden - http://www.5050democracy.eu/.
Hvilke partier prioriterer ligestilling op til parlamentsvalget?
Det er langt fra alle partier, som synes ligestilling er så væsentligt et politisk tema, at det skal være en del af valgprogrammet op til parlamentsvalget. Det kunne Kvinderådet konstatere, da vi indsamlede statistisk materiale til EWL. Vi har læst valgprogrammer og set på partiernes opstillingslister med kønsbriller på. Resultatet er indsendt til EWL, som indsamler lignende materiale fra alle de europæiske lande. Resultatet viser at de undersøgte danske partier (Socialdemokraterne, Venstre og Konservative) opstiller færre kvindelige kandidater i gennemsnit end de fleste andre europæiske lande. I gennemsnit stiller partierne med 30% kvindelige kandidater og ligger dermed på linje med lande som Cypern, Ungarn og Tjekkiet. Andre lande som Frankrig, Bulgarien og Finland har alle over 45% kvinder på deres opstillingslister. Undersøgelsen sammenligner også indholdet i partiernes program til valget - hele undersøgelsen kan læses på EWL's hjemmeside fra 21/5 2009 - http://www.womenlobby.org.
Skal danske mænd tvinges på barsel..?
Ja. Det kunne i hvert fald være blevet resultatet, hvis parlamentet havde vedtaget et direktiv om barsel på baggrund af Estrela Reporten. Reporten foreslog, at alle kvinder og mænd skulle på barsel i henholdsvis 20 og 12 uger. Dermed ville de danske barselsregler være blevet forbedret. Desværre blev forslaget sendt tilbage til det udvalg, der havde udarbejdet det. Parlamentet besluttede nemlig, at lade det nye parlament beslutte, om det er et forslag, de vil stå bag. Det betyder selvfølgelig at Kvinderådet og EWL vil lave rigtig meget lobbyarbejde for forslaget på europæisk og nationalt plan, når det nye parlament træder sammen.
Samme lobbyindsats fandt også sted, da EWL kunne konstatere, at det langt fra var alle danske MEP'er, som havde skrevet under på Eva-Britt Svenssons hensigtserklæring om at tage afstand fra vold mod kvinder. Efter henvendelse fra Kvinderådet fik vi dog en masse positive tilbagemeldinger om, at MEP'erne selvfølgelig havde til hensigt at skrive under.
af Pernille Frahm, Medlem af Europa Rådet, formand for Europa Rådets udvalg for lige rettigheder, tidligere medlem af Europa Parlamentets udvalg for borgerrettigheder
Når man kommer ind i Europa Rådets bygning i Strassburg får man en fornemmelse af Østeuropa før murens fald. Der er en slidt fornemmelse, og bygningen er i forfald. Europa Rådet fattes penge. Lige over kanalen - forbundet med over og underjordiske gange, ligger Europa Parlamentets bygning fra 1999. Her mangler til gengæld intet. Konkurrencen mellem de to institutioner mærkes i Europa Rådet, og seneste - med forfatningstraktaten og Charteret og Fundamentale rettigheder oplever flere aktører i Europa Rådet sig trængte.
Europa Rådet er en paneuropæisk organisation, der startede i 1949, og som omfatter alle europæiske lande bortset fra Belarus. Organisationen har sin tyngde i Den Europæiske menneskerettigheds Konvention (EMRK), som blev udarbejdet af den gruppe af vesteuropæiske lande, der efter afslutningen af 2. verdenskrig ville forsøge at genopbygge demokratiske institutioner og udbygge demokratiet i de europæiske stater.
En af de erfaringer, man havde gjort sig i Europa var, at demokrati ikke er tilstrækkeligt til at sikre borgerne mod overgreb, og at demokratiet kunne udarte således at et flertal endte med at sætte menneskerettigheder, restsikkerhed og demokrati ud af spillet.
Derfor skulle de europæiske demokratier fremover bygge på 3 ligeværdige søjler: Demokrati - forstået som flertparti-systemer og hemmelige frie valg, retssikkerhed og menneskerettigheder. Og for at sikre de 3 søjler udarbejdede man en mellemstatslig forpligtende konvention med en dertil knyttet domstol - menneskerettighedsdomstolen i Strassburg.
Dermed fik man opbygget den stærkeste sikring af individets rettigheder overfor staten, som vi nogensinde har haft. Det er forsøgt efterlignet i mange verdensdele, men foreløbigt er EMRK den stærkeste garanti for mindretal og individer, vi har.
PÅ en lang række områder har EU gennem lovgivning løftet fx ligestillingen i Danmark. Gennem bestemmelser om ligebehandling og lige løn for lige arbejde og rettigheder under barsel har en række direktiver betydet, at danske kvindeorganisationer og fagforeninger kunne stille krav og gennemføre reelle forbedringer. De kollektive rettigheder sikres gennem statslig og overstatslig lovgivning. Men hvis det gælder om individuelle rettigheder, som krænkes af manglende ligestilling, er det Europa Rådet og Strassburg, man skal anvende. For selvom EU har antaget flere og flere af en stats beføjelser, har man ikke påtaget sig forpligtelser, der svarer til dem, som de enkelte lande har påtaget sig gennem Europa Rådet. EU forpligter sig så at sige overfor sig selv, mens landene i Europa Rådet forpligter sig overfor hinanden. I EU's charter for fundamentale rettigheder står det da også i afslutningen af flere af paragrafferne: "..i overensstemmelse med national lovgivning og praksis." Hermed understreges det, at systemet forpligter sig overfor sig selv, og at medlemsstaterne på en række områder ikke forpligtes længere, end staterne selv ønsker. I Europa Rådet går man videre. Det er Staterne, der påtager sig pligten til at begrænse sin egen magt i respekt for den enkeltes menneskerettigheder og retsstaten ved at afgive suverænitet til hinanden gennem Europa Rådet og ikke mindst til Menneskerettighedsdomstolen.
Derfor er det vigtigt, at de to systemer ikke bliver hinandens konkurrenter, men at EU bruger Europa Rådets institutioner til at styrke borgernes menneskerettigheder og retsstaten. Ligeledes er det vigtigt, at EU snart fremkommer med en model, som kan sikre, at EU sideløbende med at organisationen får beføjelser, der normalt ligger i en stat, opbygger et system, der gør, at EU er forpligtet overfor borgernes rettigheder på minimum samme niveau, som Europa Rådets lande er det.
Mens EU er det bedste værktøj til at sikre en minimums standard, der gennem lovgivningen kan sikre kollektive rettigheder, er det forsat Europa Rådet, der er den stærkeste forsvarer af individets rettigheder. Når Europa Rådet går i gang med at udarbejde en ny konvention om vold mod kvinder - herunder vold i hjemmet, kommer det til at forpligte alle EU's medlemsstater og de øvrige europæiske lande til at tage spørgsmålet alvorligt i deres egen lovgivning, og menneskerettigheds domstolen vil følge op på konventionen i takt med at Europa Rådets lande har ratificeret konventionen. EU vil blive forpligtet gennem sine medlemsstaters forpligtelse, men langt bedre var det, hvis EU som organisation selv var forpligtet på samme måde, som de enkelte stater. Kombinationen af arbejdet i de to systemer, giver en stor fordel for ligestillingen, men det forudsætter, at den nuværende tendens til konkurrence mellem organisationerne afløses af et stærkt samarbejde til fordel for borgerne i hele Europa OG i EU.
Nyhedsbrev nr. 64 marts 2009
Udgiver: Kvinderådet Oplag 150
Red. Randi Theil Nielsen Red.afs. 5.3.2009
ISSN nr. 1901-1466
Ved 8. marts i år har Kvinderådet fokus på prostitution og handel med kvinder. Kvinderådet er med i 8. martsinitiativet, der samler en lang række organisationer bag kravet om et forbud mod sexkøb.
DEMONSTRATION, fra Rådhuspladsen, København kl. 14.00
Demonstration med fokus på handel med kvinder og et krav om forbud mod sexkøb. Taler ved Pernille Rosenkrantz-Theil, Villy Søvndal (SF), Marion Pedersen (V) og Hanne Helth (8. martsinitiativet).
Efter demonstrationen er der workshop, foredrag samt cafe og musik i Lille Vega, Enghavevej 40.
Her er Kvinderådet vært ved en inspirations workshop om handel med kvinder til prostitution. Vi har inviteret gæster udefra, der kan bidrage med nye ideer til den danske indsats mod kvindehandel. Det er dels Denise Marshall, direktør for den engelske organisation POPPY, der hjælper handlede kvinder i England og sætter problemerne på dagsordenen. Denise Marshall taler om samarbejde med politiet, erstatninger til kvinderne, kvindernes muligheder for at blive i England og meget mere. Liz Law fra Den Europæiske Kvindelobby vil ligeledes tale om handel med kvinder til prostitution og prostitutionen i sig selv set ud fra lobbyens synsvinkel.
mere info om 8. marts arrangementer http://www.8marts.dk/ http://www.kvinderaadet.dk/ http://www.kvinfo.dk/
Kontakt elsine.espensen@kvinderaad.dk for mere information.
I en ny undersøgelse foretaget af Als Research for Københavns Kommune, kortlægges de sociale forhold blandt isolerede kvinder med anden etnisk baggrund i København. Undersøgelsen konkluderer, at kommunen har meget svært ved at rumme kvinderne og deres omfattende problemkomplekser. Denne gruppe kvinder tabes i prioriteringen af beskæftigelse og selvforsørgelse på bekostning af den sociale indsats.
Kvindernes sociale forhold og livsvilkår
Hverdagen for gruppen af isolerede kvinder med anden etnisk baggrund er i høj grad præget af at overleve og af at holde familierne kørende. De fleste kvinder er eneansvarlige for og ene-omsorgsgivere i deres familier. Man kan sige, at de er enlige mødre - med eller uden mænd. Kendetegnende for kvinderne er en udsathed på alle klassiske marginaliseringsparametre: ingen tilknytning til arbejdsmarkedet, psykiske og fysiske helbredsproblemer, manglende socialt netværk, svære økonomiske kår, manglende danskkundskaber, manglende viden om og tilknytning til det danske samfund og familieproblemer.
Forholdet til kommunen: Mistillid og frygt
Endnu et fællestræk ved kvinderne er deres oplevelse af kommunen: de fleste er enten skrækslagne eller dybt frustrerede over mødet. Kommunen har meget svært ved at rumme kvinderne, der ikke er systemvante og -kompetente. De har meget svært ved at gennemskue det offentlige system og deres egen placering heri. De føler sig ikke set og hørt, og de oplever mødet med kommunen som ydmygende og umyndiggørende. Deres udsathed kræver et system, hvor der er tid, ressourcer og overskud til at møde det enkelte menneske, og det har kommunen vanskeligt ved at levere.
En markant problemstilling i kvindernes møde med kommunen omhandler opdelingen af socialområdet og beskæftigelses-/integrationsområdet. Kvindernes behov og problemer er i så overvejende grad sociale, at det vanskeligt kan adskilles fra eller underordnes kravet om beskæftigelse og selvforsørgelse. Jobcenteret er ofte kvindernes eneste kontakt til kommunen. Sammenholdt med at koordineringen mellem Jobcenteret og kommunens øvrige instanser ofte er ikke-eksisterende, tabes denne gruppe kvinder imellem forvaltningerne og får ikke den påkrævede hjælp.
Hvad kan der gøres?
At bryde den sociale isolation og marginalisering kræver først og fremmest en øget social indsats og dernæst en erkendelse af, at marginaliseringen og dens konsekvenser smitter. Problemer og løsninger må således inkludere kvindernes familier og deres samlede problemkompleks. Det kræver en helhedsorienteret indsats, hvor succeskriterierne tilpasses kvindernes faktiske tilstand og tilværelse. Det er for manges vedkommende de helt basale hverdagsbehov, der skal adresseres, og det forudsætter en støtte, som kvinderne i dag hverken får i kommunen eller hjemmefra.
Det tilbyder til gengæld Integrationshuset Kringlebakken og FAKTI (Foreningen af kvinder til fremme af integration) i Københavns Nordvest og Indvandrerkvindecentret på Nørrebro. Alle tre steder er godt besøgt af etniske minoritets kvinder. Her kommer mange socialt isolerede kvinder og deltager i danskundervisning, mor/barn kurser, motion, syning, lektiehjælp, jobsøgningskurser, får rådgivning, socialt samvær og meget andet. FAKTI, Indvandrerkvindecentret og Kringlebakken nævnes i rapporten af Als Research som nogle af de få steder, der virker. De har god kontakt til den gruppe kvinder, der omtales i rapporten og formår at møde kvindernes behov ud fra et helhedsorienteret syn. Det paradoksale er at alle tre huse har store problemer med at få finansieret deres projekter og aktiviteter. Det betyder, at medarbejderne bruger meget tid på fundraising og på at banke på døre på Københavns Rådhus og Christiansborg. Tid, de kun har i begrænset omfang, da det i forvejen er svært at få midler til almindelig løn og driftsomkostninger. Københavns kommune støtter via bl.a. §18 midlerne alle tre huse, men hverken Kringlebakken eller Indvandrerkvindecentret har hele deres finansiering for 2009 på plads, og fælles for dem og FAKTI er, at fremtiden ser meget usikker ud. Finansieringen for 2010 og fremadrettet er langtfra sikret. Det skaber stor frustration og bekymring både blandt medarbejderne, de frivillige og ikke mindst de kvinder, som har glæde af husenes aktiviteter.
Als Researchs rapport kommer på et kærkomment tidspunkt. Forhåbentlig kan den være med til at skabe opmærksomhed om den store værdi af det arbejde som Indvandrerkvindecentret, FAKTI og Kringlebakken gør for isolerede etniske minoritetskvinder og de behov, husene imødekommer med deres aktiviteter. Kvinderådet ønsker at skabe opmærksomhed om husenes trængte økonomiske situation. Gennem vores projekter samarbejder Kvinderådet med husene og kender til deres uundværlige arbejde for kvinder med etnisk minoritets baggrund.
Rapporten Socialt isolerede kvinder med anden etnisk baggrund i Københavns Kommune (2008) kan downloades på http://www.alsresearch.dk/ eller bestilles hos Socialforvaltningen, Københavns Kommune.
Læs mere om husene på: http://www.indvandrerkvindecentret.dk/, http://www.fakti.dk/, http://www.kringlebakken.dk/
Kvinderådgivningen under Kvinderådet er udvidet med to nye rådgivningssprog, så der nu kan rådgives på 9 sprog: Dansk, engelsk, fransk, arabisk, kurdisk-Sorani, somalisk, swahili og de to filippinske hovedsprog tagalog og visayan.
Socialrådgiver Khadija Farah, der taler dansk, engelsk, somalisk og swahili, har siden november været ansat i Kvinderådgivningen tre timer ugentligt på onsdage.
På initiativ af den filippinske kvindeforening Babaylan er der etableret filippinsk rådgivning til de mange filippinske au pairs. En frivillig fra Babaylan, Filomenita Høgsholm, rådgiver i Kvinderådgivningen hver onsdag.
Kvinderådgivningen har åbent for telefonisk rådgivning mandage fra 10 - 13 og onsdage fra 17 - 20 på tlf. 70 20 49 09. Rådgivning med personligt fremmøde kan aftales med rådgiver Kurda Yar tlf. 33 32 26 32.
Kvinderådet har sagt ja til at være dansk partner i den komponent, der specielt handler om kvinders politiske deltagelse. Vi har 100 års erfaring at byde ind med, når det drejer sig om kvinders deltagelse i politik. De marokkanske kvindeorganisationer har masser af erfaringer med at lave kampagner. De har kæmpet for - og opnået - store ændringer af kvinders rettigheder i familien. Men de står samtidig med nogle enorme udfordringer: 70 % af kvinderne på landet er analfabeter, de sociale forskelle er enorme, fattigdommen udbredt, patriarkatet er solidt grundfæstet, og kvinders politiske repræsentation er meget lav.
Det partnerskab, der nu er i støbeskeen, har to ben. For det første vil Kvinderådet tilbyde de marokkanske organisationer et dansk netværk af kvindelige politikere og andre videnspersoner, som skal stille deres erfaringer til rådighed og være med til at udvikle 'best practices' for kvinder i politik. Vi regner med at have netværket parat efter kommunalvalget i november, så danske og marokkanske politikere kan mødes til seminar i begyndelsen af 2010. For det andet vil vi bruge partnerskabet til at styrke indsatsen for kvinder med etnisk minoritetsbaggrund i Danmark. Vi vil lade os inspirere af de marokkanske organisationers kampagnestrategier, og vi håber at kunne indgå et konkret samarbejde om træningskurser for danske kvinder med arabisk baggrund, der gerne vil være aktive i politik.
Partnerskabet blev søsat officielt ved en reception i Marokkos hovedstad Rabat d. 20. februar. Her talte bl.a. den danske ambassadør i Marokko, Anne-Marie Esper Larsen.
Kvinderådet vil gerne i kontakt med såvel kommunalpolitikere som folketingspolitikere, der vil indgå i et netværk med fokus på dialog med kvindelige, marokkanske politikere. Interesserede bedes kontakte Randi Theil Nielsen - ring 33 12 80 87 eller send en mail til randi.theil@kvinderaad.dk
Til sommer skal den danske regerings rapport om ligestilling behandles i FNs CEDAW komite - det er den komite, der følger staternes overholdelse af FNs Kvindekonvention.
Rapporten samt bilag med NGO kommentarer er tilgængelig på http://www.kvinderaadet.dk/ - og her kan man også finde komiteens uddybende spørgsmål til den danske rapport.
Hjemmesiden ditforhold.dk, som er en del af indsatsen, lanceres d. 11. marts 2009.
Hjemmesiden er målrettet de 14-24-årige samt deres forældre og pårørende. På hjemmesiden samles viden og rådgivning om området, og der er links til en rådgivningslinje og brevkasse.
I lanceringsperioden samarbejder vi med SKUM, som er DR's chatrum for unge. Her kan de unge debattere kærestevold med hinanden og med et udvalg af eksperter.
På ditforhold.dk kan man bl.a. læse om
Indsatsen er bl.a. sket på baggrund af ønsker fra piger og drenge i forbindelse med udgivelsen af undersøgelsen "Unge og kærestevold i Danmark" (Statens Institut for Folkesundhed, 2008) samt anbefalingerne fra ligestillingsministerens ungepanel, som i 2008 drøftede relevante initiativer mod kærestevold.
Indsatsen er gennemført i et samarbejde med Ligestillingsafdelingen, Børn og Unge i Voldsramte Familier og LOKK. Konsulent i voldsforebyggelse for kvinder og børn, Chris Poole har skrevet de fleste tekster til hjemmesiden.
Seminar:
Hvordan har ligestillingen det i EU?
Hvordan ser det ud med ligestillingen i EU's organer? Hvilket arbejde gøres der for at skabe et mere ligestillet europæisk samarbejde? Hvad kan vi selv gøre for at fremme ligestillingen? Oplæg ved Martine Levy, vicepræsident i Den Europæiske Kvindelobby (afholdes på engelsk).
Hvad gør EU for at fremme ligestillingen i medlemslandene - og virker det?
Et historisk blik på EU's betydning for ligestillingsarbejdet i Europa og i Norden. Nogle mener at EU er en løftestang for ligestilling - andre at EU hæmmer det nationale ligestillingsarbejde. Hvad er op og ned på EU's ligestillingsarbejde? Oplæg ved Jytte Larsen, ligestillingsforsker fra Kvinfo.
Ligestilling og mangfoldighed - en demokratisk nødvendighed?
Oplæg ved Rikke Andreassen, debattør og lektor ved Malmø Universitet.
Stem om ligestilling
Hvad vil de danske EU-parlamentarikere i forhold til ligestilling? Britta Thomsen (S), Hanne Dahl (J), Sofie Carsten Nielsen (R) og Louise Feilberg (V) er spidskandidater eller højt placerede på valglisten til EU-parlamentsvalget i juni 2009. De præsenterer deres holdninger til ligestilling og debatterer, hvordan EU-Parlamentet kan komme videre med ligestillingsarbejdet.
Pris: 100 kr. inkl. frokost og kaffe med kage.
Arrangør: DEO i samarbejde med Kvinderådet og Kvinfo.
Kønsopfattelse og tabu blandt etniske minoriteter.
Kristina Aamand er uddannet socialrådgiver, sygeplejerske og underviser. Kristina Aamand har gennem en årrække arbejdet på Rigshospitalet, Center for Voldtægtsofre, med etniske minoriteter og seksuelle overgreb. Har udgivet bogen 'mødom på mode' 2007 Gyldendal, om traditioner og tabu blandt muslimske etniske minoriteter i Danmark. Nomineret til weekendavisens litteraturpris 2007. Modtog HK´s integrationspris 2008. Kristina er også klummeskribent på Metroxpress og arbejder i dag som selvstændig konsulent. Hun er født i Danmark af en dansk mor og en palæstinensisk far.
Vi ses i Tranquebar Rejseboghandel, Borgergade 14, 1300 København K
Onsdag den 29. april kl. 18.30 - 20.30Nyhedsbrev nr. 63 december 2008
Udgiver: Kvinderådet Oplag 150
Red. Randi Theil Nielsen Red.afs. 17-12-2008
ISSN nr. 1901-1466
For ikke at stresse vores kære læsere i en travl tid har vi begrænset indholdet til det mest nødvendige. God jul og godt nytår til alle.
Der er kransekage og kildevand, når Kvinderådet traditionen tro inviterer medlemsorganisationerne til nytårskur på Christiansborg. Mød politikerne og giv din mening til kende.
Vi har bedt ligestillingsordførerne give deres bud på, hvordan det statslige ligestillings set-up kan forbedres. Er der brug for et ligestillingsombud? Hvordan går det med mainstreaming af lovforslag? Kan vi styrke samarbejdet om ligestillingspolitikken?
2009 er valgår, i juni gælder det Europa-parlamentet og i november kommunalvalget. Det giver anledning til at drøfte lige repræsentation med politikerne. Hvordan får vi flere kvinder i politik, i virksomhedsbestyrelser og i forskningsverdenen?
Medlemsorganisationerne er velkomne til at diskutere deres særlige mærkesager med politikerne.
Tilmelding til kvr@kvinderaad.dk eller tlf. 33 12 80 87 senest fredag d. 16. januar
Mødet er for medlemsorganisationer og støttemedlemmer.
Tid & Sted: Socialdemokraternes gruppeværelse på Christiansborg torsdag d. 22. januar 2009 kl. 16.00 - 18.00
Mumtaz Khan, som netop har fået tildelt Integrationsministeriets ildsjælepris, er en af initiativtagerne bag dannelsen af en ny forening i Odense. Foreningen hedder Pakistansk Kvindeforening i Odense og så dagens lys den 3. oktober, da 50 kvinder fra Odense med pakistansk baggrund samledes til den stiftende generalforsamling.
Foreningens formål er at fremme integrationen og give kvinder muligheder for at deltage i aktiviteter de ellers ikke ville have mulighed for. Et af de mere konkrete emner foreningen ønsker at arbejde for, er at forbedre forholdene omkring de praktiske foranstaltninger ved dødsfald og begravelse af mennesker, der følger muslimske skikke og traditioner. En af planerne er også at lave en foredragsrække om bl.a. sund kost og forebyggelse af diabetes og selvfølgelig særlige aktiviteter for pigegruppen.
På rekord tid har foreningen fået 110 medlemmer, alle kvinder fra Odense med pakistansk baggrund. Rygtet har spredt sig fra mund til mund, og på blot to uger fordobledes medlemstallet til stor glæde for initiativtagerne, men også til stor overraskelse. De så et behov for at give kvinder mulighed for at være mere aktive, men at behovet er så stort som det tilsyneladende er, kommer alligevel bag på dem. En anden positiv overraskelse iflg. Mumtaz Khan er, at over halvdelen af medlemmerne er unge piger fra ca. 18 års alderen og opefter. At de unge piger og yngre kvinder også har et ønske om at blive organiseret i en forening, havde initiativtagerne ikke regnet med, og slet ikke at de slår sig sammen med den ældre generation. Derfor er de glade for at have fået to unge kvinder med i bestyrelsen til at repræsentere de yngre medlemmer.
Foreningen har fået støtte fra Kvinderådets pulje til at afholde stiftende generalforsamling og fest for at fejre begivenheden. Initiativtagerne bag foreningen havde på forhånd udarbejdet et forslag til vedtægter som blev vedtaget på den stiftende generalforsamling, hvor også bestyrelsen blev valgt og forkvinden udpeget, initiativtageren og ildsjælen Mumtaz Khan.
Festen blev holdt den 17. oktober med pomp og pragt på H.C. Andersen skolen. Menuen stod på buffet fra indisk restaurant og hjemmebagt kage. For at få lidt indtægter blev der solgt drikkelse, og de unge medlemmer stod for underholdningen - dans, sang og teater plus konkurrence med gaver. En konkurrence gik ud på at parodiere et modeshow, den vandt forkvinden.
Efter en vellykket generalforsamling og fest begynder arbejdet på at sætte de forskellige aktiviteter i gang og byde den stadige strøm af nye medlemmer velkommen. En succesfuld start for foreningen som vi fortsat støtter og glæder os til at samarbejde med.
Indstillingen kommer fra ligestillingsudvalget i DJ. Udvalget mener, at det halter med ligestillingen og har tidligere foreslået hovedbestyrelsen at få lavet en undersøgelse af arbejdsgange og -vaner i det politiske arbejde.
Forslaget vil kræve ændringer af forbundets love, og det skal derfor vedtages blandt medlemmerne på delegeretmødet.
Kvindelige journalister tjener i gennemsnit 2000 kroner mindre end deres mandlige kolleger og har svært ved at avancere til lederstillinger. Det er en af årsagerne til, at udvalget gerne vil have, at forbundet i højere grad skal signalere ligestilling i sit politiske organ. Et andet er, at mange unge kvinder bliver valgt ind i hovedbestyrelsen, de bliver bare ikke siddende i modsætning til deres mandlige - ofte ældre - kolleger.
Hvis forslaget om kønskvotering vedtages på delegeretmødet 2009, vil det tidligst komme til at gælde fra 2011.Dansk Magisterforening har udnævnt en række ligestillingsambassadører. Det er et led i DMs handlingsplan for ligeløn, som skal bidrage til ligestilling på det akademiske arbejdsmarked med særlig fokus på ligeløn.
Ambassadørerne er tillidsrepræsentanter, og de skal gennem tillidsrepræsentantuddannelsen og netværk med andre tillidsrepræsentanter udbrede erfaringer og viden om, hvordan man kan fremme ligestilling. Et af de områder, som ligestillingsambassadørerne peger på, er fordelingen af barsel mellem kvinder og mænd. - Når kvinder kommer tilbage på arbejde efter barsel, vil lederne ofte gerne lige se dem an i en periode, før lønforhandlinger kommer på tale, siger ligestillingsambassadør Margit Johansen til Magisterbladet.
FL netværket er et netværk for kvinder med baggrund i fagbevægelsen, men åbent for alle. I foråret 2009 sætter netværket gennem en seminarrække fokus på muligheder og barrierer i den kommunale ligestillingspolitik. Emnerne spænder vidt, det handler både om lige repræsentation i kommunalbestyrelserne og om hvordan man i praksis kan fremme ligestilling i kommunerne.
Der holdes i alt 9 seminarer - til det sidste seminar inviteres pressen samt alle de kvindelige borgmestre. "Det kunne lyde stort, men det er det ikke", som der står i programmet. Samtlige kvindelige borgmestre kan sagtens være i et mindre mødelokale.
Se hele programmet på http://www.kvinderaadet.dk/ under arrangementer.
Pris for seminarrækken er 9.750 kr. Man tilmelder sig gennem sin fagforening/forbund. Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til pih@danskmetal.dk
Kvinderådet har i efteråret fået ny hjemmeside, og samtidig er Kvinderådgivningens og Voldsobservatoriets hjemmesider blevet designet, så de tre hjemmesider nu fremtræder med et ensartet grafisk udtryk.
Vi synes selv, designet er flot. Og vi tror, siderne er blevet lettere at finde rundt i. Det var i hvert fald hensigten. Men hvad synes vores brugere? Kan du finde det, du leder efter? Virker sidernes opbygning hensigtsmæssig? Går du tit forgæves efter oplysninger på siderne?
Vi vil meget gerne have reaktioner fra vores brugere - selv rå og ubønhørlig kritik vil vi modtage i en positiv ånd, for det er sikkert ment godt.
Et af de meget værdiladede emner indenfor ligestillings diskussionerne er prostitution. Er der tale om frisættelse af kvinders seksualitet? Hvor frit er kvindernes valg? Hvor store er de fysiske og psykiske skadevirkninger ved prostitution? Og hvem har magten i forholdet - kunderne eller den prostituerede? Det er nogle af de emner, der ofte diskuteres. I år har der været mange konferencer om netop prostitution.
En af de mere bizarre af slagsen afholdt Københavns Universitet, Center for Seksualitetsforskning, Sociologisk Institut. Her havde man over to fulde dage inviteret lutter oplægsholdere, der er imod et forbud mod sexkøb til at "afprøve de ofte fremførte argumenter for kriminalisering af købesex i Danmark". Det kan vist kun have været arrangørerne af konferencen, der kan have været spændte på udfaldet. Som sagt havde man med vilje kun ønsket at give taletid til i alt 17 fortalere mod et sexkøbsforbud. Det var først midt på anden dagen af konferencen at nogle af de argumenter, vi bl.a. har i Kvinderådet for et forbud mod sexkøb blev gengivet på en så lødig måde, at man kunne genkende dem. En skam at man på universitetsplan ikke havde valgt at invitere oplægsholdere fra begge sider af debatten, så der havde kunnet udspinde sig en reel afprøvning af argumenter - for vores argumenter kunne vi som sagt kun genkende en eneste gang.
Kvinderådets holdning er stadig, at vi gerne så det svenske og nu også norske forbud mod sexkøb indført i Danmark - vel at mærke sammen med en øget social og uddannelsesmæssig indsats på området. Andre tiltag såsom gældslettelse til kvinderne kunne vi også tænke os blev overvejet. En tidligere undersøgelse har vist, at netop gæld er noget der får mange af kvinderne til at starte i prostitution og fastholder kvinderne i prostitutionen. Kvinderådet kan ikke se, at prostitution er noget der bringer os tættere på et ligestillet samfund.
I oktober holdt NIKK (Nordisk Institut for kundskab om køn) en stor konference "Prostitution i Norden" i Stockholm hvor forskere fra de nordiske lande talte om deres inputs til det samlede projekt. Formålet med hele projektet har været at beskrive, belyse og analysere prostitution og handel med mennesker til seksuelle formål i Norden. Projektet blev startet for at skabe et fælles vidensgrundlag i de nordiske lande ud fra et ligestillingsperspektiv. Hvorvidt dette er lykkedes og hvor meget nyt, der er kommet ud af forskningsprojektet, var ikke helt klart efter de to dages konference.
Men selve den korte konferencerapport kan både læses og bestilles gratis på Nordisk Ministerråds hjemmeside http://www.norden.org/ under publikationer og videre under ligestilling.
De længere forskningsrapporter vil blive lagt ud på NIKKs hjemmeside http://www.nikk.uio.no/.
To bøger med interviews med prostituerede er netop udkommet. Den ene "Ingen må vide det - Tolv kvinder fortæller om et liv i prostitution" er udgivet af Servicestyrelsen og kan downloades eller bestilles gratis på www.servicestyrelsen.dk/udgivelser. Reden, København har netop udgivet bogen "Absolut allerdejligste solskinspiger", hvor journalist Ulrikke Moustgaard interviewer 9 kvinder, der har det til fælles, at de sælger eller har solgt seksuelle ydelser. Bogen der koster kr. 199,- excl. forsendelse kan bestilles ved henvendelse til anni-poulsen@reden.dk.
I medierne beskrives filippinske au pairs ofte som underdanige, fattige og uden uddannelse. Årsagen til at de i stigende grad søger til Danmark forklares ved, at fattigdom driver dem til at forlade familien i Filippinerne, så de kan tjene penge og sende hjem. Vi hører også ofte historier om filippinske au pairs, der er blevet udnyttet og misbrugt af deres værtsfamilier.
Dette mediebillede af de filippinske au pairs giver selvsagt ikke et nuanceret og oprigtig billede af de filippinske au pairs virkelige virkelighed. Derfor var temaet på kvinderådets sidste cafe- og debatmøde i december filippinske au pairs i Danmark. Under overskriften "De omstridte nye medie darlings? Au pairs i Danmark, hvorfor og hvordan" - aflivede Filomenita Mongaya Høgsholm myter om filippinske au pairs motiver for opholdet i Danmark og Europa.. En virkelighed Filomenita kender til gennem sit virke i den filippinske kvindeforening Babaylan Denmark, der afholder orienterings kurser for filippinske au pair kvinder for at forberede dem på livet og arbejdet i Danmark.
Iflg. Filomenita Mongaya Høgsholm søger mange rigtignok til udlandet pga fattigdom. Der er dog også andre årsager. De fleste au pairs har gode uddannelser, men drømmejobbet kan være svært at få i Filippinerne, og au pair opholdet giver ikke kun en bedre løn end i hjemlandet, det kan også være springbrættet til at komme videre med karrieren i udlandet. Andre igen drives af nysgerrighed og eventyrlyst, og for kvinderne især giver au pair jobbet i udlandet mulighed for selvrealisering. Mange bliver også inspireret af andre au pairs via internettet, og sidst men ikke mindst er det relativt nemt at få visum som au pair i Danmark.
Sidstnævnte giver nogle problemer. Historierne om filippinske au pairs, der er blevet udnyttet og misbrugt som billig arbejdskraft og 'tjenestepige', har skabt røre i Filippinerne, og den filippinske regering har forbudt udrejse som au pair. Da det fortsat er nemt at få visum til Danmark som au pair, benytter mange sig heraf. Det udnytter embedsmænd, der mod bestikkelse ser bort fra reglen og tillader filippinske au pairs udrejse. Vel ankommet til Europa opstår et andet problem. Mange lande, herunder Danmark, har ingen bilaterale aftaler med Filippinerne. Det betyder, at au pairs kan risikere at stå i situationer, hvor de ingen rettigheder og beskyttelse har fra myndighederne.
Udnyttelsen af au pairs som billig arbejdskraft kan iflg. Filomenita ske, fordi det er tabubelagt at have ansat en filippinsk au pair. Der er generelt en modstand imod ideen om at have ansat en 'hushjælp', og det er problematisk. Det er som om den oprindelige ide med au pair ordningen er glemt. Au pair betyder 'På lige fod' og er tænkt som en kultur- og sprogudvekslings rejse, dvs. en au pair er ikke ensbetydende med billig arbejdskraft eller en 'tjenestepige'. Hun/han bør være ansat under rimelige arbejds- og lønforhold som alle andre.
At vi i Danmark udnytter unge kvinder fra 3. verdenslande er jo netop det ry, vi ikke ønsker. En revurdering af au pair ordningen er da også anmodningen fra Filomenita, men det kræver at vi åbent erkender, at vi i Danmark ansætter folk til at hjælpe os i hjemmet. Det kræver også, at billedet af en filippinsk au pair som en stakkels, fattig, uuddannet kvinde bliver mere virkelighedstro, og skildrer kvinderne som de oftest ressourcestærke kvinder de er. Kort sagt en åben debat, der anerkender au pairs uddannelses- og arbejdserfaring, deres bevæggrunde for at tage til Danmark, og især deres arbejdsbetingelser og vilkår hos værtsfamilierne i Danmark og sidstnævntes forpligtelser og ansvar.
The Fund for Dialogue and Cooperation on Women's Rights administreres af KVINFO og støtter dansk-arabiske samarbejdsprojekter med fokus på kvinders rettigheder i Mellemøsten og Nordafrika (MENA).
Puljens overordnede formål er at støtte dialog, erfaringsudveksling og samarbejde mellem civilsamfundsaktører i Danmark og i MENA regionen samt at styrke kvinders rettigheder og placering i samfundet. Under dette formål kan der ydes støtte til så forskellige aktiviteter som seminarer, workshops, twinning, kapacitetsopbygning, kulturel udveksling, fortalervirksomhed og meget andet.
Der er stadig penge tilbage i fonden og ansøgninger kan i foråret 2009 indsendes løbende.
Læs mere om puljen og KVINFOs arbejde i Mellemøsten på http://www.kvinfo.dk/ eller kontakt Anne Nybo på anne.nybo@kvinfo.dk eller +45 33 13 50 88.Voldsobservatoriet i Kvinderådet havde i november besøg af en delegation fra det europæiske voldsobservatorium under EWL. 5 kvinder fra Kroatien, Island, Finland, Polen og Italien var på intensiv inspirationstur. De besøgte Servicestyrelsens Udsatteenhed, Krisecentret i Lyngby-Tårbæk, Kvinderådet, Dialog mod Vold og Rigshospitalets center for voldtægtsofre. Karin Helweg-Larsen, Statens Institut for Folkesundhed, lagde privat hjem til en arbejdsfrokost, hvor vi udvekslede erfaringer fra de enkelte lande.
Arrangementet starter på Københavns Rådhusplads søndag d. 8. marts kl. 14, og fra kl. 16 vil der være debat, mad og musik i Lille Vega på Vesterbro.
Organisationerne bag initiativet har brug for økonomisk støtte til lokaleleje, musik og hvad der hører til et stort arrangement. Derfor vil alle bidrag blive modtaget med taknemmelighed. Beløb kan indsættes på konto 6610 4776060 (Eik Bank). Husk at skrive i meddelelsesfeltet hvem pengene er fra.
Men så var det, at vi lige fik nærlæst afslaget: "Begrundelsen for afslaget er primært, at projektet ikke er omfattet af puljens formål, da målgruppen ikke er særligt truede mennesker i samfundet eller mennesker i en svær livssituation".
Dette glade julebudskab vil vi skrive os bag ørerne. Hvor er det smukt. Sorg er til glæde vendt med en enkel formulering. Det var ikke os, der havde skrevet en dårlig ansøgning. Det var simpelthen virkeligheden, vi havde taget fejl af. Ikke andet. Og virkeligheden er som bekendt ikke en entydig størrelse. Det kommer an på øjet, der ser. Eller sagt på en anden måde, hvem der har magten til at definere den. Oh, I kvinder, hold op med at pive og klynke, smid krykkerne, lær sproget, ret ryggen, spring ud på det hungrende danske arbejdsmarked. Så bliver alt godt.
- glædelig jul også til Tilskudskontoret i Velfærdsministeriet.
Nyhedsbrev nr. 62 oktober 2008
Udgiver: Kvinderådet Oplag 150
Red. Randi Theil Nielsen Red.afs. 08-10-2008
ISSN nr. 1901-1466
Et enigt repræsentantskab vedtog en udtalelse, der påpeger behovet for en Ligelønskommission. Kvinderådet mener, at både det private og det offentlige arbejdsmarked skal med i kommissionens arbejde.
I den mundtlige beretning efterlyste forkvinde Randi Iversen flere initiativer fra ligestillingsminister Karen Jespersen. - Vi mærker meget tydeligt, at der ikke er et stærkt ligestillingsapparat i Danmark, og når der så heller ikke er den store politiske interesse fra toppen, sker der meget lidt, sagde Randi Iversen og foreslog igen, at Folketinget får et ligestillingsudvalg.
Se udtalelsen her.Flere oplægsholdere pegede på, at der er mange initiativer, der retter sig mod den enkelte og/eller relationer mellem mennesker. Der er behandlingstilbud til ofre for vold og udøvere af vold. Der er fokus på grupper, der er særligt udsatte. Der er projekter, der søger at støtte voldsofre, når de skal vende tilbage til hverdagen. Alt sammen godt og nødvendigt. Og der er stadig brug for en langt bedre indsats, når volden er sket. Men når det drejer sig om ændringer på det samfundsmæssige plan, ja, så er der ikke nogen målrettet indsats. Dagen igennem understregede oplægsholderne to forhold: 1. Ligestillingsperspektivet skal fastholdes: Vold mod kvinder er både en årsag til og en konsekvens af kvinders uligestilling.2. Vold mod kvinder i alle dens forskellige former skal bekæmpes: Fysisk partnervold, seksuelle overgreb, psykisk eller økonomisk vold, overfald på prostituerede, omskæring af piger mm.
Med udgangen af 2008 udløber den nuværende handlingsplan om vold mod kvinder. Der er stadig brug for særlige handlingsplaner, viste konferencen med al ønskelig tydelighed. For kommunerne er endnu ikke gearede til at håndtere hovedansvaret for indsatsen. Der mangler både viden, organisation og ressourcer.
Voldsobservatoriet har i forbindelse med konferencen udarbejdet en rapport med en lang række anbefalinger til en ny handlingsplan. Mere vægt på primær forebyggelse er det overordnede sigte, men der er også mange konkrete forslag til, hvordan støtten til voldsofre og tilbud til voldsudøvere kan forbedres. Rapporten er sendt til Ligestillingsafdelingen og KL.
Se powerpoint præsentationer her. Se rapporten her.konkluderer, at der i Danmark er mangelfuld lovgivning, beskyttelse og retssikkerhed for ofre for voldtægt. Amnesty peger på, at dansk lovgivning er utidssvarende - voldtægt er i straffeloven placeret under forbrydelser mod kønssædeligheden, hvor man i stedet burde rubricere voldtægt som en seksualforbrydelse. Et andet forslag er, at misbrug af en kvinde, som befinder sig i en forsvarsløs tilstand, bør betragtes og straffes som voldtægt. Amnesty anbefaler, at flere voldtægtssager kommer for retten, så ofrets og den anklagedes vidneudsagn kan fremlægges for en domstol. Det er i dag (2006) sådan, at kun et mindretal af de sager, hvor politiet har identificeret og sigtet en mistænkt, ender i retten. 60 % af sagerne henlægges på grund af 'bevisets stilling'.
Se rapport og underskriftindsamling på http://www.amnesty.dk/Iflg. Peter Nannestad, Århus Universitet, i Information den 2. okt. 2008, er der risiko for at de nye stramninger vil øge netværkskontrollen i de etniske minoritets kredse. De som har svært ved at få de 450 timers arbejde vil typisk søge hjælp i deres netværk, som bliver stærkere, og hermed øges kontrollen over kvinderne. En kontrol som vi gennem henvendelserne i Kvinderådgivningen oplever som et stort problem og barriere for en del kvinder, der ønsker f.eks. skilsmisse.
Stramningerne rammer i det hele taget mange familier og enlige mødre, som i forvejen er hårdt trængt økonomisk. Kvinderne får højst sandsynligt ikke mere personligt eller økonomisk overskud til at klare hverdagen og give deres børn de bedste betingelser i deres opvækst ved at blive udsat for flere 'pisk' end de i forvejen møder. Og det er netop det paradoksale, at man ønsker at øge integrationen og mindske kriminalitet blandt børn og unge med indvandrerbaggrund, samtidig med at man gør vilkårene sværere for familierne og risikerer at øge følelsen af at blive ekskluderet.
Guleroden kunne være en dag at få dansk pas, at opnå dansk statsborgerskab og endelig blive budt velkommen som fuldgyldigt medlem af det danske samfund. Den gulerod er også blevet mere pisk end gulerod med de nye stramninger. Det var ikke nemt i forvejen, og det er nu blevet endnu sværere at opnå dansk statsborgerskab. De henvendelser, vi får i Kvinderådgivningen omkring statsborgerskab, handler oftest om en kvindes frustrationer, angst og bekymringer over, at hun ikke kan opnå statsborgerskab og dermed få samme rettigheder som sin mand og sine børn. Det betyder at hun ingen muligheder har for at stemme til folketingsvalg, hun er udelukket fra visse erhverv og afskåret fra at rejse til nogle lande, typisk de lande, hvor familiens slægtninge bor.
Iflg. den seneste udgave af Artikel 1a, Dansk Flygtningehjælps nyhedsbrev, havde Danmark allerede før stramningerne de højeste sprogkrav i EU. Danskprøve 3 er adgangsbillet til statsborgerskab. Det er samme niveau som engelsk som fremmedsprog ved afgangsprøven for folkeskoleelever, et relativt højt niveau. Det skal med stramningerne bestås med mindst karakteren 4, hvilket svaret til 7 på den gamle karakterskala. Desuden betyder den nye aftale, at indfødsretsprøven bestås ved at besvare 32 spørgsmål rigtigt mod før 28, og prøvetiden bliver nedsat fra 60 til 45 minutter. Nu er spørgsmålsbankens 200 spørgsmål offentligt tilgængelige, men det er slut når de nye stramninger træder i kraft.
Det er ikke særlig demokratisk at en større del af befolkningen udelukkes fra det demokratiske fællesskab og har færre rettigheder og muligheder for at deltage end majoriteten. Det kan ikke være særligt fremmende for integrationen, det er i hvert fald ikke motiverende for de kvinder, vi møder i vores arbejde.Der har været stor søgning til Kvinderådets pulje, så stor at mange ansøgere har modtaget et afslag. Alle ansøgninger har været relevante, hvilket har gjort det ekstra svært at måtte fravælge gode initiativer. I de to første ansøgningsrunder modtag Kvinderådet 29 ansøgninger, som tilsammen søgte midler for 290.066,- kr. 15 foreninger fik bevilliget støtte for i alt 57.120,- kr.
Kvindeforeningerne, som fik støtte, er geografisk spredt i hele landet, lige fra Esbjerg, Århus, Aalborg, Odense, Kalundborg og Roskilde til København. Foreningerne har fået tilskud til aktiviteter som generalforsamling, kursus i 'træning af kreativ tænkning', yoga, motion for ældre, museumsbesøg, kulturfest for kvinder og børn, workshop om håndtering af børns dobbeltkultur, foredragsrække, indkøb af projektor og meget andet.
Kontakt projektmedarbejder Elsine Espensen for flere oplysninger om puljen. Tlf. 33 12 80 87 eller elsine.espensen@kvinderaad.dk
Sidste år prøvede EU kommissionen at finde ud af, hvordan det går med den. De skrev et brev til Danmark, en såkaldt åbningsskrivelse, fordi det var kommet dem for øre, at Danmark ikke havde implementeret EU's ligebehandlingsdirektiv korrekt. Det er et synspunkt, Kvinderådet og mange andre ligestillingsforkæmpere deler. Og det har vi gjort opmærksom på mange gange bl.a. i flere høringssvar til lovforslag. Det, vi specielt har hæftet os ved, er, at Danmark ikke har en uafhængig instans, der overvåger ligestillingen og på eget initiativ kan tage sager op. Vi har ikke et ligestillingsombud, vi har ikke et uafhængigt videnscenter. Det nuværende Ligestillingsnævn har ikke varetaget de nævnte opgaver, og det vil det kommende fælles klagenævn heller ikke komme til.
Vi har med stor spænding set frem til at læse EU-kommissionens skrivelse i sin fulde længde og regeringens svar. Men nej. Fortroligt. Ingen aktindsigt her. Det er en mærkelig praksis, for der er jo ikke tale om statshemmeligheder eller oplysninger, der kan (mis)bruges i en retssag. Men sådan administreres forvaltningsloven, har vi fået oplyst, når det drejer sig om noget, der kan blive til en egentlig sag mellem EU og Danmark.
Heldigvis har dagbladet Information kastet lys over sagen i en artikel 11. august, hvor de refererer centrale dele af EU skrivelsen. Men hvorfor i alverden skal det dog være så hemmeligt - der står nemlig ikke noget i papirerne, som vi ikke ved i forvejen.
"Forbyd købesex nu" var hovedbudskabet ved det store optog, der gik gennem Københavns gader 8. marts i år. I 2009 vil parolen være den samme, og der blive sat fokus på sammenhængen mellem forbud mod sexkøb og bekæmpelse af handel med kvinder. Ideen er, at vi bliver ved med at samles 8. marts, indtil et forbud mod sexkøb er en realitet.
Der er mange muligheder for at støtte 8. marts-initiativet, men særlig vigtigt er det at få mænd til at støtte kampagnen. Det kan gøres på hjemmesiden http://www.tagstillingmand.dk/ hvor man også kan se en imponerende liste over mænd, der allerede har taget stilling.
Økonomisk støtte er også særdeles velkommen, og står man lige og mangler en gave med et godt budskab kan man for 350 kr. købe designer Mette Clausens skål fremstillet til formålet. Pengene går til det videre arbejde i 8. marts-initiativet . læs mere....Tid og Sted:
30. oktober 2008 kl. 10 - 16, Borups Højskole, Frederiksholms Kanal 24, Kbh. K.
På programmet er bl.a. Nell Rasmussen (Prostitution og lovgivning), Birgit Petersson (Seksualitet og aggression) Charlotte Matthews (Hvad ved vi om kvindernes sundhedstilstand) og Dorit Otzen og Susanne Møller (Offeret vs. den lykkelige luder).
Efter en paneldebat med folketingspolitikere taler Jan Høst Schmidt, repræsentationschef, Europa-kommissionen om menneskehandel og programmet sluttes af med politiinspektør Bent Isager-Nielsen, der taler om dansk politis indsats mod menneskehandel.
Konferencen er gratis, tilmelding på eubev@eubev.dk eller tlf. 33 14 11 41.Nyhedsbrev nr. 61 juli 2008
Udgiver Kvinderådet Oplag 150
Red. Randi Theil Nielsen Red.afs. 10-07-2008
ISSN nr. 1901-1466
De sidste 'ude-af-huset' aktiviteter inden sommerferien handlede især om foreningsliv, hvordan man kan bruge sine kontakter og læring af dansk. Vi var inviteret til at holde oplæg for en lille gruppe kvinder i et aktiveringsprojekt i Fredensborg Kommune. Kvindernes deltagelse i projektet skulle gerne ende med et job, og vi var inviteret til at fortælle om netværk, hvad et netværk er og hvordan de kan bruge det til bl.a. at søge job. Vi tog udgangspunkt i dem selv og deres egen omgangskreds, og det var en meget positiv oplevelse at kunne give kvinderne en 'aha-oplevelse'. Det var tydeligt at de slet ikke havde tænkt på hvor mange mennesker de egentlig er i kontakt med, og hvordan de kan bruge det netværk og selv give noget til deres netværk.
I Netværksgruppen i Gentofte var projektmedarbejderne inviteret til at fortælle om Kvinderådets arbejde, foreningsliv og Kvinderådgivningen. Også her handlede det om at give kvinderne inspiration til, hvordan de kan bruge deres netværk, være aktive og give deres børn den bedst mulige støtte. En god debat om hvordan man kan lære et fremmedsprog afsluttede formiddagen. Socialrådgiver Kurda Yar fra Kvinderådgivningen delte ud af sine egne erfaringer med at lære dansk, og opfordrede kvinderne til selv at gøre noget aktivt for at lære det danske sprog ved at læse aviser, magasiner, høre radio, se tv, læse børnebøger m.m.
Helt i pagt med tidsånden har Kvinderådets ansigt udadtil fået en opstrammer. Margueritten har været under kniven og penslen og fremstår nu i en ny men stadig klassisk form og farve. Det nye design er udformet af Marie Kløvedal, Mediefabrikken.
Vi arbejder intenst på at lægge sidste hånd på hjemmesiderne kvinderaadet.dk det-nationale-voldsobservatorium.org og kvinderaadgivningen.dk så vi er klar til efterårets store kvinde- og kønspolitiske performances.
EU-kommissionen har vedtaget et forslag til direktiv, der skal beskytte mod forskelsbehandling på grund af alder, handicap, seksuel orientering og religion eller tro også uden for arbejdsmarkedet. I forvejen er der EU-lovgivning mod forskelsbehandling uden for arbejdsmarkedet på grund af køn, race eller etnisk oprindelse.
Flere kvinder henvender sig til Kvinderådgivningen for at få rådgivning. Ved udgangen af juni måned kunne vi registrere ca. 300 henvendelser i det seneste år, og det er 100 flere end forventet. Kvinderne repræsenterer 43 nationaliteter, flest med baggrund i Irak og andre arabisktalende lande samt Tyrkiet og Iran.
Kvinderådgivningens kerneydelse er anonym telefonrådgivning, men man kan også få en aftale om et personligt møde. Rådgiverne er ofte ude på sprogskoler og projekter og får på den måde kontakt med langt flere end de 300, der henvender sig direkte til rådgivningen.
I maj var Kvinderådgivningen eksempelvis inviteret til et heldags arrangement i Sprogcenter Randers. En onsdag formiddag mødte ca. 60 - 70 kvinder op i deres sprogskoles kantine for at høre os fortælle om reglerne for statsborgerskab og udlændingeloven ved skilsmisse, som de havde ønsket at høre nærmere om, samt Kvinderådets arbejde for kvinders rettigheder og ligestilling, om foreningsarbejde og om vores telefonrådgivning, hvor vi kom med konkrete eksempler fra rådgivningssamtaler.
Om eftermiddagen holdt vi et oplæg for de ansatte ved sprogcenteret og deres samarbejdspartnere. Vi delte ud af vores viden og erfaring omkring kvinder med etnisk minoritetsbaggrund ud fra de henvendelser, vi får i Kvinderådgivningen. Formålet var at give dem et indblik i, hvilke problemer og situationer kvinderne typisk henvender sig omkring, hvad der rører sig blandt de etniske minoritetskvinder, hvad det er for nogle problemer, de kæmper med, sådan som vi oplever det, og hvad de og vi kan gøre.
Ligestillingsnævnet får flere klager fra mænd end fra kvinder, viser nævnets årsberetning for 2007. Det skyldes, at en del klager drejer sig om forskellige priser på diskotekerne afhængigt af køn. Men ikke alle klager ender med at blive en sag. I alt blev 33 sager afgjort i 2007, heraf 24 fra kvinder og 9 fra mænd. 15 klagere fik medhold og i 8 af disse fik klageren en godtgørelse.
Ligestillingsnævnets årsberetning kan findes på http://www.ligenaevn.dk/ under publikationer.
Med udgangen af 2008 udløber den nuværende handlingsplan om vold mod kvinder og en ny skal forhandles i løbet af efteråret. Det Nationale Voldsobservatorium i Kvinderådet vil gerne have mere fokus og flere ressourcer afsat til at forebygge volden. Derfor inviterer Voldsobservatoriet til konferencen "Inden det sker", hvor forebyggelse er det centrale tema. Hvad rummer begrebet? Hvem har ansvar for indsatsen? Eksempler fra praksis på noget, der virker.
Konferencen foregår 4. september i København, se programmet på http://www.kvinderaadet.dk/
Det var titlen på Kvinderådets erfaringskonference, vi afholdt d. 27. maj i Kvindehuset i Århus.
Kvinder i Danmark lever under et usynligt loft - et glasloft - i forhold til mænd. Det gælder løn, politisk indflydelse og topstillinger. Mange etniske minoritetskvinder er under et glasloft i forhold til etnisk danske kvinder både på arbejdsmarkedet, i fritidslivet og ikke mindst på ligestillingsområdet. Gennem vores projekter bidrager vi til at mindske dette glasloft ved at oplyse kvinder om deres rettigheder og muligheder, og give dem redskaber til at udvide deres netværk og kompetencer. Projektmedarbejderne fremlagde deres erfaringer fra projekterne 'Ind i Foreningerne - Ud i samfundet' og Kvinderådgivningen, og sammen med de inviterede oplægsholdere, Lusin Cankaci, forkvinde for International Kvindeforening i Århus, og Mimi Pedersen, lektor på Den Sociale Højskole i København, satte de fokus på 'det dobbelte glasloft' og vigtigheden af at opnå anerkendelse.
Folketinget vedtog inden sommerferien at der skal oprettes et nyt fælles klageorgan, Ligebehandlingsnævnet, som skal behandle klager over forskelsbehandling på grund af køn, race eller etnisk oprindelse, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, alder og handicap. Med det nye klageorgan nedlægges Ligestillingsnævnet og Klagekomiteen for Etnisk Ligebehandling.
For nogle er oprettelsen af det nye klageorgan en klar forbedring. F.eks. har der ikke været noget sted at gå hen med sin klage, hvis man som bøsse eller lesbisk følte sig udsat for diskrimination. Men træerne er nu ikke vokset ind i himlen endnu, for Ligebehandlingsnævnet kan kun beskytte, der hvor der er et lovgrundlag for beskyttelse. Og det er der ikke på alle områder endnu.
I Kvinderådet har vi i de mange år et fælles klagenævn er blevet diskuteret været kritiske. Dels fordi vi ønsker stærke institutioner på køns-ligestillingsområdet. Dem har vi ikke for mange af i forvejen. Dels fordi vi ikke ønsker at bære ved til en forestilling om, at kønsdiskrimination er et minoritetsproblem.
Da lovforslaget var til høring valgte vi at være kritiske, men positive. Kritiske over for den konkrete udformning af Ligebehandlingsnævnet, som får for få ressourcer og ikke får den ret til selv at tage sager op, som kunne gøre nævnet til et aktivt og effektivt redskab. Positive fordi flere diskriminationsgrunde dækkes, og det kan muligvis betyde, at sager hvor køn er en af flere diskriminationsgrunde får en bedre sagsbehandling.
Tendensen til at tænke de forskellige diskriminationsgrunde sammen er ikke speciel for Danmark men kendetegner udviklingen i de øvrige nordiske lande og EU. I rapporten "Flerdimensional diskrimineringspolitik i Norden" udarbejdet af NIKK, beskrives anti-diskriminationslovgivningen i de enkelte lande og forslag til ny lovgivning og ny forvaltning. Se http://www.nikk.uio.no/
I april indledte Kvinderådets voldsobservatorium et samarbejde med marokkanske kvindeorganisationer for at udveksle erfaringer om, hvordan man kan opbygge voldsobservatorier i de enkelte lande og regionalt. Marokko er et meget spændende samarbejdsland, fordi der er mange ambitiøse kvindeorganisationer og store samfundsmæssige forandringer ikke mindst på ligestillingsområdet.
I efteråret håber vi at kunne udbygge samarbejdet med afholdelse af en regional konference i Marokko. Samtidig skal vi sætte gang i et andet samarbejdsprojekt også i Marokko. Det skal have fokus på kvinders politiske deltagelse - både i Marokko og i Danmark. I begge lande er der kommunalvalg i 2009, og det kan blive et oplagt fokus for samarbejdet.
Begge samarbejdsprojekter er igangsat inden for regeringens Arabiske Initiativ, hvor KVINFO administrerer projektmidler om kvinders rolle og ligestilling.
Der afholdes d. 16-17. oktober afslutningskonference på det nordiske forskningsprojekt "Prostitution i Norden". NIKK har på vegne af Nordisk Ministerråd gennemført det et-årige forskningsprojekt med deltagelse af forskere fra de nordiske lande. På konferencen, der indledes af Sveriges ligestillings- og integrationsminister, er der bl.a. fokus på de forskellige landes lovgivning og sociale indsatser, præsentation af forskningsresultater og paneldebatter med spændende deltagere bl.a. den svenske professor Sven-Axel Månsson, der har været med fra den svenske sexkøbs lovs begyndelse.
Konferencen er åben for alle og der er ikke noget konference gebyr. Program og mulighed for tilmelding findes på http://www.nikk.uio.no/
"Tag stilling mand" kampagnen under 8. marts initiativet, som Kvinderådet støtter, kører stadig. Formålet er at få forbudt køb af seksuelle ydelser gennem forskellige initiativer.
Hvad kan du gøre?
Din organisation kan gå ind på initiativets hjemmeside http://www.tagstillingmand.dk/ og under menupunktet "kampagnen" finde "link til os", hvor der ligger forskellige bannere man kan lægge på sin egen organisations eller forenings hjemmeside. Med dette "banner" har man lavet et direkte link til kampagnens hjemmeside, så endnu flere får kendskab til initiativet og bl.a. mulighed for at skrive under på underskriftsindsamlingen samt - som mand - at lægge sit billede og mening ud sammen med de mange andre mænd, der allerede ligger på hjemmesiden.
Kvinderådet opfordrer alle kvinder til i sommerferiens løb at få ti m/k'ere til at skrive under på hjemmesiden samt få tre mænd til at lægge billede og mening ud på hjemmesiden.
Støttebidrag, store som små, til kampagnen er meget velkomne og kan indbetales via Nordea, Reg. nr. 2191, Konto nr. 80 10 10 75 05, i meddelelsesfeltet skrives "Tag stilling mand".
Det kan være noget af en jungle at finde vej til puljer og fonde, der støtter foreningsaktiviteter for kvinder. Derfor har Kvinderådet søgt - og fået - en mindre bevilling af Integrationsministeriet, som etniske minoritetskvindeforeninger kan søge til deres aktiviteter.
Puljen er på 80.000 kr. og uddeles i perioden 1. august - 31. december 2008.
Med puljen håber Kvinderådet at kunne være med til at styrke kvindernes deltagelse i foreningsliv og samfundet generelt, bidrage til foreningernes mulighed for at lave aktiviteter for medlemmerne og bidrage til at kvinder kan samles og bruge deres ressourcer.
Etniske minoritets kvindeforeninger over hele landet kan søge og få gavn af uddelinger fra puljen. Derfor spred endelig det glade budskab.
Læs mere om hvordan man søger og download ansøgningsskema og vejledning på http://www.kvinderaadet.dk/ eller kontakt Kvinderådets medarbejdere Fatma Øktem eller Elsine Espensen for mere information.
Kvinderådet kan på det varmeste anbefale NIKKs (Nordisk Institut for Kunnskap om Kjønn) Magasin, hvis du ønsker et magasin der med gode interviews, temaartikler, information om lovgivning, bogtips mm. løbende opdaterer dig om ligestillingsdebatten og -tiltag i de nordiske lande. Det netop udkomne nummer har fokus på kvinder i ledelse med interview med "EU's mægtigste kvinde" svenskeren Margot Wallström, artikler om den norske kvoteringslov og henvisninger til nordiske initiativer og forskningsrapporter på området. Og så er der lige en pinlig statistik om kvinder i politik: Danmark skraber den absolutte bund blandt de nordiske lande, både når man ser på kvinderepræsentation i regeringen og i kommunal politik, samtidig med at vi har den næstlaveste kvinde repræsentation på parlamentarisk niveau takket være Island, der har endnu færre end os. Næste nummer af magasinet har tema om prostitution i Norden.
Magasinet udkommer tre gange om året og et gratis abonnement kan bestilles på http://www.nikk.uio.no/
Den første statusrapport over regeringens 2. handlingsplan til bekæmpelse af menneskehandel er nu sendt ud. Rapporten dækker 2007 til medio 2008 og er udarbejdet af den tværministerielle arbejdsgruppe til bekæmpelse af menneskehandel. Der er som sagt tale om en statusrapport og ikke en evaluering, så hvilke tiltag der virker og i hvilket omfang får man ikke noget at vide om, men derimod et overblik over hvilke tiltag der er sat i gang og hvilke der er i støbeskeen. De centrale indsatsområder såsom etableringen af Center mod Menneskehandel, refleksionsperiodens udvidelse, de sociale tilbud og den politimæssige indsats er blandt de områder der beskrives. Under afsnittet om den politimæssige indsats kan man læse, at politiet i maj i år har taget initiativ til nedsættelse af en arbejdsgruppe "der skal kortlægge antallet af prostituerede i Danmark", med i arbejdsgruppen er udover Rigspolitiet de sociale myndigheder ved Center mod Menneskehandel.
Statusrapporten ligger på ligestillingsafdelingens hjemmeside http://www.lige.dk/ hvor den kan hentes som pdf-fil.
- Det er nødvendigt at sætte prostitution på den politiske dagsorden, og det er på tide at vi i Danmark tager stilling til prostitution. Er prostitution et erhverv som alle andre, eller er prostitution udtryk for uligestilling og misbrug, spørger arrangørerne?
Høringen vil sætte fokus på de svenske erfaringer med kriminalisering af sexkunder, som har været centrale i den danske debat om, hvordan man kan bekæmpe prostitution. Der er inviteret svenske eksperter samt danske fagfolk, politikere og andre kyndige til at belyse høringens tre temaer: Prostitution og ligestilling, Socialpolitik og ”den danske model” samt Retspolitik og velfærd.
Tilmelding til Kvinderådet senest d. 22. maj. Deltagergebyret på 200 kr. indbetales til Kvinderådet mærket ”høring 2/6” på reg.nr.2192 konto nr. 801 000 6598.
Læs programmet på www.kvinderaadet.dk
Tilbage står imidlertid, at selv når man tager højde for forskelle i antal deltidsbeskæftigede, stillingsstruktur og alder er der betydelig forskel på mænds og kvinders gennemsnitsindkomst. Det bekræfter formodningen om eksistensen af et særligt kvindeligt arbejdsmarked.”
Tja, hvad kan man også nå på 29 år?
Men vi bringer her et par citater fra ordførernes indlæg.
Erling Bonnesen (V) siger: ”Angående ligestilling blandt indvandrere og efterkommere: Uanset religion og kultur har man som forældre et ansvar for at sørge for, at børnene kan klare sig i det danske samfund. Det ses desværre, at der i familier sker det, at piger og drenge opdrages forskelligt.”
Marlene Harpsøe (DF) ”I Dansk Folkeparti finder vi det påfaldende, at regeringen har et behov for fortsat at arbejde med nedbrydningen af bestemte kønsroller og kønsrollemønstre…Samfundet skal ikke medvirke til at gøre drenge til piger og piger til drenge. Det er naturligt, at der er flere mænd, der vil være automekanikere, og flere kvinder, der vil være sygeplejersker. Det ligger i kvindens natur at passe børn og pleje syge.”
Anne-Marie Meldgaard (S) om behovet for et ligestillingsudvalg i Folketinget: ”Jeg synes, det er beskæmmende, at når man prøver at klikke sig ind på Folketinget og gerne vil vide, hvor man skal henvende sig, hvis man har et ligestillingsspørgsmål, så er det stort set umuligt at få øje på det.”
Pernille Vigsø Bagge (SF) om samme emne: ”Vi har ikke noget ligestillingsudvalg i Folketinget. Det må vi ikke få for regeringen og Dansk Folkeparti…Vi har ikke noget ligestillingsministerium her i Danmark – ikke engang det – vi har en afdeling.”
Helle Sjelle (Kons.) om ligeløn: ”Vi har haft en ligestillingslov siden midten af 1970erne, og jeg kan ikke lade være med at spørge mig selv, om der mon findes noget andet eksempel på en dansk lov, der over 30 år efter sin vedtagelse, er så mangelfuldt efterlevet. Det er ikke godt nok!”
Lone Dybkjær (RV) om kvoter: ”Jeg havde ikke tænkt mig at sige noget som helst om kvoter, og vi har heller ingen forslag om det, men det er jo altså interessant, at så snart ordet kvoter bliver sagt, er det altså nærmest, som man har sagt det værste fyord, eller hvad jeg nu skal sige, i debatten.
Per Clausen (EL) om samme emne: ”Man taler om, at det er vigtigt, at kvinder ikke får job, fordi de er kvinder, men fordi de er dygtige – mænd er ikke præget af den slags hæmninger, skal jeg hilse og sige…”
Jørgen Poulsen (NY) om ulige repræsentation: ”Der er også nogle, der har optalt, at ud af 98 borgmestre i det her land er de 91 mænd, og ud af 98 kommunaldirektører er de 94 også mænd, så det er sådan rimelig pinligt.”
På Københavns Rådhus var der blandt andet en paneldebat med politikere og forskellige debattører, hvor spørgsmålet, hvorfor der er så få kvinder i politik i dagens Danmark, blev stillet. Under debatten luftede klima- og energiminister Connie Hedegaard en ide om et tværpolitisk netværk, der i forbindelse med partiernes opstillinger til det kommende kommunalvalg i november 2009 kunne sætte fokus på underrepræsentationen af kvinder i de danske kommunalbestyrelser. Kvinderådet synes dette er en rigtig god ide og har netop taget initiativ til et sådant netværk. Netværket skal blandt andet udarbejde en handlingsplan for, hvordan man ved det næste valg kan sikre mere end de nuværende 27 % kvinder i lokalpolitik.
Værd at bemærke er citatets tre sidste ord ”og i utlandet”, for hvor den svenske lovgivning mod køb af seksuelle ydelser stopper ved de svenske grænser går nordmændene skridtet videre og foreslår også forbud mod køb af kvinder til sex for norske borgere udenfor landets grænser.
Lovforslaget findes på linket: www.regjeringen.no/nb/dep/jd/dok/regpubl/otprp/2007-2008/otprp-nr-48-2007-2008-.html?id=507678 .Høringspartnernes syn på forslaget udlægges, diskussionen omkring hvorvidt loven skal gælde indenfor- såvel som udenfor landets grænser oprulles, ligesom flere andre spændende temaer behandles – Skal den prostitueredes salg også straffes (Nej, er svaret), er det så ulovligt at indspille pornofilm (nej, er svaret). Alt i alt et lovforslag der er værd at læse i en af de lange weekender eller sommerferien.
Det forventes, at lovforslaget vedtages indenfor det næste halve år.
Målgruppen er først og fremmest studerende, undervisere og fagfolk indenfor social- og sundhedsområdet og politiet. Den kan også med fordel ses af alle med interesse for køns- og ligestillingspolitik i dagens Danmark.
Filmen kan fås på DVD ved henvendelse til Servicestyrelsen (3317 0900). Der er ikke et stort oplag af filmen, så der uddeles først og fremmest til foreninger og uddannelsesinstitutioner.
Den tredje hovedopgave bliver at gå ind i forberedelsen af en etnisk kvinde-paraplyorganisation. En sådan organisation vil kunne styrke foreningerne organisatorisk, og vil også kunne blive et talerør i den offentlige debat. Vi holdt et møde i Odense i marts med 18 kvinder og besluttede os for at nedsætte en arbejdsgruppe. Den holdt første møde i starten af april og er nu i gang med at kortlægge, hvilke etniske kvindeforeninger, der findes på Fyn. De vil efterfølgende blive kontaktet og præsenteret for ideen. Vi ønsker dialog med så mange etniske kvindeforeninger som muligt rundt omkring i landet. Arbejdsgruppen vil frem til efteråret arbejde med at formidle ideen. I efteråret forventer vi at holde en konference, hvor alle de interesserede foreninger vil blive inviteret, og vi håber at konferencen resulterer i en stiftende bestyrelse.
I projektet lægger vi vægt på samarbejde med andre organisationer og projekter. Som noget nyt indgår vi i et sundhedsseminar med DGI, hvor Kvinderådet deltager med et oplæg omkring ’Sund fritid’. Et andet eksempel er Sprogcenter Randers, hvor vi er inviteret til et heldags arrangement, hvor Kvinderådet skal oplyse om projekterne over for kursister, undervisere og sprogcenterets samarbejdspartnere.
25. maj deltager Kvinderådet med en stand i Kvindebazaren i Odense. Kvindebazaren er et årligt arrangement med fokus på kvinderelevante emner, især målrettet etniske minoritetskvinder. Bazaren besøges af ca 250 kvinder fra Odense og omegn. Oplysninger om tid og sted findes på Kvinderådets hjemmeside.
27. maj holder Kvinderådet erfaringskonference i Århus under titlen ’Kvinder under dobbelt glasloft’. Her vil Kvinderådets projektmedarbejdere og inviterede oplægsholdere stille skarpt på etniske minoritetskvinders foreningsarbejde. Er foreningsarbejde en vej til indflydelse og inddragelse? Kvinderådets Kvinderådgivningen for etniske minoriteter vil tegne et billede af, hvilke typiske problemer, der opleves af de kvinder, der henvender sig i rådgivningen. Konferencen finder sted i Kvindehuset, Myreholmsvej 2, 8260 Viby J. kl. 12.30-16.00. Tilmelding til Kvinderådet på mail kvr@kvinderaad.dk eller tlf. 33 12 80 87.
Kvinderådgivningen i Kvinderådet og aktiveringsprojektet Sultana fra Vesterbro i København går sammen for at støtte unge kvinder med etnisk minoritetsbaggrund.
Sultana satte sidste uge af marts fokus på piger og unge kvinders dilemmaer. Kvinderådgivningen deltog om onsdagen, og vi kunne bidrage med vores erfaringer om, hvordan døtre kan have det. Vi og Sultana ønskede at gøre mødrene opmærksomme på de problemer, situationer og dilemmaer, som vi hører de unge piger kan have. Vi håbede på at få en debat med kvinderne, og give dem en forståelse for at unge piger/kvinder kan have behov for støtte og fortrolighed fra deres mødre. Og det fik vi. Vi havde en god snak i gruppen om det dobbeltliv mange unge lever i og de konsekvenser det kan have for et ungt menneske. Vi fik taget hul på en snak om sensitive emner som mødom, kærester, seksualitet og ægteskab i ung alder. Vi fik også en livlig snak om ligestilling mellem kønnene generelt.
Vi håber, at kunne gentage succesen. Det giver mening at bruge vores erfaringer fra rådgivningen til at gøre opmærksom på de situationer, vi erfarer kvinder med etnisk minoritetsbaggrund kan stå i.
I april var ministeren i samarbejde med Dansk Industri vært for en konference, der skulle identificere konkrete initiativer for at kunne nå målsætningerne inden år 2015. Mere end 200 deltagere fra hele verden var samlet i København. Det var politikere, ledere fra internationale organisationer og den private sektor samt repræsentanter fra civilsamfundet. Hovedkonklusionerne fra konferencen var blandt andet behovet for øget politisk vilje til at sætte ligestilling og kvinders rettigheder øverst på dagsordenen, øgede ressourcer til ligestillingsarbejdet og et katalog med best practices, der kan gøres efter andre steder i verden.
Alt i alt var det en spændende konference, hvor der kom mange gode ideer på bordet. Men for at det ikke som så mange andre initiativer skal blive ved de flotte ord og glittede brochurer er det vigtigt, at civilsamfundsorganisationerne holder de politiske ledere fast ved de løfter, der nu er blevet givet i forbindelse med denne kampagne..
Læs mere på kampagnens hjemmeside
Vi ved endnu ikke, hvornår CEDAW komiteen får den danske rapport på sin dagsorden.
Det dansk/marokkanske samarbejde er et projekt finansieret af Kvinfos Mellemøstprogram under regeringens Arabiske Initiativ. Vi forventer at næste fase af samarbejdet bliver et seminar i Marokko i efteråret.