Repræsentantskabsmøde

Det årlige repræsentantskabsmøde finder sted onsdag d. 20. september kl. 17 - 20. Dagens taler er forfatter og debattør Susanne Staun, der er en markant stemme i debatter om kvinderettigheder, kvinder og medier, voldelige fædre, køn og krop. Susanne Staun er krimiforfatter, og har blandt andet også skrevet den meget omtalte og roste Velkommen til mit mareridt. I 2016 fik Susanne Staun Dansk Kvindesamfunds Mathildepris.

Forkvinde Nanna Højlund aflægger beretning om Kvinderådets arbejde, og i relation til det forestående kommunal- og regionsrådsvalg drøfter repræsentantskabet nye initiativer for at rette op på den urimeligt lave repræsentation af kvinder i dansk lokalpolitik.

Se program og tilmeldingsfrist her