af Pernille Frahm, Medlem af Europa Rådet, formand for Europa Rådets udvalg for lige rettigheder, tidligere medlem af Europa Parlamentets udvalg for borgerrettigheder
Når man kommer ind i Europa Rådets bygning i Strassburg får man en fornemmelse af Østeuropa før murens fald. Der er en slidt fornemmelse, og bygningen er i forfald. Europa Rådet fattes penge. Lige over kanalen - forbundet med over og underjordiske gange, ligger Europa Parlamentets bygning fra 1999. Her mangler til gengæld intet. Konkurrencen mellem de to institutioner mærkes i Europa Rådet, og seneste - med forfatningstraktaten og Charteret og Fundamentale rettigheder oplever flere aktører i Europa Rådet sig trængte.
Europa Rådet er en paneuropæisk organisation, der startede i 1949, og som omfatter alle europæiske lande bortset fra Belarus. Organisationen har sin tyngde i Den Europæiske menneskerettigheds Konvention (EMRK), som blev udarbejdet af den gruppe af vesteuropæiske lande, der efter afslutningen af 2. verdenskrig ville forsøge at genopbygge demokratiske institutioner og udbygge demokratiet i de europæiske stater.
En af de erfaringer, man havde gjort sig i Europa var, at demokrati ikke er tilstrækkeligt til at sikre borgerne mod overgreb, og at demokratiet kunne udarte således at et flertal endte med at sætte menneskerettigheder, restsikkerhed og demokrati ud af spillet.
Derfor skulle de europæiske demokratier fremover bygge på 3 ligeværdige søjler: Demokrati - forstået som flertparti-systemer og hemmelige frie valg, retssikkerhed og menneskerettigheder. Og for at sikre de 3 søjler udarbejdede man en mellemstatslig forpligtende konvention med en dertil knyttet domstol - menneskerettighedsdomstolen i Strassburg.
Dermed fik man opbygget den stærkeste sikring af individets rettigheder overfor staten, som vi nogensinde har haft. Det er forsøgt efterlignet i mange verdensdele, men foreløbigt er EMRK den stærkeste garanti for mindretal og individer, vi har.
PÅ en lang række områder har EU gennem lovgivning løftet fx ligestillingen i Danmark. Gennem bestemmelser om ligebehandling og lige løn for lige arbejde og rettigheder under barsel har en række direktiver betydet, at danske kvindeorganisationer og fagforeninger kunne stille krav og gennemføre reelle forbedringer. De kollektive rettigheder sikres gennem statslig og overstatslig lovgivning. Men hvis det gælder om individuelle rettigheder, som krænkes af manglende ligestilling, er det Europa Rådet og Strassburg, man skal anvende. For selvom EU har antaget flere og flere af en stats beføjelser, har man ikke påtaget sig forpligtelser, der svarer til dem, som de enkelte lande har påtaget sig gennem Europa Rådet. EU forpligter sig så at sige overfor sig selv, mens landene i Europa Rådet forpligter sig overfor hinanden. I EU's charter for fundamentale rettigheder står det da også i afslutningen af flere af paragrafferne: "..i overensstemmelse med national lovgivning og praksis." Hermed understreges det, at systemet forpligter sig overfor sig selv, og at medlemsstaterne på en række områder ikke forpligtes længere, end staterne selv ønsker. I Europa Rådet går man videre. Det er Staterne, der påtager sig pligten til at begrænse sin egen magt i respekt for den enkeltes menneskerettigheder og retsstaten ved at afgive suverænitet til hinanden gennem Europa Rådet og ikke mindst til Menneskerettighedsdomstolen.
Derfor er det vigtigt, at de to systemer ikke bliver hinandens konkurrenter, men at EU bruger Europa Rådets institutioner til at styrke borgernes menneskerettigheder og retsstaten. Ligeledes er det vigtigt, at EU snart fremkommer med en model, som kan sikre, at EU sideløbende med at organisationen får beføjelser, der normalt ligger i en stat, opbygger et system, der gør, at EU er forpligtet overfor borgernes rettigheder på minimum samme niveau, som Europa Rådets lande er det.
Mens EU er det bedste værktøj til at sikre en minimums standard, der gennem lovgivningen kan sikre kollektive rettigheder, er det forsat Europa Rådet, der er den stærkeste forsvarer af individets rettigheder. Når Europa Rådet går i gang med at udarbejde en ny konvention om vold mod kvinder - herunder vold i hjemmet, kommer det til at forpligte alle EU's medlemsstater og de øvrige europæiske lande til at tage spørgsmålet alvorligt i deres egen lovgivning, og menneskerettigheds domstolen vil følge op på konventionen i takt med at Europa Rådets lande har ratificeret konventionen. EU vil blive forpligtet gennem sine medlemsstaters forpligtelse, men langt bedre var det, hvis EU som organisation selv var forpligtet på samme måde, som de enkelte stater. Kombinationen af arbejdet i de to systemer, giver en stor fordel for ligestillingen, men det forudsætter, at den nuværende tendens til konkurrence mellem organisationerne afløses af et stærkt samarbejde til fordel for borgerne i hele Europa OG i EU.