Amnesty vedtager forstemmende prostitutionspolitik.


Skal det være lovligt at sælge sex, skal det være lovligt at tjene på andres prostitution f.eks. som ruffer, skal det være lovligt at købe sig adgang til en prostituerets krop for egen seksuel tilfredsstillelses skyld. Amnesty har ved et årsmøde i Dublin sagt ja til det hele. Vi siger kun ja til det første.


Det skal ikke være kriminelt at være prostitueret. Det er der flere grunde til bl.a. at prostituerede skal kunne anmelde vold og voldtægt, de er udsat for til politiet, uden selv at være nervøse for at blive anholdt og tiltalt.


Køb af seksuelle ydelser fra i mange tilfælde fattige og socialt marginaliserede kvinder skal naturligvis kriminaliseres. Det er kunderne der gennem deres efterspørgsel skaber markedet og det er kunderne, der forvolder skaderne som mange af de prostituerede ender op med. Amnesty har i deres policy papir, som de delegerede bl.a. har skullet tage stilling ud fra, slet ikke ligestilling med i overvejelserne og intet blik for kunderne og efterspørgselssiden.


Et knæfald af dimensioner, kalder vores forkvinde Nanna Højlund Amnestys ny politik på området og undrer sig bl.a. også over, at Amnesty har valgt at gå ind for en model på prostitutionsområdet, som man har haft i Holland i mange år. Denne model har overhovedet ikke ført til den mindskelse af trafficking, som man havde håbet på, tværtimod kaldes Holland af et FN agentur for en europæisk hoveddestination for menneskehandlere.

Læs hele vore pressemeddelelse her