Farver, fest og feminisme i LitteraturHaus

Fredag d. 20. marts havde vi inviteret alle feminister, der ville og vil noget til et stort sammenskudsgilde i LitteraturHaus på Nørrebro. Vi skulle mødes, diskutere, sætte dagsorden, blive inspireret, netværke og finde ud af om vi skulle mødes igen.

Og vi mødtes i den grad. 150 feminister mødte op og gjorde alle ovenstående ting. Lokalet var lidt for lille til os alle sammen, men alle var glade ud fra devisen ”hellere for mange end for få”. Og det var en aften hvor der blev klappet; af talerne, af hinanden, af sin gruppe og af os alle sammen.

Tre talere satte scenen. Forkvinden for den svenske Kvinnolobby Gertrud Åstrøm, netop hjemvendt fra FNs Kvindekommissions møde i New York, hvorfra hun kunne berette om en følelse af at noget er ved at ske – en ny feministisk bølge, en ny feministisk underskov, en ny kampgejst. Præcis ligesom ved Nordisk Forum i Malmø, hvor 20.000 feminister fra de nordiske lande kom fire dage i juni og diskuterede og vedtog nye feministiske krav. De er nedfældet i et dokument der er oversat til alle nordiske sprog (og kan fås ved henvendelse til Kvinderådet). En masse nordisk energi, en masse international energi og en masse inspiration både i New York og i Malmø.

Charlotte Lund fra Kvinde kend din krop, slog et slag for at vi alle skal gøre op med myten om at mænd taber på ligestilling – alle vinder! Og så skal vi lade være med nærmest at undskylde, at vi er feminister. ”Jeg er feminist, men… (jeg kan godt lide mænd, jeg er gift/har en kæreste osv)” skal ud, og efter sætningen ”JEG ER FEMINIST” skal der komme et PUNKTUM ikke et ”men”. Jeg er feminist. Ulla Tornemand, næstforkvinde i Dansk Kvindesamfund påpegede, at vi ikke alle sammen kan arbejde med og lave alt, det skal vi erkende og derfor bakke hinanden op i det forskellige, vi nu har valgt at lægge vægt på.

SÅ var der brainstorm om tidens store ligestillingsmæssige spørgsmål og problemer. Mange kom op på væggen: Hvornår får vi ligeløn? Hvordan får vi stoppet victim blaming og slut shaming? Hvorfor er ordet feminisme negativt ladet i Danmark? Hvordan bliver familiepolitik et tema i valgkampen? Hvordan får vi individualiseret barselsrettighederne? Og og og. SÅ var der gruppearbejde – et punkt som vi der arrangerede mødet havde været lidt nervøse for. Ville folk gide det? Vores bange anelser blev gjort til skamme – resten af eftermiddagen og aftenen var nærmest et stort gruppearbejde.

Vi blev klogere på hinanden, fik lyttet til hinanden, fik diskuteret, fik set hvem der er, lovede hinanden at forsøge at bringe ligestilling ind i den valgkamp der kommer indenfor det næste halve år. Og så lovede vi hinanden at mødes igen.

Vi i Kvinderådet lovede at samle op på mødet og sørge for at sende deltager liste ud til alle, så alle kan kontakte hinanden samt indkalde til et nyt stormøde i september.

Vi ses.