Stem så kvinder vinder

I dette særnummer af Kvinderådets nyhedsbrev giver vi ordet til de kvindelige spidskandidater til Europa-Parlaments valget d. 7. juni. Vi har bedt kvindelige kandidater fra alle partier give et bud på deres ligestillingspolitiske mærkesager og spurgt, hvordan de ser på mulighederne for at bruge Europa-Parlamentet til at fremme ligestilling i Danmark.  

Valget er en anledning til at stemme flere kvinder ind i Europa-Parlamentet, og kandidaternes svar kan forhåbentlig inspirere til, hvor krydset skal sættes.

Nyhedsbrevet er udgivet med økonomisk støtte fra Europa-Nævnet.

Danske kvinder skal helt til tops

af Charlotte Antonsen, Venstre

Jeg vil benytte Europa-Parlamentet til at fremme ligestillingen i Europa. Men jeg håber også at hente inspiration til, hvordan vi kan give danske kvinder endnu bedre muligheder her i landet. Målet er, at få flere kvinder i topjobs, i bestyrelser og i de højeste politiske positioner.

Der er ingen tvivl om, at danske kvinder er ligestillede med mænd. Der er ingen love og ingen regler i Danmark, der undertrykker kvinder. Tværtimod. Vi har opbygget et velfærdssamfund, der giver 1 års barselsorlov til familien, som forældrene kan dele lige imellem sig, helt efter egne behov. Og unge danske kvinder er bedre uddannede end mænd. Det er enestående i Europa.

Sammenlignet med andre europæiske lande har danske kvinder det generelt set langt bedre. Vi har såvel den højeste erhvervsfrekvens som den laveste arbejdsløshed for kvinder. Og vi har et veludbygget børnepasningssystem, som er statsstøttet så prisen er overkommelig. Her er helt klart nogle fordele, som jeg gerne bidrager til at udbrede til andre europæiske kvinder.

Til gengæld er der lande, hvor det i højere grad er lykkedes for kvinder at nå toppen af samfundet. De lande vil jeg gerne lytte til og inspireres af.

Samarbejdet i EU drejer sig ikke alene om at lave fælles regler. Også gensidig inspiration og udveksling af erfaringer er et vigtig udbytte af vort EU-medlemsskab.

EU og ligestilling

af Margrethe Auken, SF

Det er en kendsgerning, at EU-Parlamentet har været en afgørende drivkraft i forhold til, at Danmark har rykket sig på det ligestillingspolitiske felt igennem de seneste mange år.

EU spiller derfor en vigtig rolle i forhold til at fremme en række vigtige ligestillingspolitiske dagsordener:

SF vil bl.a. bruge sin indflydelse i EU til effektivt at bekæmpe salg af kvinder til prostitution.

Den omfattende handel med kvinder til sexindustrien i Europa og Danmark er et markant vidnesbyrd om, at en række kvinder lever i et slags retsløst parallelsamfund, hvor bagmændene og kunderne sætter rammerne for nogle ofte helt uhyrlige livsvilkår. Derfor er det centralt for SF, at indsatsen mod bagmændene skærpes og at fokus rettes mod efterspørgerne af købesex.  Køberne medvirker til at skabe og fastholde et marked for den lukrative kriminalitetsform som menneskehandel er. Desuden skal ofrene hjælpes til et ordentligt liv og vi skal sikre beskyttelse af kvinder og børn ved efterforskning af de kyniske bagmænd.

Social, økonomisk og demokratisk ulighed bidrager i høj grad til, at menneskehandel og prostitution stortrives. Derfor er det nødvendigt at gribe mere grundlæggende fat om denne ulighed, hvis vi vil bekæmpe menneskehandel. Kampen mod global fattigdom skal også føres i EU.

I Danmark betragter vi en lang barselsorlov som en selvfølgelighed. Men sådan er det langt fra i resten af Europa.  Da Parlamentet for nylig stemte om det såkaldte graviditetsdirektiv, der ville give alle kvinder i EU ret til minimum 20 ugers barselsorlov og mænd en ret til to ugers barsel.  Ud af de 20 uger skal de seks holdes lige efter fødslen, da det er afgørende for barnets sundhed, at moderen får ro og tid til at amme barnet lige efter fødslen.  Men direktivet led en krank skæbne, da forbedringer af kvinders og fædres rettigheder ikke er en selvfølge for alle grupper i Parlamentet. Kampen for at sikre EU's mødre og fædre bedre barselsvilkår er derfor stadig en nødvendig og vigtig kamp for SF i EU-Parlamentet.

EU og ligestilling

af Hanne Dahl, Junibevægelsen

Generelt er det sådan, at EU faktisk har trukket Danmark i en positiv retning når det gælder ligestilling. Det er et af de punkter, hvor vi kan være glade for EU, også herhjemme. Desværre er der stadigt brug for en ligestillingsindsats, både på det konkrete og på det mere overordnede plan.

På det konkrete plan, er der masser af problemer at tage fat i, både af små og store ting. Eksempelvis har folkevalgte i Europa-Parlamentet, i modsætning til i Folketinget, endnu ikke mulighed for nogen form for barselsorlov. Muligvis fordi man aldrig havde forestillet sig at det skulle blive relevant. Der er jo også problemerne med, at vi stadigt har et stort og uforståeligt løngab mellem kønnene, ligesom den reelle ligestilling stadigt mangler på en lang række områder.

På det overordnede plan, handler det naturligvis stadigt om at få ændret folks opfattelse - således at ligestilling bliver en ganske naturlig ting. Desværre er det stadigt en meget påkrævet kamp. Et grelt eksempel stammer her fra Europa- Parlamentet. Her har formanden for vores udvalg for kvinders rettigheder og ligestilling siden 2004 været en meget konservativ og meget katolsk slovakisk parlamentariker ved navn Anna Zaborska. Hun er ikke just kendt for sine progressive synspunkter, men alligevel blev det trumfet igennem at hun skulle være formand for netop dette udvalg. Og det på trods af protester fra udvalgets andre medlemmer, samt ikke mindst fra den slovakiske kvindebevægelse. De mente nemlig ikke at hun for alvor gik ind for ligestilling. Den slags sager kan godt give dybe panderynker - for jeg mener ikke at ligestillingspolitik skal kunne ofres på de interne magtspils alter. Det skal også ses i sammenhæng med, at vi i stigende grad oplever, at visse kræfter, med religionen som undskyldning, søger at rulle udviklingen tilbage. Det sker eksempelvis når det gælder arbejdet med reproduktiv sundhed - ikke mindst i den tredje verden. Og det er jo helt forkert.

Mine "mærkesager" er: At der skal skabes bedre muligheder for ligestilling, både i EU og udenfor; at ligestilling skal gøres til noget naturligt; at ligestillingshensyn naturligvis også må tænkes ind i Unionens udviklingspolitik.

Lige i EU

af Sofie Carsten Nielsen, Radikale Venstre

Mere end 41 pct. af de europæiske kvinder står uden for arbejdsmarkedet. På trods af, at pigerne er i overtal på flere og flere uddannelser. Når familier får børn, falder kvindernes beskæftigelse med 12 pct., mens mændenes stiger med 7 pct. Det er et ressourcespild af dimensioner!

Det skyldes bl.a., at der er alt for få daginstitutioner i EU. Desuden laver kvinderne mest husarbejde. De bruger gennemsnitligt 25 timer om ugen, mens mændene bruger under 8 timer. Det er primært kvinderne, der tager barsel. Og endelig er der lønnen. Når kvinder tjener 15 pct. mindre end mænd, vil det fortsat være kvinderne, der opgiver karrieren, går ned i tid og passer hjem og børn. Nogle kvinder fravælger simpelthen børnene. I Sydeuropa taler man direkte om en 'fødselsstrejke'. Betingelserne for børnefamilier er så ringe, at mange ikke får børn eller blot får ét enkelt. Det har vi som samfund ikke råd til.

Disse tal skriger på handling. Hvis jeg vælges til Europa-Parlamentet, vil ligestilling være en af mine helt centrale mærkesager. Jeg vil bl.a. arbejde for:

• At fædre ligestilles med mødre ved at få samme ret til 14 ugers øremærket barsel, som mødrene har i dag. Gennem barsel vil fædrene stå stærkere i hjemmet, og kvinderne stærkere på arbejdsmarkedet.
• Flere og bedre pasningsmuligheder for børnene. Som europa-parlamentariker vil jeg bide medlemslandene i haserne ved konstant at minde dem om deres egne mål.
• At EU skubber på for at få flere kvinder i bestyrelser og ledelse, fx ved at true med kvoter hvis medlemsstaterne er passive.
• Krav om kønsopdelte lønstatistikker og ligestillingsregnskaber for alle større virksomheder i EU.
• EU-stipendier til kvindelige forskere.
• Bekæmpelse af handel med kvinder: Jeg går ind for kriminalisering af sexkunder og foreslår bl.a. beskyttelse af ofrene gennem permanent ophold, vidnebeskyttelse, netværk af EU-krisecentre.

Europa-Parlamentets ligestillingsudvalg er med andre ord min drømmearbejdsplads. Derfra vil jeg kæmpe ligestillingssagen. Også for danske mænd og kvinder. EU har fungeret som løftestang for ligestilling i Danmark. Kun efter pres fra EU fik vi lov om ligeløn tilbage i 1970'erne og 80'erne. Og det krævede en EU-dom at få ændret loven, så danske gravide kvinder fik samme rettigheder som i de øvrige europæiske lande.  I dag truer Kommissionen med en retssag, fordi den danske regering ikke vil oprette det videncenter for ligestilling, som EU's ligebehandlingsdirektiv kræver. Jeg tror, fortsat det er EU, vi skal sætte vores lid til på ligestillingsområdet. Og jeg mener, EU skal lovgive, hvis ikke medlemsstaterne rykker på de her områder - fordi ligestilling betaler sig. Vi skal nå en række beskæftigelses- og vækst mål i EU, det forudsætter at kvinderne er på arbejdsmarkedet og at der fødes flere børn. EU arbejder i øjeblikket for et højt niveau af grundlæggende rettigheder og kontinuerlige fremskridt for ligestillingen. Men hvis den udvikling skal fortsætte, kræver det, at de rigtige politikere vælges til Europa-Parlamentet d. 7. juni.

Det skal være muligt at gå foran – også på ligestilling

af Ditte Staun, Folkebevægelsen mod EU

I Folkebevægelsen synes vi, at ethvert internationalt samarbejde bør lade ligestilling indgå som et tværgående hensyn. Vi er dog bekymrede over flere ting, når det drejer sig om EU's nuværende og fremtidige indflydelse på ligestillingsspørgsmål.

For det første oplever vi et pres på den nordiske velfærdsmodel med sin solide offentlige sektor og velfungerende aftalemodel på arbejdsmarkedet. Denne model presses af en række direktiver og domme fra EU og af euroens såkaldte konvergenskrav, som udgør en spændetrøje - især nu i en krisetid. Nedskæringer i den offentlige service rammer altid kvinderne hårdest, både som ansatte og som brugere (fx børnepasning, sundhedssystemet og ældreforsorg)

For det andet bliver EU's regler til efter mindste fællesnævner. Hvis vi fx ser på retten til barsel, er der først og fremmest tankevækkende, at EU-landene ikke er kommet længere end et krav om 6 ugers barsel til kvinder. Derudover vil et stort tilbageskridt, hvis Sverige tvinges at opgive muligheden for, at forældre kan dele barselsorloven ved at halvere den daglige arbejdstid. Det skal være muligt for det enkelte land at lave forbedringer. Der jo også absurd, at end ikke medlemmer af EU-parlamentet har ret til barselsorlov (eller anden orlov)!

For det tredje er det vigtigt, at skelne mellem formel ligestilling og reel ligestilling. Formelt har vi fx. ligeløn i Danmark, men reelt underbetales kvinder. Vore skandinaviske naboer, Sverige og Norge, er godt stykke foran, når det gælder både formel og reel ligestilling - det skyldes ikke kun lovgivning men mindst lige så meget, at ligestillingsspørgsmål indgår som en naturlig del af den offentlige debat i langt højere grad end i langt de fleste EU-lande - herunder desværre også Danmark. 

Ja til kvoter og særstatus til kvinder

af Britta Thomsen, Socialdemokratiet

Ligestilling er en af mine absolutte mærkesager, og et område jeg har arbejdet meget med i Europa-Parlamentet de sidste fem år. Som medlem af parlamentets Udvalg for Kvinders rettigheder og ligestilling har jeg arbejdet med blandt andet kvinder og forskning, trafficing og kvinders repræsentation, og jeg har presset på for at få bedre barselsregler for kvinder og mænd i hele EU.

Faktum er, at var det ikke for EU, så det meget værre ud med ligestillingen i Danmark, end tilfældet er. Al ligestillingslovgivning i Danmark siden 1976 er kommet fra EU, så forestillingen om, at vi er foregangsland mht. ligestilling holder simpelthen ikke.

Lønforskellen mellem danske kvinder og mænd er på knap 18 procent, hvilket er højere end EU-gennemsnittet, og tilsvarende ligger vi også i den tunge ende, når det gælder kvinders repræsentation i bestyrelseslokalerne, på direktionsgangene og i forskningsverden. Det er beskæmmende.

Heldigvis tager man andre steder i EU ligestillingen mere alvorligt end her i Danmark, og via EU-samarbejdet kan det komme danske kvinder (og mænd) til gode. Europa-Parlamentet er nemlig på en række områder mere progressivt end det danske Folketing, og kvoter er eksempelvis ikke et fy-ord i min politiske gruppe i Parlamentet, den socialistiske gruppe.

Netop kvoter og positiv særbehandling til kvinder i nogle sammenhænge er jeg stærk tilhænger af. For vi opnår ikke reel og fuldstændig ligestilling, hvis vi ikke tager andre og skrappere midler i brug - det har de sidste 35 års ligestillingspolitik i Danmark jo vist os. Det er den kamp, jeg fortsat vil kæmpe, hvis jeg bliver genvalgt til Europa-Parlamentet; en kamp for at der på europæisk niveau bliver lavet lovgivning, der vil presse Danmark til i højere grad at tage ligestillingen alvorligt.

”50/50” - ligestilling gennem lige repræsentation

af Vicki Therkildsen, Kvinderådets styrelse 

I samarbejde med Den Europæiske Kvindelobby, EWL, har Kvinderådet i forbindelse med parlamentsvalget iværksat en række aktiviteter - både for at gøre danskerne mere interesserede i det kommende valg og mere bevidste om, hvad der sker i EU på ligestillingsområdet.

"50/50" - ligestilling gennem lige repræsentation

Nobelpristagere, regeringsledere og MEP'er har med en underskrift signaleret, at de gerne ser flere spadseredragter i parlamentet til at supplere familiebilledet, som pt. udgøres af 64% habitter. Det sker i EWL's kampagne "50/50", hvor EWL på paneuropæisk plan har indsamlet underskrifter til fordel for et mere demokratisk Europaparlament - et parlament som repræsenterer lige mange kvinder som mænd. På nationalt niveau har Kvinderådet i Danmark suppleret underskriftsindsamlingen med signaturer gennem vores medlemsorganisationer, via vores hjemmeside og ved direkte opfordring ved offentlige møder. På nuværende tidspunkt har 269 danskere skrevet under. Det samme skuffende billede gør sig desværre gældende for kampagnen på paneuropæisk plan. Man kan naturligvis stadig være med til at markere, at man støtter op om et mere ligestillet styre i EU på hjemmesiden - http://www.5050democracy.eu/.

Hvilke partier prioriterer ligestilling op til parlamentsvalget?

Det er langt fra alle partier, som synes ligestilling er så væsentligt et politisk tema, at det skal være en del af valgprogrammet op til parlamentsvalget. Det kunne Kvinderådet konstatere, da vi indsamlede statistisk materiale til EWL. Vi har læst valgprogrammer og set på partiernes opstillingslister med kønsbriller på. Resultatet er indsendt til EWL, som indsamler lignende materiale fra alle de europæiske lande. Resultatet viser at de undersøgte danske partier (Socialdemokraterne, Venstre og Konservative) opstiller færre kvindelige kandidater i gennemsnit end de fleste andre europæiske lande. I gennemsnit stiller partierne med 30% kvindelige kandidater og ligger dermed på linje med lande som Cypern, Ungarn og Tjekkiet. Andre lande som Frankrig, Bulgarien og Finland har alle over 45% kvinder på deres opstillingslister. Undersøgelsen sammenligner også indholdet i partiernes program til valget - hele undersøgelsen kan læses på EWL's hjemmeside fra 21/5 2009 - http://www.womenlobby.org.

Skal danske mænd tvinges på barsel..?

Ja. Det kunne i hvert fald være blevet resultatet, hvis parlamentet havde vedtaget et direktiv om barsel på baggrund af Estrela Reporten. Reporten foreslog, at alle kvinder og mænd skulle på barsel i henholdsvis 20 og 12 uger. Dermed ville de danske barselsregler være blevet forbedret. Desværre blev forslaget sendt tilbage til det udvalg, der havde udarbejdet det. Parlamentet besluttede nemlig, at lade det nye parlament beslutte, om det er et forslag, de vil stå bag. Det betyder selvfølgelig at Kvinderådet og EWL vil lave rigtig meget lobbyarbejde for forslaget på europæisk og nationalt plan, når det nye parlament træder sammen.

Samme lobbyindsats fandt også sted, da EWL kunne konstatere, at det langt fra var alle danske MEP'er, som havde skrevet under på Eva-Britt Svenssons hensigtserklæring om at tage afstand fra vold mod kvinder. Efter henvendelse fra Kvinderådet fik vi dog en masse positive tilbagemeldinger om, at MEP'erne selvfølgelig havde til hensigt at skrive under.

Giver EU Europa Rådet baghjul?

af Pernille Frahm, Medlem af Europa Rådet, formand for Europa Rådets udvalg for lige rettigheder, tidligere medlem af Europa Parlamentets udvalg for borgerrettigheder

Når man kommer ind i Europa Rådets bygning i Strassburg får man en fornemmelse af Østeuropa før murens fald. Der er en slidt fornemmelse, og bygningen er i forfald. Europa Rådet fattes penge. Lige over kanalen - forbundet med over og underjordiske gange, ligger Europa Parlamentets bygning fra 1999. Her mangler til gengæld intet. Konkurrencen mellem de to institutioner mærkes i Europa Rådet, og seneste - med forfatningstraktaten og Charteret og Fundamentale rettigheder oplever flere aktører i Europa Rådet sig trængte.

Europa Rådet er en paneuropæisk organisation, der startede i 1949, og som omfatter alle europæiske lande bortset fra Belarus. Organisationen har sin tyngde i Den Europæiske menneskerettigheds Konvention (EMRK), som blev udarbejdet af den gruppe af vesteuropæiske lande, der efter afslutningen af 2. verdenskrig ville forsøge at genopbygge demokratiske institutioner og udbygge demokratiet i de europæiske stater.

En af de erfaringer, man havde gjort sig i Europa var, at demokrati ikke er tilstrækkeligt til at sikre borgerne mod overgreb, og at demokratiet kunne udarte således at et flertal endte med at sætte menneskerettigheder, restsikkerhed og demokrati ud af spillet.

Derfor skulle de europæiske demokratier fremover bygge på 3 ligeværdige søjler: Demokrati - forstået som flertparti-systemer og hemmelige frie valg, retssikkerhed og menneskerettigheder. Og for at sikre de 3 søjler udarbejdede man en mellemstatslig forpligtende konvention med en dertil knyttet domstol - menneskerettighedsdomstolen i Strassburg.

Dermed fik man opbygget den stærkeste sikring af individets rettigheder overfor staten, som vi nogensinde har haft. Det er forsøgt efterlignet i mange verdensdele, men foreløbigt er EMRK den stærkeste garanti for mindretal og individer, vi har.

PÅ en lang række områder har EU gennem lovgivning løftet fx ligestillingen i Danmark. Gennem bestemmelser om ligebehandling og lige løn for lige arbejde og rettigheder under barsel har en række direktiver betydet, at danske kvindeorganisationer og fagforeninger kunne stille krav og gennemføre reelle forbedringer. De kollektive rettigheder sikres gennem statslig og overstatslig lovgivning. Men hvis det gælder om individuelle rettigheder, som krænkes af manglende ligestilling, er det Europa Rådet og Strassburg, man skal anvende. For selvom EU har antaget flere og flere af en stats beføjelser, har man ikke påtaget sig forpligtelser, der svarer til dem, som de enkelte lande har påtaget sig gennem Europa Rådet. EU forpligter sig så at sige overfor sig selv, mens landene i Europa Rådet forpligter sig overfor hinanden. I EU's charter for fundamentale rettigheder står det da også i afslutningen af flere af paragrafferne: "..i overensstemmelse med national lovgivning og praksis." Hermed understreges det, at systemet forpligter sig overfor sig selv, og at medlemsstaterne på en række områder ikke forpligtes længere, end staterne selv ønsker. I Europa Rådet går man videre. Det er Staterne, der påtager sig pligten til at begrænse sin egen magt i respekt for den enkeltes menneskerettigheder og retsstaten ved at afgive suverænitet til hinanden gennem Europa Rådet og ikke mindst til Menneskerettighedsdomstolen.

Derfor er det vigtigt, at de to systemer ikke bliver hinandens konkurrenter, men at EU bruger Europa Rådets institutioner til at styrke borgernes menneskerettigheder og retsstaten. Ligeledes er det vigtigt, at EU snart fremkommer med en model, som kan sikre, at EU sideløbende med at organisationen får beføjelser, der normalt ligger i en stat, opbygger et system, der gør, at EU er forpligtet overfor borgernes rettigheder på minimum samme niveau, som Europa Rådets lande er det.

Mens EU er det bedste værktøj til at sikre en minimums standard, der gennem lovgivningen kan sikre kollektive rettigheder, er det forsat Europa Rådet, der er den stærkeste forsvarer af individets rettigheder. Når Europa Rådet går i gang med at udarbejde en ny konvention om vold mod kvinder - herunder vold i hjemmet, kommer det til at forpligte alle EU's medlemsstater og de øvrige europæiske lande til at tage spørgsmålet alvorligt i deres egen lovgivning, og menneskerettigheds domstolen vil følge op på konventionen i takt med at Europa Rådets lande har ratificeret konventionen. EU vil blive forpligtet gennem sine medlemsstaters forpligtelse, men langt bedre var det, hvis EU som organisation selv var forpligtet på samme måde, som de enkelte stater. Kombinationen af arbejdet i de to systemer, giver en stor fordel for ligestillingen, men det forudsætter, at den nuværende tendens til konkurrence mellem organisationerne afløses af et stærkt samarbejde til fordel for borgerne i hele Europa OG i EU.