
Nyhedsbrev nr. 64 marts 2009
Udgiver: Kvinderådet Oplag 150
Red. Randi Theil Nielsen Red.afs. 5.3.2009
ISSN nr. 1901-1466
Ved 8. marts i år har Kvinderådet fokus på prostitution og handel med kvinder. Kvinderådet er med i 8. martsinitiativet, der samler en lang række organisationer bag kravet om et forbud mod sexkøb.
DEMONSTRATION, fra Rådhuspladsen, København kl. 14.00
Demonstration med fokus på handel med kvinder og et krav om forbud mod sexkøb. Taler ved Pernille Rosenkrantz-Theil, Villy Søvndal (SF), Marion Pedersen (V) og Hanne Helth (8. martsinitiativet).
Efter demonstrationen er der workshop, foredrag samt cafe og musik i Lille Vega, Enghavevej 40.
Her er Kvinderådet vært ved en inspirations workshop om handel med kvinder til prostitution. Vi har inviteret gæster udefra, der kan bidrage med nye ideer til den danske indsats mod kvindehandel. Det er dels Denise Marshall, direktør for den engelske organisation POPPY, der hjælper handlede kvinder i England og sætter problemerne på dagsordenen. Denise Marshall taler om samarbejde med politiet, erstatninger til kvinderne, kvindernes muligheder for at blive i England og meget mere. Liz Law fra Den Europæiske Kvindelobby vil ligeledes tale om handel med kvinder til prostitution og prostitutionen i sig selv set ud fra lobbyens synsvinkel.
mere info om 8. marts arrangementer http://www.8marts.dk/ http://www.kvinderaadet.dk/ http://www.kvinfo.dk/
Kontakt elsine.espensen@kvinderaad.dk for mere information.
I en ny undersøgelse foretaget af Als Research for Københavns Kommune, kortlægges de sociale forhold blandt isolerede kvinder med anden etnisk baggrund i København. Undersøgelsen konkluderer, at kommunen har meget svært ved at rumme kvinderne og deres omfattende problemkomplekser. Denne gruppe kvinder tabes i prioriteringen af beskæftigelse og selvforsørgelse på bekostning af den sociale indsats.
Kvindernes sociale forhold og livsvilkår
Hverdagen for gruppen af isolerede kvinder med anden etnisk baggrund er i høj grad præget af at overleve og af at holde familierne kørende. De fleste kvinder er eneansvarlige for og ene-omsorgsgivere i deres familier. Man kan sige, at de er enlige mødre - med eller uden mænd. Kendetegnende for kvinderne er en udsathed på alle klassiske marginaliseringsparametre: ingen tilknytning til arbejdsmarkedet, psykiske og fysiske helbredsproblemer, manglende socialt netværk, svære økonomiske kår, manglende danskkundskaber, manglende viden om og tilknytning til det danske samfund og familieproblemer.
Forholdet til kommunen: Mistillid og frygt
Endnu et fællestræk ved kvinderne er deres oplevelse af kommunen: de fleste er enten skrækslagne eller dybt frustrerede over mødet. Kommunen har meget svært ved at rumme kvinderne, der ikke er systemvante og -kompetente. De har meget svært ved at gennemskue det offentlige system og deres egen placering heri. De føler sig ikke set og hørt, og de oplever mødet med kommunen som ydmygende og umyndiggørende. Deres udsathed kræver et system, hvor der er tid, ressourcer og overskud til at møde det enkelte menneske, og det har kommunen vanskeligt ved at levere.
En markant problemstilling i kvindernes møde med kommunen omhandler opdelingen af socialområdet og beskæftigelses-/integrationsområdet. Kvindernes behov og problemer er i så overvejende grad sociale, at det vanskeligt kan adskilles fra eller underordnes kravet om beskæftigelse og selvforsørgelse. Jobcenteret er ofte kvindernes eneste kontakt til kommunen. Sammenholdt med at koordineringen mellem Jobcenteret og kommunens øvrige instanser ofte er ikke-eksisterende, tabes denne gruppe kvinder imellem forvaltningerne og får ikke den påkrævede hjælp.
Hvad kan der gøres?
At bryde den sociale isolation og marginalisering kræver først og fremmest en øget social indsats og dernæst en erkendelse af, at marginaliseringen og dens konsekvenser smitter. Problemer og løsninger må således inkludere kvindernes familier og deres samlede problemkompleks. Det kræver en helhedsorienteret indsats, hvor succeskriterierne tilpasses kvindernes faktiske tilstand og tilværelse. Det er for manges vedkommende de helt basale hverdagsbehov, der skal adresseres, og det forudsætter en støtte, som kvinderne i dag hverken får i kommunen eller hjemmefra.
Det tilbyder til gengæld Integrationshuset Kringlebakken og FAKTI (Foreningen af kvinder til fremme af integration) i Københavns Nordvest og Indvandrerkvindecentret på Nørrebro. Alle tre steder er godt besøgt af etniske minoritets kvinder. Her kommer mange socialt isolerede kvinder og deltager i danskundervisning, mor/barn kurser, motion, syning, lektiehjælp, jobsøgningskurser, får rådgivning, socialt samvær og meget andet. FAKTI, Indvandrerkvindecentret og Kringlebakken nævnes i rapporten af Als Research som nogle af de få steder, der virker. De har god kontakt til den gruppe kvinder, der omtales i rapporten og formår at møde kvindernes behov ud fra et helhedsorienteret syn. Det paradoksale er at alle tre huse har store problemer med at få finansieret deres projekter og aktiviteter. Det betyder, at medarbejderne bruger meget tid på fundraising og på at banke på døre på Københavns Rådhus og Christiansborg. Tid, de kun har i begrænset omfang, da det i forvejen er svært at få midler til almindelig løn og driftsomkostninger. Københavns kommune støtter via bl.a. §18 midlerne alle tre huse, men hverken Kringlebakken eller Indvandrerkvindecentret har hele deres finansiering for 2009 på plads, og fælles for dem og FAKTI er, at fremtiden ser meget usikker ud. Finansieringen for 2010 og fremadrettet er langtfra sikret. Det skaber stor frustration og bekymring både blandt medarbejderne, de frivillige og ikke mindst de kvinder, som har glæde af husenes aktiviteter.
Als Researchs rapport kommer på et kærkomment tidspunkt. Forhåbentlig kan den være med til at skabe opmærksomhed om den store værdi af det arbejde som Indvandrerkvindecentret, FAKTI og Kringlebakken gør for isolerede etniske minoritetskvinder og de behov, husene imødekommer med deres aktiviteter. Kvinderådet ønsker at skabe opmærksomhed om husenes trængte økonomiske situation. Gennem vores projekter samarbejder Kvinderådet med husene og kender til deres uundværlige arbejde for kvinder med etnisk minoritets baggrund.
Rapporten Socialt isolerede kvinder med anden etnisk baggrund i Københavns Kommune (2008) kan downloades på http://www.alsresearch.dk/ eller bestilles hos Socialforvaltningen, Københavns Kommune.
Læs mere om husene på: http://www.indvandrerkvindecentret.dk/, http://www.fakti.dk/, http://www.kringlebakken.dk/
Kvinderådgivningen under Kvinderådet er udvidet med to nye rådgivningssprog, så der nu kan rådgives på 9 sprog: Dansk, engelsk, fransk, arabisk, kurdisk-Sorani, somalisk, swahili og de to filippinske hovedsprog tagalog og visayan.
Socialrådgiver Khadija Farah, der taler dansk, engelsk, somalisk og swahili, har siden november været ansat i Kvinderådgivningen tre timer ugentligt på onsdage.
På initiativ af den filippinske kvindeforening Babaylan er der etableret filippinsk rådgivning til de mange filippinske au pairs. En frivillig fra Babaylan, Filomenita Høgsholm, rådgiver i Kvinderådgivningen hver onsdag.
Kvinderådgivningen har åbent for telefonisk rådgivning mandage fra 10 - 13 og onsdage fra 17 - 20 på tlf. 70 20 49 09. Rådgivning med personligt fremmøde kan aftales med rådgiver Kurda Yar tlf. 33 32 26 32.
Kvinderådet har sagt ja til at være dansk partner i den komponent, der specielt handler om kvinders politiske deltagelse. Vi har 100 års erfaring at byde ind med, når det drejer sig om kvinders deltagelse i politik. De marokkanske kvindeorganisationer har masser af erfaringer med at lave kampagner. De har kæmpet for - og opnået - store ændringer af kvinders rettigheder i familien. Men de står samtidig med nogle enorme udfordringer: 70 % af kvinderne på landet er analfabeter, de sociale forskelle er enorme, fattigdommen udbredt, patriarkatet er solidt grundfæstet, og kvinders politiske repræsentation er meget lav.
Det partnerskab, der nu er i støbeskeen, har to ben. For det første vil Kvinderådet tilbyde de marokkanske organisationer et dansk netværk af kvindelige politikere og andre videnspersoner, som skal stille deres erfaringer til rådighed og være med til at udvikle 'best practices' for kvinder i politik. Vi regner med at have netværket parat efter kommunalvalget i november, så danske og marokkanske politikere kan mødes til seminar i begyndelsen af 2010. For det andet vil vi bruge partnerskabet til at styrke indsatsen for kvinder med etnisk minoritetsbaggrund i Danmark. Vi vil lade os inspirere af de marokkanske organisationers kampagnestrategier, og vi håber at kunne indgå et konkret samarbejde om træningskurser for danske kvinder med arabisk baggrund, der gerne vil være aktive i politik.
Partnerskabet blev søsat officielt ved en reception i Marokkos hovedstad Rabat d. 20. februar. Her talte bl.a. den danske ambassadør i Marokko, Anne-Marie Esper Larsen.
Kvinderådet vil gerne i kontakt med såvel kommunalpolitikere som folketingspolitikere, der vil indgå i et netværk med fokus på dialog med kvindelige, marokkanske politikere. Interesserede bedes kontakte Randi Theil Nielsen - ring 33 12 80 87 eller send en mail til randi.theil@kvinderaad.dk
Til sommer skal den danske regerings rapport om ligestilling behandles i FNs CEDAW komite - det er den komite, der følger staternes overholdelse af FNs Kvindekonvention.
Rapporten samt bilag med NGO kommentarer er tilgængelig på http://www.kvinderaadet.dk/ - og her kan man også finde komiteens uddybende spørgsmål til den danske rapport.
Hjemmesiden ditforhold.dk, som er en del af indsatsen, lanceres d. 11. marts 2009.
Hjemmesiden er målrettet de 14-24-årige samt deres forældre og pårørende. På hjemmesiden samles viden og rådgivning om området, og der er links til en rådgivningslinje og brevkasse.
I lanceringsperioden samarbejder vi med SKUM, som er DR's chatrum for unge. Her kan de unge debattere kærestevold med hinanden og med et udvalg af eksperter.
På ditforhold.dk kan man bl.a. læse om
Indsatsen er bl.a. sket på baggrund af ønsker fra piger og drenge i forbindelse med udgivelsen af undersøgelsen "Unge og kærestevold i Danmark" (Statens Institut for Folkesundhed, 2008) samt anbefalingerne fra ligestillingsministerens ungepanel, som i 2008 drøftede relevante initiativer mod kærestevold.
Indsatsen er gennemført i et samarbejde med Ligestillingsafdelingen, Børn og Unge i Voldsramte Familier og LOKK. Konsulent i voldsforebyggelse for kvinder og børn, Chris Poole har skrevet de fleste tekster til hjemmesiden.
Seminar:
Hvordan har ligestillingen det i EU?
Hvordan ser det ud med ligestillingen i EU's organer? Hvilket arbejde gøres der for at skabe et mere ligestillet europæisk samarbejde? Hvad kan vi selv gøre for at fremme ligestillingen? Oplæg ved Martine Levy, vicepræsident i Den Europæiske Kvindelobby (afholdes på engelsk).
Hvad gør EU for at fremme ligestillingen i medlemslandene - og virker det?
Et historisk blik på EU's betydning for ligestillingsarbejdet i Europa og i Norden. Nogle mener at EU er en løftestang for ligestilling - andre at EU hæmmer det nationale ligestillingsarbejde. Hvad er op og ned på EU's ligestillingsarbejde? Oplæg ved Jytte Larsen, ligestillingsforsker fra Kvinfo.
Ligestilling og mangfoldighed - en demokratisk nødvendighed?
Oplæg ved Rikke Andreassen, debattør og lektor ved Malmø Universitet.
Stem om ligestilling
Hvad vil de danske EU-parlamentarikere i forhold til ligestilling? Britta Thomsen (S), Hanne Dahl (J), Sofie Carsten Nielsen (R) og Louise Feilberg (V) er spidskandidater eller højt placerede på valglisten til EU-parlamentsvalget i juni 2009. De præsenterer deres holdninger til ligestilling og debatterer, hvordan EU-Parlamentet kan komme videre med ligestillingsarbejdet.
Pris: 100 kr. inkl. frokost og kaffe med kage.
Arrangør: DEO i samarbejde med Kvinderådet og Kvinfo.
Kønsopfattelse og tabu blandt etniske minoriteter.
Kristina Aamand er uddannet socialrådgiver, sygeplejerske og underviser. Kristina Aamand har gennem en årrække arbejdet på Rigshospitalet, Center for Voldtægtsofre, med etniske minoriteter og seksuelle overgreb. Har udgivet bogen 'mødom på mode' 2007 Gyldendal, om traditioner og tabu blandt muslimske etniske minoriteter i Danmark. Nomineret til weekendavisens litteraturpris 2007. Modtog HK´s integrationspris 2008. Kristina er også klummeskribent på Metroxpress og arbejder i dag som selvstændig konsulent. Hun er født i Danmark af en dansk mor og en palæstinensisk far.
Vi ses i Tranquebar Rejseboghandel, Borgergade 14, 1300 København K
Onsdag den 29. april kl. 18.30 - 20.30