Nyhedsbrev nr. 91 marts 2015

Udgiver: Kvinderådet

Red. Randi Theil Nielsen Red.afs. 27.03.2015
ISSN nr. 1901-1466

Forkæmpere for kvinderettigheder i Egypten trues af regimet

I marts interviewede Kvinderådet Sara Katrine Brandt fra den egyptiske kvindeorganisation CEWLA. Vi
bringer interviewet her, men gør opmærksom på, at sagen har taget endnu en alvorlig drejning. Azza Soliman, advokat, menneskerettighedsforkæmper og leder af CEWLA, er nu sigtet og risikerer en straf på 15 år. Dagbladet Information har dækket sagen


Drabet på den kvindelige aktivist Shaimaa al-Sabbagh den 24. januar 2015, dagen før årsdagen for den egyptiske revolution 25. januar 2011, er kun et af de mange eksempler på blodige udfald ved både små og store demonstrationer i Egypten. Drabet på den 31-årige aktivist, mor og digter, blev for mange endnu et symbol på, hvor langt det Egyptiske styre vil gå for at kontrollere sit folk og forhindre kvinders politiske deltagelse. Danske Sara Katrine Brandt, der arbejder i Cairo som international konsulent i fortalervirksomhed i kvinderettighedsorganisationen Center for Egyptian Women's Legal Assistance (CEWLA), var øjenvidne til mordet på Shaimaa al-Sabbagh den eftermiddag i slutningen af januar. Hun fortæller blandt andet, hvordan hun oplevede indsatsen fra politiet som ekstrem, taget i betragtning af den forholdsvist lille og absolut fredelige demonstration:

" (...) en gruppe på 20-30 mennesker kom gående på gaden med blomster og et skilt, hvor der stod, at
de kom fra Popular Socialist Alliance Party. Jeg gik hen i døren ind til cafeen og kunne se, at de stillede sig på fortorvet og råbte i kor "Brød, frihed og social retfærdighed", som var det, det egyptiske folk råbte under revolutionen i 2011. Kampklædt politi stod tæt på dem og kort tid efter begyndte politiet at skyde. Der var almindelige skud og tåregas. Jeg kunne se, at en kvinde blev skudt på den anden side af gaden og blev båret hen til cafeen af en af de andre fra demonstrationen. Det var forfærdeligt at se, hvordan hun lå livløst i armene på sin kollega, med blod på kinden og halsen."

Voldelige overgreb på kvinder i det offentlige rum er kun vokset siden revolutionen i 2011. Blandt andet vidner Amnestys seneste rapport  "Circles of Hell" fra 2015 om omfanget af vold mod kvinder på flere niveauer af det egyptiske samfund. Gang på gang hører vi om overgreb på kvinder, der deltager i demonstrationer, og mange af overgrebene er også dokumenteret på videooptagelser og fotos. Nogle vil f. eks. huske billederne fra slutningen af 2011 af en egyptisk politimand, som sparker en kvindelig demonstrant, der ligger på jorden med sin trøje halvt revet af og tilbage på overkroppen er kun hendes blå bh. Politimanden sparker hende hårdt på brystpartiet.

Sara Katrine Brandt fra CEWLA fortæller, at kvinder i Egypten som ønsker at deltage/engagere sig politisk, møder bred modstand:"Kvinder er især udsatte ,når regeringen slår hårdt ned på befolkningen, idet de allerede er stærkt diskriminerede imod på mange niveauer. Lige siden revolutionens start er kvinder der deltog i demonstrationer blevet kaldt prostituerede af medierne og befolkningen, fordi
de eksempelvis sov side om side med mandlige demonstranter på Tahrir pladsen i de 18 dage før Mubarak gik af i 2011."

Kollegaen Azza Soliman, der var sammen med Sara da de begge overværede mordet på Shaimaa al-Sabbagh, besluttede at gå til den offentlige anklager for at afgive vidneudsagn. Her fik hun at vide, at idet hun havde været i en demonstration som var ulovlig og fordi hun angreb politiet, så kunne
hun blive anklaget.

På trods af den modstand kvinder og kvinderettighedsorganisationer som CEWLA er oppe imod, arbejder de målrettet og gennem indsatser for at forebygge volden og advokere for kvinders rettigheder. CEWLA
arbejder for at sikre kvinders rettigheder gennem bl.a. juridisk rådgivning til ofre for sexchikane, dialogarbejde med religiøse ledere, samt advokering for kvinders juridiske rettigheder både nationalt
overfor egyptiske beslutningstagere, men også internationalt for at sikre, at andre lande og internationale organisationer såsom FN og EU holder Egypten ansvarlig for at beskytte kvinders rettigheder.

En ny ændring i straffelovgivningen gør sexchikane ulovligt og strafbart. Sammen med Kvinderådet er CEWLA i vigtig dialog om seksuel chikane og om hvordan man udbreder bevidstheden i befolkningen om den nye ændring i straffeloven."Det er vigtigt at skabe bevidsthed på flere forskellige niveauer både så kvinder selv er klar over, at de er beskyttet i loven mod sexchikane, at mænd er klar over, at sexchikane er kriminelt, at medieansatte omtaler emnet og de krænkede på den korrekte måde, at lokale ledere er bevidste om loven men også at ansatte i det juridiske system er klar til at håndtere sager om sexchikane og sikre, at kvinder har adgang til deres nye ret," fastslår Sara Katrine Brandt.


Hvordan får vi et mere effektivt Ligebehandlingsnævn?

Der er indgået en politisk aftale om at effektivisere og målrette Ligebehandlingsnævnets arbejde og give nævnet mulighed for i højere grad end i dag at fokusere på reelle ligestillingsproblemer. Aftalen er kommet efter at Nævnet har behandlet sager om f.eks frisørpriser, swingerklubber, Bella Sky sagen om den famøse kvindeetage og lignende sager, som man kan opfatte som inferiøre, ligegyldige eller direkte latterlige. Nogle politikere har ønsket at indføre et gebyr for at klage, der har også været forslag om at
indføre en bagatelgrænse for, hvad Nævnet skal behandle. Begge disse forslag er heldigvis ikke med i det forslag til lovændring, der nu er sendt til høring. 

Det ene element i lovforslaget går ud på at smidiggøre sagsbehandlingen, hvilket Kvinderådet støtter. Det andet element går ud på at begrænse klageadgangen, så man fremover skal være personligt udsat for det man klager over, have retlig interesse, som det hedder. Men der kompenseres for denne indskrænkning i klageadgangen ved at give Institut for Menneskerettigheder (IMR) kompetence til at rejse sager af principiel karakter i Nævnet. Det kunne være en god ide at udstyre IMR med mere kompetence. Men desværre ligger det i forslaget, at der ikke følger penge med til denne nye opgave. Læs lovforslaget og Kvinderådets høringssvar her.


Vigtige anbefalinger til dansk ligestilling fra FN komite

Sidder du nu og tænker ”hvorfor kommer FN med anbefalinger til dansk ligestillingspolitik?” så start nederst i denne artikel. Er du helt med på hvad CEDAW er og hvorfor komiteen kommer med anbefalinger til Danmark, så spring slutningen over.

FNs CEDAW komite kom 6. marts med dens bemærkninger og anbefalinger til Danmarks ligestillingsarbejde. Og det var bemærkninger og anbefalinger, som vi i Kvinderådet er meget enige i. Anbefalingerne til en øget indsats kommer hele vejen rundt i den ligestillingspolitiske sfære: beskæftigelse, uddannelse, vold, mainstreaming, prostitution, trafficking, lovgivning, repræsentation (specielt ift. kommuner og bestyrelser), uligeløn, 24 års reglen og dataindsamling.

Eksempler på anbefalinger

Det 10 sider lange ”Concluding observations on the eight periodic report of Denmark” dokument kom i starten af marts og lad os give et lille indblik i nogle af de betragtninger og anbefalinger, komiteen har til Danmark.

Indenfor mainstreaming påpeges det, at staten skal facilitere udviklingen af kønsmainstreamings værktøjer til brug ved lovgivning, således at ligestillingsvurderingerne af lovforslag bliver bedre. Komiteen er også på mainstreaming området bekymret over, at størstedelen af danske kommuner, trods den nationale mainstreaming strategi, ikke har en strategi eller plan for området.

I forhold til prostitution bemærker komiteen utilstrækkeligheden af de midler, der bruges til at nedbringe efterspørgslen efter prostituerede. Endvidere anbefales det, at man styrker indsatsen overfor de kvinder, der vil forlade prostitution. På trafficking området påpeges det, at der er brug for bedre beskyttelse af ofrene under identifikationsprocessen.

På området vold anbefales Danmark at vedtage lovgivning, der sikrer dataindsamling om alle former for vold mod kvinder samt vedtage lovgivning, der sikrer beskyttelse af kvinder i forbindelse med psykisk vold.

.
http://kvinderaadet.dk/…/cedaw_concluding_observations_2015…

Repræsentationen tages naturligvis også op og her anbefales det bl.a., at staten tager midlertidige foranstaltninger i brug for at sikre et lige antal kvinder og mænd på opstillingslisterne til kommunalvalg for at sikre kvinders lige repræsentation i det politiske liv. På virksomhedsniveau påpeges det, at der skal sættes klart definerede sanktioner op for de virksomheder, der ikke når de opsatte ligestillingsmål ift. repræsentation.

På uddannelsessiden nævnes etableringen af master studier og forskning indenfor køn, som noget der bør fremmes.

Indenfor beskæftigelsesområdet understreges nødvendigheden af at indsamle data på køn og løn, som kan sammenlignes mellem forskellige erhverv ligesom nødvendigheden af en klar vejledning og retningslinjer om lige løn for arbejde af samme værdi understreges.

Ovenstående fremhævede anbefalinger og bekymringer udfoldes naturligvis i hele deres længde i selve dokumentet, ligesom vi kun har haft plads til at fremhæve nogle af anbefalingerne. Læs dokumentet i hele dets længde her....
http://kvinderaadet.dk/…/cedaw_concluding_observations_2015…

Kvinderådet mener

Det kan siges meget kort – vi bakker op om CEDAW komiteens anbefalinger og synes det er vigtigt, at vi engang imellem bliver set på med øjne udefra. Vi synes i al beskedenhed, at anbefalingerne lægger sig rigtig godt op ad de bemærkninger og områder, vi gjorde komiteen opmærksom på i vores skyggerapport til den officielle danske rapport.

Læs den officielle danske rapport og vores skyggerapport (ligger som et anneks bagerst i den officielle rapport) her… http://daccess-dds-ny.un.org/doc/UNDOC/GEN/N13/621/60/PDF/N1362160.pdf?OpenElement

Vi anbefaler alle at sætte tid af til at læse de ti sider med anbefalinger og bruge dem i lobby arbejde for ligestilling indenfor alle områder i Danmark.

Baggrund

Danmark indsendte den officielle periodiske rapport til FNs Kvindekomite i 2014. Det var den ottende danske rapport til komiteen, hvor regeringen redegør for ligestillingssituationen i Danmark. En officiel rapport skal indsendes til komiteen hvert 4. år. Vedhæftet den officielle danske rapport er de såkaldte skygge-rapporter, som civilsamfundet kan lave på baggrund af den officielle rapport. Kvinderådet udarbejdede ligesom ved tidligere danske afrapporteringer også en skyggerapport til den ottende danske rapport, hvor vi kommenterede regeringens udlægning af ligestillingssituationen og hvor vi påpegede områder, hvor vi synes ligestillingen halter, hvor lovgivning mangler, oversete problemstillinger osv.

Kvindekomiteen, der også kaldes CEDAW komiteen, da den overvåger Kvindekonventionen (the Convention on the Elimination of All Forms of Discrimination against Women - CEDAW), holder efterfølgende en slags eksamen af Danmark, hvor embedsmænd fra forskellige ministerier (bl.a. beskæftigelses-, ligestillings-, udenrigs-, social- og justitsministeriet) svarer på komiteens spørgsmål. Danmark blev eksamineret d. 24. februar i Geneve og det er på baggrund af dette møde og den officielle rapport fra Danmark, at komiteen kommer med dens anbefalinger, de såkaldte Concluding observations.

Farver, fest og feminisme i LitteraturHaus

Fredag d. 20. marts havde vi inviteret alle feminister, der ville og vil noget til et stort sammenskudsgilde i LitteraturHaus på Nørrebro. Vi skulle mødes, diskutere, sætte dagsorden, blive inspireret, netværke og finde ud af om vi skulle mødes igen.

Og vi mødtes i den grad. 150 feminister mødte op og gjorde alle ovenstående ting. Lokalet var lidt for lille til os alle sammen, men alle var glade ud fra devisen ”hellere for mange end for få”. Og det var en aften hvor der blev klappet; af talerne, af hinanden, af sin gruppe og af os alle sammen.

Tre talere satte scenen. Forkvinden for den svenske Kvinnolobby Gertrud Åstrøm, netop hjemvendt fra FNs Kvindekommissions møde i New York, hvorfra hun kunne berette om en følelse af at noget er ved at ske – en ny feministisk bølge, en ny feministisk underskov, en ny kampgejst. Præcis ligesom ved Nordisk Forum i Malmø, hvor 20.000 feminister fra de nordiske lande kom fire dage i juni og diskuterede og vedtog nye feministiske krav. De er nedfældet i et dokument der er oversat til alle nordiske sprog (og kan fås ved henvendelse til Kvinderådet). En masse nordisk energi, en masse international energi og en masse inspiration både i New York og i Malmø.

Charlotte Lund fra Kvinde kend din krop, slog et slag for at vi alle skal gøre op med myten om at mænd taber på ligestilling – alle vinder! Og så skal vi lade være med nærmest at undskylde, at vi er feminister. ”Jeg er feminist, men… (jeg kan godt lide mænd, jeg er gift/har en kæreste osv)” skal ud, og efter sætningen ”JEG ER FEMINIST” skal der komme et PUNKTUM ikke et ”men”. Jeg er feminist. Ulla Tornemand, næstforkvinde i Dansk Kvindesamfund påpegede, at vi ikke alle sammen kan arbejde med og lave alt, det skal vi erkende og derfor bakke hinanden op i det forskellige, vi nu har valgt at lægge vægt på.

SÅ var der brainstorm om tidens store ligestillingsmæssige spørgsmål og problemer. Mange kom op på væggen: Hvornår får vi ligeløn? Hvordan får vi stoppet victim blaming og slut shaming? Hvorfor er ordet feminisme negativt ladet i Danmark? Hvordan bliver familiepolitik et tema i valgkampen? Hvordan får vi individualiseret barselsrettighederne? Og og og. SÅ var der gruppearbejde – et punkt som vi der arrangerede mødet havde været lidt nervøse for. Ville folk gide det? Vores bange anelser blev gjort til skamme – resten af eftermiddagen og aftenen var nærmest et stort gruppearbejde.

Vi blev klogere på hinanden, fik lyttet til hinanden, fik diskuteret, fik set hvem der er, lovede hinanden at forsøge at bringe ligestilling ind i den valgkamp der kommer indenfor det næste halve år. Og så lovede vi hinanden at mødes igen.

Vi i Kvinderådet lovede at samle op på mødet og sørge for at sende deltager liste ud til alle, så alle kan kontakte hinanden samt indkalde til et nyt stormøde i september.

Vi ses.

Tam ligestillingsdebat i Folketinget

Den årlige folketingsdebat om regeringens handlingsplan for ligestilling fandt sted d. 24/3. Det var en stilfærdig omgang uden overraskelser. Kvinderådets generelle indtryk af handlingsplanen er, at der er gode hensigter, det er f.eks. positivt at regeringen anerkender sexisme og sexchikane på arbejdsmarkedet som et samfundsproblem. Men der er meget lidt substans i handlingsplanen i form af specifikke, målbare og tidsfastsatte målsætninger samt indikatorer. Planen er spækket med formuleringer om at man vil ’følge op på’ og ’samle op på’, men hvad der konkret skal opnås, hvordan og hvornår er ikke særlig klart. Det er for løst og uambitiøst, og der mangler væsentlige områder af ligestillingspolitikken. F. eks er der ikke et eneste ord om, hvordan regeringen vil opnå en mere lige fordeling af barselsorlov, selv om regeringen ved mange lejligheder har fastholdt, at man tilstræber mere ligestilling på dette område, selv om man ikke vil lovgive om mere barsel til fædre.

Vi undrer os over, at handlingsplanen fuldstændig forbigår FNs Kvindekonvention (CEDAW) og Europarådets konvention om bekæmpelse af vold mod kvinder (Istanbulkonventionen), som Danmark har ratificeret. Hvordan vil man sikre øget kendskab til og brug af konventionerne?

Kvinderådet havde forud for debatten skrevet til ordførerne, hvor vi bl.a. andet leverede en perlerække af konkrete forslag til, hvordan ligestillingsarbejdet i kommuner og regioner kan forbedres.

Grundlovsoptog d. 5. juni 2015

I anledningen af 100-året for kvinder og tyendes valgret i Danmark inviterer Dansk Kvindesamfund til at deltage i et Grundlovsoptog d. 5. juni i Købehavn. 

Optoget tager udgangspunkt i det historiske valgretstog fra 1915, hvor mellem 12-20 000 kvinder gik fra Kastellet til Amalienborg for at give udtryk for, at de endeligt var blevet en del af det danske demokrati. Denne gang vil det dog ikke kun være kvinder, som går med i optoget, men alle som vil støtte op om og fejre alle de ca. 85 procent af den danske befolkning, der før 1915 stod uden for demokratisk indflydelse. Altså en folkelig fejring af det danske demokrati! 

Optoget går fra Grønningen ved Kastellet med Christiansborg som endemål. Her vil det blive modtaget af det officielle Danmark ved en stor festceremoni. 

Alle, som ønsker at støtte op om og fejre det danske demokrati, er velkomne i optoget. Desuden opfordrer vi alle til at videresende denne invitation og sprede kendskabet til optoget så bredt som muligt.  

Ønsker man at deltage som gruppe, vil det være muligt at tage faner og bannere med i optoget. Hvis man kommer som større grupper, kan det desuden være en fordel at tilmelde sig på event@danskkvindesamfund.dk, så sikres man en god placering i optoget. 

Program for Grundlovsoptoget: 

Kl. 9.30 eller før, samling og opstilling på Grønningen. Kom gerne i god tid. 

Kl. 10.30 Afgang 

Kl. 11.30 Ankomst til Christiansborg, hvor der vil være taler og underholdning 

For yderligere informationer kontakt: 

Projektleder Signe Vahlun 

Mail: signe.vahlun@danskkvindesamfund.dk 

Mobil: 28 89 56 72 

 eller  

 Projektmedarbejder 

Torben Hede Hansen 

Mail: torben.hansen@danskkvindesamfund.dk 

Mobil: 28 73 83 81 

Generalforsamling i 100-årets tegn

Kvinderådets generalforsamling d. 22. marts blev holdt i PH-cafeen i København. På det indledende temamøde tog seniorforsker Jytte Larsen fra KVINFO forsamlingen med på en 100-årsrejse i kvindebevægelsens politiske historie med afsæt i kampen for kvinders politiske rettigheder og kvindernes Grundlovstog i 1915.

På den efterfølgende generalforsamling var der kampvalg til de syv ledige pladser i styrelsen. Lisa Holmfjord, forkvinde i Dansk Kvindesamfund, og Line Gessø Hansen, Dansk Sygeplejeråd, er nye ansigter i styrelsen. Se listen over styrelsesmedlemmer her