Statsministeren og ligestillingen

Det lykkedes statsministeren at holde spændingen til sidste minut af åbningstalen ved Folketingets åbning 7. oktober. Ville han tage ordet ligestilling i sin mund? Denne danske kerneværdi, der hører naturligt hjemme i en tale, hvor værdier spiller så stor en rolle. Første oplagte chance var, da han talte om den nyligt nedsatte lønkommission, der jo skal analysere lønforskelle mellem kvinder og mænd. Statsministeren nævnte dog ikke ligeløn med et ord, men talte om løn og ledelse i den offentlige sektor. Så kom afsnittet om arbejdskraftmangel herunder forebyggelse af sygefravær. Også denne del af talen var renset for kønsperspektiver. Ikke noget om kvindefag og mandefag, ikke noget om fordelingen af barselsorlov eller behovet for flere omsorgsdage ved børns sygdom. Ikke noget om arbejdsmiljø. Det var først da han kom til afsnittet om en "fast og fair udlændingepolitik" at der var noget om kvinder. Her talte ministeren om, at flere indvandrerkvinder skal i arbejde. Og derved blev det - emne efter emne blev kommenteret uden at kønsligestillingen var med i billedet. Men så kom det. "Vi vil sikre fuld ligestilling mellem kvinder og mænd - også når det gælder adgangen til at overtage tronen". Noget af et løfte, hvis man tager begge sætninger for pålydende. Kvinderådet vil gøre hvad vi kan for at holde regeringen fast på den fulde ordlyd. Det med tronfølgeloven er nok ikke den store udfordring. Men resten.... 

Lønkommission

Fagbevægelsen og finansministeren fik forhandlet sig frem til et kompromis, så lønkommissionen nu kan komme i gang. Den skal primært undersøge den offentlige sektor, hvor der er defineret fem opgaver: 1) Fastlægge de lønstatistiske begreber 2) Kortlægge lønninger, lønspredning og lønudvikling i den offentlige sektor 3) Undersøge om der i forhold til ligelønsloven er problemer med ligeløn på det offentlige område 4) Sammenligne lønninger for relevante faggrupper inden for den offentlige sektor og 5) Belyse om der i den offentlige sektor er hensigtsmæssige rammer for ledelse. Den private sektor skal inddrages som sammenligningsgrundlag. Kommissionen bliver sammensat af repræsentanter fra arbejdsmarkedsparterne på det offentlige område samt 4 eksperter. Arbejdet skal være færdigt med udgangen af maj 2010.

Repræsentantskabet diskuterede ligeløn

Vi vil have en Ligelønskommission, ikke en lønkommission, der beskæftiger sig med alt muligt andet. Det sagde Lizette Risgaard, næstformand i LO, da hun talte ved Kvinderådets repræsentantskabsmøde d. 25. september. Hun pegede på to vigtige forudsætninger for at opnå ligeløn: Fædrene skal have selvstændig ret til barselsorlov i en længere periode end de 2 uger, der er gældende nu, og lov om ligeløn skal laves om, så vi kan få ordentlig kønsopdelt lønstatistik på virksomhedsniveau.

Et enigt repræsentantskab vedtog en udtalelse, der påpeger behovet for en Ligelønskommission. Kvinderådet mener, at både det private og det offentlige arbejdsmarked skal med i kommissionens arbejde.    

I den mundtlige beretning efterlyste forkvinde Randi Iversen flere initiativer fra ligestillingsminister Karen Jespersen. - Vi mærker meget tydeligt, at der ikke er et stærkt ligestillingsapparat i Danmark, og når der så heller ikke er den store politiske interesse fra toppen, sker der meget lidt, sagde Randi Iversen og foreslog igen, at Folketinget får et ligestillingsudvalg.     

Se udtalelsen her.

Inden det sker, Voldsobservatoriets konference om forebyggelse af vold mod kvinder

Gøres der en seriøs indsats for at forebygge vold mod kvinder? Nej, sagde dr. Marsha Scott (UK), da hun talte om forebyggelse i et europæisk perspektiv ved Voldsobservatoriets konference 4. september på Nationalmuseet i København. Ingen EU lande har en langsigtet forebyggelsesplan, heller ikke Danmark.

Flere oplægsholdere pegede på, at der er mange initiativer, der retter sig mod den enkelte og/eller  relationer mellem mennesker. Der er behandlingstilbud til ofre for vold og udøvere af vold. Der er fokus på grupper, der er særligt udsatte. Der er projekter, der søger at støtte voldsofre, når de skal vende tilbage til hverdagen. Alt sammen godt og nødvendigt. Og der er stadig brug for en langt bedre indsats, når volden er sket. Men når det drejer sig om ændringer på det samfundsmæssige plan, ja, så er der ikke nogen målrettet indsats. Dagen igennem understregede oplægsholderne to forhold: 1. Ligestillingsperspektivet skal fastholdes: Vold mod kvinder er både en årsag til og en konsekvens af kvinders uligestilling.2. Vold mod kvinder i alle dens forskellige former skal bekæmpes: Fysisk partnervold, seksuelle overgreb, psykisk eller økonomisk vold, overfald på prostituerede, omskæring af piger mm.

Med udgangen af 2008 udløber den nuværende handlingsplan om vold mod kvinder. Der er stadig brug for særlige handlingsplaner, viste konferencen med al ønskelig tydelighed. For kommunerne er endnu ikke gearede til at håndtere hovedansvaret for indsatsen. Der mangler både viden, organisation og ressourcer.

Voldsobservatoriet har i forbindelse med konferencen udarbejdet en rapport med en lang række anbefalinger til en ny handlingsplan. Mere vægt på primær forebyggelse er det overordnede sigte, men der er også mange konkrete forslag til, hvordan støtten til voldsofre og tilbud til voldsudøvere kan forbedres. Rapporten er sendt til Ligestillingsafdelingen og KL.  

Se powerpoint præsentationer her. Se rapporten her.

Sagen henlagt – Voldtægt og Menneskerettigheder

Amnesty Internationals nye rapport Case closed - Rape and Human Rights in the Nordic Countries

konkluderer, at der i Danmark er mangelfuld lovgivning, beskyttelse og retssikkerhed for ofre for voldtægt. Amnesty peger på, at dansk lovgivning er utidssvarende - voldtægt er i straffeloven  placeret under forbrydelser mod kønssædeligheden, hvor man i stedet burde rubricere voldtægt som en seksualforbrydelse. Et andet forslag er, at misbrug af en kvinde, som befinder sig i en forsvarsløs tilstand, bør betragtes og straffes som voldtægt. Amnesty anbefaler, at flere voldtægtssager kommer for retten, så ofrets og den anklagedes vidneudsagn kan fremlægges for en domstol. Det er i dag (2006) sådan, at kun et mindretal af de sager, hvor politiet har identificeret og sigtet en mistænkt, ender i retten. 60 % af sagerne henlægges på grund af 'bevisets stilling'.

Se rapport og underskriftindsamling på http://www.amnesty.dk/

Stramninger i udlændingeloven rammer kvinder

Det er konsekvensen af den nye aftale, regeringen og DF har indgået om, at ægtepar på kontanthjælp fremover skal arbejde 450 timer inden for 24 måneder i stedet for hidtil 300, ellers mister den ene kontanthjælpen. Reglen er tidligere blevet kritiseret for især at ramme indvandrerkvinderne, som har svært ved at få arbejde. Efter stramningerne gælder reglerne nu også selv om ens ægtefælle er i arbejde. Det betyder, at endnu flere vil blive ramt af reglerne, og det er især kvinderne det vil gå ud over. Det virkede ikke, da kravet var 300 timer, og det kommer heller ikke til at virke med 450 timer. Kvinder med indvandrer baggrund stilles blot endnu ringere. Og bliver ydermere taget som gidsler i det politiske spil om udlændingepolitikken.

Iflg. Peter Nannestad, Århus Universitet, i Information den 2. okt. 2008, er der risiko for at de nye stramninger vil øge netværkskontrollen i de etniske minoritets kredse. De som har svært ved at få de 450 timers arbejde vil typisk søge hjælp i deres netværk, som bliver stærkere, og hermed øges kontrollen over kvinderne. En kontrol som vi gennem henvendelserne i Kvinderådgivningen oplever som et stort problem og barriere for en del kvinder, der ønsker f.eks. skilsmisse.

Stramningerne rammer i det hele taget mange familier og enlige mødre, som i forvejen er hårdt trængt økonomisk. Kvinderne får højst sandsynligt ikke mere personligt eller økonomisk overskud til at klare hverdagen og give deres børn de bedste betingelser i deres opvækst ved at blive udsat for flere 'pisk' end de i forvejen møder. Og det er netop det paradoksale, at man ønsker at øge integrationen og mindske kriminalitet blandt børn og unge med indvandrerbaggrund, samtidig med at man gør vilkårene sværere for familierne og risikerer at øge følelsen af at blive ekskluderet.

Guleroden kunne være en dag at få dansk pas, at opnå dansk statsborgerskab og endelig blive budt velkommen som fuldgyldigt medlem af det danske samfund. Den gulerod er også blevet mere pisk end gulerod med de nye stramninger. Det var ikke nemt i forvejen, og det er nu blevet endnu sværere at opnå dansk statsborgerskab. De henvendelser, vi får i Kvinderådgivningen omkring statsborgerskab, handler oftest om en kvindes frustrationer, angst og bekymringer over, at hun ikke kan opnå statsborgerskab og dermed få samme rettigheder som sin mand og sine børn. Det betyder at hun ingen muligheder har for at stemme til folketingsvalg, hun er udelukket fra visse erhverv og afskåret fra at rejse til nogle lande, typisk de lande, hvor familiens slægtninge bor.

Iflg. den seneste udgave af Artikel 1a, Dansk Flygtningehjælps nyhedsbrev, havde Danmark allerede før stramningerne de højeste sprogkrav i EU. Danskprøve 3 er adgangsbillet til statsborgerskab. Det er samme niveau som engelsk som fremmedsprog ved afgangsprøven for folkeskoleelever, et relativt højt niveau. Det skal med stramningerne bestås med mindst karakteren 4, hvilket svaret til 7 på den gamle karakterskala. Desuden betyder den nye aftale, at indfødsretsprøven bestås ved at besvare 32 spørgsmål rigtigt mod før 28, og prøvetiden bliver nedsat fra 60 til 45 minutter. Nu er spørgsmålsbankens 200 spørgsmål offentligt tilgængelige, men det er slut når de nye stramninger træder i kraft.    

Det er ikke særlig demokratisk at en større del af befolkningen udelukkes fra det demokratiske fællesskab og har færre rettigheder og muligheder for at deltage end majoriteten. Det kan ikke være særligt fremmende for integrationen, det er i hvert fald ikke motiverende for de kvinder, vi møder i vores arbejde.
Tværtimod møder kvinderne flere og flere barrierer de skal kæmpe imod for at opnå et arbejds-, fritids- og familieliv som deres danske medsøstre.

Kvinderådets pulje til etniske minoritets kvindeforeninger er en succes

Kvinderådet har viden om de etniske minoritetsforeningers virke og behov, derfor har Kvinderådet af Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration fået tildelt en pulje på 80.000 kr. til uddeling blandt etniske minoritets kvindeforeninger i perioden 1. august - 31. december 2008. Foreningerne kan søge støtte til foreningsarbejde, arrangementer og aktiviteter, der fremmer kvindernes deltagelse i foreningslivet og i samfundet generelt.

Der har været stor søgning til Kvinderådets pulje, så stor at mange ansøgere har modtaget et afslag. Alle ansøgninger har været relevante, hvilket har gjort det ekstra svært at måtte fravælge gode initiativer. I de to første ansøgningsrunder modtag Kvinderådet 29 ansøgninger, som tilsammen søgte midler for 290.066,- kr. 15 foreninger fik bevilliget støtte for i alt 57.120,- kr.

Kvindeforeningerne, som fik støtte, er geografisk spredt i hele landet, lige fra Esbjerg, Århus, Aalborg, Odense, Kalundborg og Roskilde til København. Foreningerne har fået tilskud til  aktiviteter som generalforsamling, kursus i 'træning af kreativ tænkning', yoga, motion for ældre, museumsbesøg, kulturfest for kvinder og børn, workshop om håndtering af børns dobbeltkultur, foredragsrække, indkøb af projektor og meget andet.

Kontakt projektmedarbejder Elsine Espensen for flere oplysninger om puljen. Tlf. 33 12 80 87 eller elsine.espensen@kvinderaad.dk

En velbevaret hemmelighed

Dansk ligestillingspolitik er en velbevaret hemmelighed. Så hemmelig er den, at når man forsøger at finde ud af, hvordan det går med den, så viser det sig, at den simpelthen er kommet i isolationsfængsel med besøgsforbud og det hele. Den er blevet stemplet fortrolig. Ikke rart for sådan et lille forsømt politikområde, der har så meget brug for vitaminer, omsorg, synlighed, ja, ligefrem kærlighed.

Sidste år prøvede EU kommissionen at finde ud af, hvordan det går med den. De skrev et brev til Danmark, en såkaldt åbningsskrivelse, fordi det var kommet dem for øre, at Danmark ikke havde implementeret EU's ligebehandlingsdirektiv korrekt. Det er et synspunkt, Kvinderådet og mange andre ligestillingsforkæmpere deler. Og det har vi gjort opmærksom på mange gange bl.a. i flere høringssvar til lovforslag. Det, vi specielt har hæftet os ved, er, at Danmark ikke har en uafhængig instans, der overvåger ligestillingen og på eget initiativ kan tage sager op. Vi har ikke et ligestillingsombud, vi har ikke et uafhængigt videnscenter. Det nuværende Ligestillingsnævn har ikke varetaget de nævnte opgaver, og det vil det kommende fælles klagenævn heller ikke komme til.

Vi har med stor spænding set frem til at læse EU-kommissionens skrivelse i sin fulde længde og regeringens svar. Men nej. Fortroligt. Ingen aktindsigt her. Det er en mærkelig praksis, for der er jo ikke tale om statshemmeligheder eller oplysninger, der kan (mis)bruges i en retssag. Men sådan administreres forvaltningsloven, har vi fået oplyst, når det drejer sig om noget, der kan blive til en egentlig sag mellem EU og Danmark. 

Heldigvis har dagbladet Information kastet lys over sagen i en artikel 11. august, hvor de refererer centrale dele af EU skrivelsen. Men hvorfor i alverden skal det dog være så hemmeligt - der står nemlig ikke noget i papirerne, som vi ikke ved i forvejen.

8. marts 2009 – kampen for forbud mod købesex fortsætter

Søndag d. 8. marts 2009 skal vi igen ud i de københavnske gader og markere, at vi er mange der vil have et forbud mod sexkøb. 8. marts-initiativet, der samler en lang række organisationer inkl. Kvinderådet, er i fuld gang med planlægningen af optog, workshops og fest.

"Forbyd købesex nu" var hovedbudskabet ved det store optog, der gik gennem Københavns gader 8. marts i år. I 2009 vil parolen være den samme, og der blive sat fokus på sammenhængen mellem forbud mod sexkøb og bekæmpelse af handel med kvinder. Ideen er, at vi bliver ved med at samles 8. marts, indtil et forbud mod sexkøb er en realitet.

Der er mange muligheder for at støtte 8. marts-initiativet, men særlig vigtigt er det at få mænd til at støtte kampagnen. Det kan gøres på hjemmesiden http://www.tagstillingmand.dk/ hvor man også kan se en imponerende liste over mænd, der allerede har taget stilling.

Økonomisk støtte er også særdeles velkommen, og står man lige og mangler en gave med et godt budskab kan man for 350 kr. købe designer Mette Clausens skål fremstillet til formålet. Pengene går til det videre arbejde i 8. marts-initiativet . læs mere....

Konference om menneskehandel og prostitution

Europas Kvinders Pris, Den Danske Europabevægelse og Europa-Kommissionen inviterer til konference om menneskehandel og prostitution.

Tid og Sted:

30. oktober 2008 kl. 10 - 16, Borups Højskole, Frederiksholms Kanal 24, Kbh. K.

På programmet er bl.a. Nell Rasmussen (Prostitution og lovgivning), Birgit Petersson (Seksualitet og aggression) Charlotte Matthews (Hvad ved vi om kvindernes sundhedstilstand) og Dorit Otzen og Susanne Møller (Offeret vs. den lykkelige luder).

Efter en paneldebat med folketingspolitikere taler Jan Høst Schmidt, repræsentationschef, Europa-kommissionen om menneskehandel og programmet sluttes af med politiinspektør Bent Isager-Nielsen, der taler om dansk politis indsats mod menneskehandel.

Konferencen er gratis, tilmelding på eubev@eubev.dk eller tlf. 33 14 11 41.

Lige muligheder – Frie valg?

I antologien "Lige muligheder - Frie valg?" beskriver en række forskere det kønsopdelte arbejdsmarked gennem de sidste 10 år. Antologien er redigeret af Ruth Emerek og Helle Holt. Udgiver SFI. Rapporten kan downloades her

Dansk Flygtningehjælp samler ind

Søndag den 9. november samler Dansk Flygtningehjælp ind til verdens flygtningebørn. Vi beskytter dem mod vold og overfald. Vi sørger for at de får mad og rent drikkevand, og vi hjælper med at genopbygge deres skoler, når de ligger i ruiner. Som indsamler kan du typisk samle 1000 kr. ind. For de penge kan Dansk Flygtningehjælp give mad til 25 flygtningebørn i en måned.Hjælp os med at hjælpe verdens flygtningebørn. Meld dig som indsamler på http://www.flygtning.dk/ eller ring til tlf. 33 73 51 70.