Kvinderådet i Mellemøsten og Nordafrika

Næste fase af Dansk Arabisk Partnerskabsprogram, DAPP (tidl. Det Arabiske Initiativ), blev lanceret d. 1. juni. Det nye 5-årige program støtter aktiviteter og partnerskaber mellem Danmark, Jordan, Egypten, Tunesien og Marokko. Formålet er fortsat at støtte reform og demokrati i MENA (Mellemøsten og Nordafrika), og der er to søjler i programmet: God regeringsførelse og Økonomiske muligheder. Kvinder og unge er tværgående temaer, understregede Udviklingsdirektør Martin Bille Hermann i sin tale ved lanceringen.

 

Kvinderådet er med under første søjle i et partnerskab med Danner, LGBT, Sex og Samfund og KVINFO, hvor fokus er på kvinders rettigheder. Kvinderådet har været i gang i regionen i mange år, og vi fortsætter samarbejdet med vores partnere i Marokko og Egypten om bekæmpelse af vold mod kvinder. Kvinderådets andet indsatsområde handler om at fremme kvinders politiske deltagelse.

Læs mere om DAPP her www.dapp.dk