Dansk/arabisk kvindesamarbejde lever, men der er skruet ned for indsatsen

Hvem skal skabe forandringerne i Mellemøsten og Nordafrika, hvis ikke kvinderne? En perlerække af danske udenrigsministre, inklusiv den nuværende, har peget på kvinderne som forandringspotentialet. Hvor mange gange har vi ikke hørt, at "når man uddanner en kvinde uddanner man en hel familie". Senest kan vi læse i den netop offentliggjorte handlingsplan for ligestilling, at "En styrkelse af ligestillingsindsatsen gavner ikke kun kvinderne og pigerne selv, men i høj grad også mændene og samfundet generelt". Og der peges på et behov for aktiv dansk indsats i bekæmpelse af den globale vold mod kvinder. Det er bestemt ikke ny viden. Men det er viden, der nu bliver tilsidesat. De massive nedskæringer i dansk ulandsbistand rammer nemlig i høj grad Danmarks bidrag til det internationale ligestillingsarbejde. I Kvinderådet mærker vi nu effekterne af besparelserne på Det Arabiske Initiativ, hvor et af indsatsområderne netop er at fremme kvinders rettigheder i MENA-regionen. Vi, dvs. Kvinderådet sammen med LOKK og Danner, arbejder fortsat sammen med vores partnere i Marokko, Tunesien og Egypten for at bekæmpe vold mod kvinder og styrke nationale og regionale netværk, der kan øge kvindernes gennemslagskraft på politisk niveau. Men med færre ressourcer. Regeringens nedskæringer omfatter også bidrag til de store FN-organisationer, der arbejder med kvinder og ligestilling. Og senest fremgår det af Kristian Jensens spareplan, at også indsatsen for kvinder og børn i konflikt vil blive 'nedprioriteret', som det hedder.

Det er kortsigtet og skadeligt. link til artikel i Politiken