Adam, Eva og pengene. Invitation til Nytårskur - kryds ved 26/1

Kvinderådet inviterer medlemmerne til den årlige Nytårskur på Christiansborg. Tirsdag d. 26. januar 2016 kl. 17 til 19 er vi værter for en debat med politikerne, og denne gang er temaet samfundsøkonomi og ligestilling. "Adam, Eva og pengene" kalder vi mødet. ADAM er navnet på den regnemodel, der bruges i finansministeriet og er udgangspunkt for finanspolitikken. Men hvad nu hvis man ser på økonomien på en anden måde? Betyder regnemodellerne og de økonomiske teorier bag noget for, hvor meget ligestilling vi får i samfundet. Og hvad vil det egentlig sige, at noget kan betale sig?

Vi sender det endelige program ud i begyndelsen af det nye år. Tilmeld dig allerede nu på kvr@kvinderaad.dk